Synspunkt

Hvorfor findes der ikke kun én religion i verden?

Religion er det, som binder mennesket til Gud eller det guddommelige, skriver professor Knud Jørgensen. Billedet er fra et interreligiøst forum anført af Pave Frans I. Foto: AP

Hvorfor er der flere religioner? Hvorfor har Gud ikke bestemt, at der skal være én religion? spørger en læser. Adjungeret professor i teologi og tidligere missionær Knud Jørgensen svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Hvorfor er der flere religioner? Hvorfor har Gud ikke bestemt, at der skal være én religion?

Venlig hilsen
Sofie

Svar:

Kære Sofie,

Ordet religion findes ikke i Bibelen. Hverken på hebraisk eller græsk findes et ord, der dækker almenbegrebet religion. I stedet taler Bibelen mere konkret om pagt/pagtstroskab, kærlighed, åbenbaring, frelse, gudsdyrkelse og afguder. Begrebet "religion" er overtaget fra det latinske "religionem" ("respekt for det hellige, agtelse for gudene"). Nogle mener, det er afledt af relego, som betyder: atter at gennemlæse, nøje at iagttage – altså læsning af ritualer eller fremsigelse af religiøse formler. Andre har afledt ordet af religo, som betyder at binde:

Religion er det, som binder mennesket til Gud eller det guddommelige. Den nuværende betydning kan spores tilbage til 1530-tallet og slog især igennem i oplysningstiden. I de fleste ikke-europæiske sprog fandtes ikke nogen præsis oversættelse af ordet religion før det 19. århundrede. Religion som begreb er altså noget, vi har fundet på. Og der er ingen enighed blandt forskere, om hvordan begrebet skal defineres. 

Hvordan forholder kristentroen sig så til religionerne? Set i lys af ovenstående er kristendommen jo selv en religion – en af de fem såkaldte verdensreligioner (sammen med islam, hinduisme, buddhisme og shintoisme).

Som kristen kan jeg sige det meget firkantet: Gud har ikke bestemt, at der skal være flere religioner. Gud blev menneske i Jesus Kristus for at vise os én vej til frelse. Kristentroen kan ikke indgå i en fælles religiøs pulje, hvor hver religion yder sit bidrag. Kristentroen kan ikke anbefales som det der passer bedst til en gruppe mennesker, f.eks. vesteuropæere, mens andre grupper kan holde sig til det, som bedre passer for dem. Religionshistorisk betragtet tager evangeliet sig ud som en religiøs mulighed ved siden af andre muligheder, et tilbud blant andre tilbud. Men for troen er det den eneste mulighed.

Så kan man diskutere, om Gud har åbenbaret sig – vist noget af sig selv – i andre verdensreligioner. Flere religionsteologer, især inden for den katolske kirke, vil sige ja til det. Den katolske teolog Karl Rahner hævder således, at Kristus er skjult til stede i andre religioner, og at der derfor findes ‘anonyme kristne’ inden for andre religioner. Andre teologer vil sige, at der finder åbenbaring sted i al religion på skabelsens plan: Gud har åbenbaret sig gennem natur, skabelse og samvittighed, men den endegyldige åbenbaring er sket i Kristus.

En gammel kirkefader Augustin siger i sine "Bekendelser": "For du har skabt os til dig, og vort hjerte er urolig indtil det finder hvile i dig." Den religiøse længsel er altså skabt af Gud – en længsel efter at få svar og finde hvile.

Religioner er noget vi har fundet på, men længslen efter mening og svar er skabt af Gud. Men religion og religiøsitet er noget tvetydigt; det handler både om tro på en skaber og om en være en falden skabning. Det er på samme tid en mindelse om, at mennesket har et forhold til sin skaber, og at det forhold er gået i stykker. Det religiøse er skårene af det ituslåede gudsforhold, som mennesket forsøger at sætte sammen igen.

Knud Jørgensen
Adjungeret professor i teologi og tidligere direktør i missionsselskabet Areopagos