Må kristendomsundervisning være forkyndende?

Må faget kristendomskundskab i folkeskolen være forkyndende? Hvor står der skrevet noget om det, spørger to læsere. Lektor på læreruddannelsen Campus Carlsberg, Anders Bæk Brønsted, svarer på spørgsmålet

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Vi har ledt virkelig mange steder, men vi kan ikke finde, hvor det præcist står, at faget kristendomskundskab i folkeskolen ikke må være forkyndende. Alle snakker om det, men ingen kan angive en kilde.

Vi håber, I kan hjælpe

Venlig hilsen
Camilla og Sasja

Svar:

Kære Camilla og Sasja,

Jeg forstår godt, at det kan være svært at finde, for man skal i princippet lede efter noget, der ikke længere står der. Og hvor skal man i øvrigt lede? Lad mig begynde med et citat fra en bog om religionsdidaktik:

I forbindelse med skolens formelle frigørelse fra bindingen til folkekirken med skoleloven i 1975 ændrede faget navn til ”kristendomskundskab,” fordi det nu skulle understreges, at undervisningen var ikke-konfessionel og kundskabsformidlende på linje med skolens andre fag og ikke længere forkyndende. Dette sammenholdt med den faglige udvikling inden for faget, den stigende internationalisering og presset fra andre religioner samt hele den politiske og samfundsmæssige udvikling har lige siden givet anledning til diskussioner og ihærdig argumentation for at tilbageføre navnet til ”religion”, fordi faget i sit sigte samt dets indholdsangivelser og beskrivelsen heraf er langt bredere, end den nuværende fagbetegnelse kan bære” (Rydahl, John og Børge Troelsen: Mening og sammenhæng, PPF 2009, s. 92).

Af citatet fremgår altså, at der fandt en sekularisering sted af kristendomskundskab i 1975. Der har været en bevægelse fra at danne gode kristne borgere i folkeskolen siden 1814 til at danne gode demokratiske borgere i dag. Juridisk fremgår det af skiftende formål både for skolen og faget siden 1975 (se for eksempel historisk gennemgang i Henrik Juuls ”Religionsundervisningens historie i Danmark” eller i Mette Buchardts "Religionsdidaktik" fra Hans Reitzels Forlag 2016.)

Men pointen er, at det af disse lovtekster fremgår, hvad faget indeholder og går ud på, og ikke hvad det ikke længere indeholder og går ud på. Prøv selv at skimme fælles mål, læseplan og vejledning igennem for kristendomskundskab, som det ser ud i dag:

Af ovenstående citat fremgår også, at selv om lærerne i skolen i dag skal formidle viden om kristendom og ikke længere forkynde det kristne budskab, så er der alligevel diskussioner om, hvorvidt faget stadig har for tæt en forbindelse til kirke og kristendom.

Dels peger fagets navn i den retning i betragtning af, at man skal arbejde med andre religioner i faget end kristendommen, dels regnes konfirmationsforberedelse med i den samlede undervisningstid i udskolingen, dels skal den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom udgøre fagets centrale kundskabsområde, og dels kan elever stadig blive fritaget for at deltage i fagets undervisning, selv om den ikke længere må være forkyndende.

Anders Bæk Brønsted
Lektor, cand.mag på læreruddannelsen Campus Carlsberg

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.