Spørg

Hvad står der i Koranen om muslimer i eksil?

Muslimerne flygtede altså på den ene side fra forfølgelse og utålelige forhold i Mekka og på den anden side ankom de til Medina, hvor islam blev grundlaget for det nye samfund. Eksil er dermed helt centralt i islamisk selvforståelse, forklarer religionsforsker Kate Østergaard. Billedet viser moskeen i Medina. Foto: halitomer/Iris/Ritzau Scanpix

Hvad mener Koranen om landsforviste eller udstødte folk, der lever andre steder i verden, spørger en læser. Religionshistorisk forsker Kate Østergaard svarer

Spørgsmål

Hej

Jeg har et spørgsmål i forhold til Koranen.

Hvad er Koranens synspunkt på nogen, som er blevet forvist fra sit eget samfund/land og dermed lever i eksil?

Med venling hilsen
Cristel Olsgaard

Svar

Kære Christel

Tak for dit spørgsmål om Koranens syn på folk i eksil.

Koranen har ikke et bestemt syn på eksil, men der er forskellige konkrete episoder, hvor folk kommer i eksil, som direkte eller indirekte omtales i Koranen.

Hele Koranen er faktisk organiseret i forhold til, om en sura (kapitel) i Koranen foregår i Mekka eller Medina, og den islamiske tidsregning tager netop som sit udgangspunkt muslimernes flugt fra Mekka til Medina i år 622 e.Kr. Denne flugt eller eksil er angiveligt omtalt i Koranen:

"Hvis ikke I hjælper ham; - Gud har tidligere hjulpet ham: Da de, der er vantro, fordrev ham som den ene af to; da de to var i hulen; da han sagde til sin ledsager: "Vær ikke bedrøvet! Gud er med os!" - da sendte Gud sit nærvær ned over ham og støttede ham med hære, som I ikke kunne se. De, der er vantro, deres ord nedgjorde Han. Guds ord er det højeste. Gud er mægtig og vis." (Sura 9 (Omvendelse) vers 40)

Verset skulle hentyde til en berømt historie fra Muhammeds liv, om at han og hans ledsager Abu Bakr gemte sig i en hule for deres forfølgere fra Mekka. De blev mirakuløst reddet, da en edderkop spandt sit spind hen over indgangen til hulen, hvilket overbeviste forfølgerne om, at de ikke var i hulen.

Denne flugt kaldes hijra, hvilket egentlig betyder at afskære sig fra nogen eller noget. Muhammed og hans gruppe af tilhængere afskar sig således fra deres slægt og sociale relationer i Mekka. Årsagen var ifølge islamisk tradition, at forfølgelsen af muslimerne var intensiveret, og der var fare for deres liv efter, at Abu Talib (Muhammeds onkel og beskytter), der var leder af Muhammeds klan, var død.

Muslimerne flygtede altså på den ene side fra forfølgelse og utålelige forhold i Mekka og på den anden side ankom de til Medina, hvor islam blev grundlaget for det nye samfund. Eksil er dermed helt centralt i islamisk selvforståelse.

Et andet betydningsfuldt eksil var, da en gruppe muslimer allerede i år 615 måtte flygte fra Mekka til det kristne rige Aksam i det nuværende Etiopien, hvilket i de arabiske kilder - eksempelvis Ibn Ishaqs berømte Muhammedbiografi - kaldes Abessinien.

Denne migration, som til tider kaldes for den første hijra, fremgår ganske vist ikke af Koranen, men er ikke desto mindre en meget kendt historie, der viser hen til et eksil, hvor muslimerne fandt sig godt til rette under kristent herredømme.

I Koranen findes en sura 59, der mere direkte handler om eksil. Her handler det om, at en jødisk stamme blev uddrevet fra det nye muslimske samfund i Medina:

"Han er den, der drev dem af Skriftens folk, der var vantro, ud af deres boliger til den første samling. I tænkte, at de ikke ville komme ud, og de tænkte, at deres fæstninger kunne beskytte dem mod Gud. Men så faldt Gud over dem fra en side, som de ikke havde regnet med, og indgød dem rædsel i hjertet, så at de egenhændigt, og med de troendes hænder, lagde deres huse i ruiner. Så tag ved lære, I, der kan se!" (Sura 59 (Samlingen) vers 2)

Der er her tale om det arabiske ord al-Hashr, der kan betyde samling eller forvisning. Ifølge islamisk tradition skal dette ses i sammenhæng med, at denne jødiske stamme havde brudt en pagt med Muhammed og muslimerne om, at de skulle hjælpe hinanden mod fjender.

Den pågældende jødiske stamme havde begået forræderi ved at samarbejde med fjenderne fra Mekka i forbindelse med slaget ved Uhud i 226 e.v.t., hvor muslimerne led nederlag. Udvisningen eller fordrivelsen af den jødiske stamme forklares altså med en slags landsforræderi.

Der er således forskellige eksempler på eksilets betydningsfulde rolle i islams tidlige historie, men man kan ikke udfra dette sige, at Koranen har ét bestemt syn på eksil. Det kommer helt an på, hvordan man tolker.

Eksil kan både benyttes som en straf, det kan være en nødvendighed på grund af forfølgelse og det kan være et middel til at opbygge et nyt muslimsk samfund.

Muslimer i Vesten kan spejle deres egen situation i de første muslimers tid. Der er forskel på, om muslimer sammenligner deres situation med tiden i Mekka, hvor muslimerne var en minoritet, eller om man sammenligner med situationen i Medina, hvor man ville opbygge et islamisk samfund.

En islamistisk organisation som Hizb ut-Tahrir sammenligner for eksempel muslimer i Vesten med muslimernes tid i Mekka og ser deres opgave som en mission, hvor man prøver at overbevise andre om islam.

Radikale islamistiske grupper kan have en anden tolkning, hvor man ligesom muslimerne i Medina aktivt bør vende det vantro samfund ryggen og angribe det fysisk.

Endelig findes der europæiske muslimer, som tolker historierne sådan, at man som muslim først og fremmest er forpligtet på at overholde de pagter, man indgår. Det gælder for eksempel de forfatninger, der gælder i de nye lande, man flytter til. Desuden kan man lægge vægt på, at muslimer skal være gode samfundsborgere disse steder, sådan som det var tilfældet for muslimerne under det kristne herredømme i Abessinien.

En kendt europæisk muslimsk teolog som Tariq Ramadan mener desuden, at eksilet er en berigelse for muslimer, fordi de i Europa flytter til et sted med religionsfrihed og desuden ligesom Muhammed i Medina bliver inspireret af andre kulturer og får lettere ved at finde ind til en spirituel kerne af islam.

Med venlig hilsen
Kate Østergaard
Cand.mag. og ph.d. i religionshistorie, minoritetsstudier og historie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.