Hvorfor skal ultraortodokse jøder fritages fra militærtjeneste?

Israels premiereminister har måttet udskrive genvalg, fordi det ikke er lykkedes at danne en ny regering. Det virker til, at stridspunktet er de ultraortodokse jøders fritagelse fra værnepligt. Hvad er argumenterne, spørger en læser. Tidligere overrabbiner Bent Lexner svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Der blev udskrevet genvalg til Knesset i Israel, fordi det ikke lykkedes Netanyahu at danne ny regering efter valget for tre måneder siden.

Det primære stridspunkt lader til at være de ultraortodokses fritagelse fra værnepligt, som går helt tilbage til statens dannelse i 1948.

Jeg forstår, at det på den ene side handler om, at det er vanskeligt at overholde strenge kosher-regler i militæret og på den anden side, at staten ifølge de ortodokse også har gavn af deres studier.

Hvad er baggrunden for det sidste? Hvad er de religiøse argumenter for, at staten fortsat bør understøtte tora-studier og således fritage de ortodokse fra militærtjeneste?

På forhånd tak,
Susanne

Svar

Kære Susanne

Baggrunden ligger allerede i de første år af statens Israels oprettelse. Ben Gurion, som ikke var religiøs selv, mente, at det ville være af betydning for en jødisk stat, at der var unge mennesker, der studerede de jødiske skrifter og på den måde også fik et element af åndelighed i den nye stat.

Oprindeligt drejede det sig om ganske få mænd, og der var ikke i de første år nogle problemer med dette. Sidenhen er der blevet mange flere religiøse mænd, blandt andet i kraft af den store indvandring af religiøse ikke mindst fra USA.

Efterhånden opstod der et skisma, og den store del af befolkningen anså det for et problem, at disse mennesker ikke deltog på lige fod i statens sikkerhed. I de seneste år er skellet mellem sekulære og religiøst blevet mere markant, og det har ført til et krav om, at de religiøse også skulle påtage sig værnepligt under en eller anden form.

Det er ikke uden problemer at have de meget ultraortodokse i hæren, idet deres levemåde adskiller sig væsenligt fra det almindelige samfund. Selvom hæren kun serverer såkaldt kosher mad i alle delinger, er det sådan, at de religiøse stiller langt højere krav til maden, end det er almindeligt.

De kan heller ikke være i de delinger, hvor der også er kvindelige soldater, og deres opfattelse er, at tiden som værnepligtig fratager dem fra det liv, de ønsker at leve, nemlig studiet at Torahen.

Nogle rabbinere står fast på denne fritagelse, og da regeringen er direkte afhængig af de religiøse partier, har det givet store problemer at få indført en ny lov omkring disse religiøses værnepligt. Hæren er af den opfattelse, at der er langt flere fra disse religiøse grupper, som i dag deltager i hæren, og at man faktisk er meget godt tilfreds med status quo.

Generelt er der også blandt de religiøse, ikke mindst de religiøse kvinder, langt flere, der indgår i arbejdsmarkedet, end der tidligere har været.

med venlig hilsen
Bent Lexner
Tidligere overrabbiner

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.