Spørg

Hvorfor bruges katolske trosbekendelser i den danske folkekirke?

En læser undrer sig over, hvorfor man ikke bruger en luthersk trosbekendelse i den danske folkekirke. Foto: Kåre Gade

I folkekirken bruger man to trosbekendelser, den apostolske og den nikænske, men de har begge to et katolsk udgangspunkt. Hvordan kan det være? spørger en læser. Bo Kristian Holm, der er professor MSO ved Aarhus Universitet og Luther-ekspert, svarer

Spørgsmål
Kære brevkasse

Jeg undrer mig over, hvorfor vi bruger katolske trosbekendelser i den danske folkekirke.

Det er i dag muligt at anvende to forskellige – den nikænske og den apostolske trosbekendelse – men begge har et katolsk udgangspunkt. Særligt bider jeg mærke i den apostolske trosbekendelse, hvor det siges, at man tror på ”den hellige, almindelige kirke”, hvilket altså må henvise til den katolske kirke.

Dronningen og Kronprinsen bruger på baggrund af Kongeloven fra 1665 den augsburgske trosbekendelse, der i modsætning til den nikænske og den apostolske baserer sig på et luthersk udgangspunkt.

Hvad er årsagen til, at det ikke er denne lutherske trosbekendelse, der anvendes i den danske folkekirke?

I øvrigt skal bemærkes, at lektor Peter Lodberg, ÅU, allerede den 17.06.2006 i Kristeligt Dagblad foreslog, at biskopperne kunne tage initiativ til at formulere en trosbekendelse i og til vor tid. Det er desværre endnu ikke sket.

De bedste hilsner
Erik

Svar
Kære Erik

Mange tak for dit spørgsmål, som kræver et længere svar:

Når folkekirken i dag stadig anvender såvel den apostolske som den nikænske trosbekendelse i gudstjenesten skyldes det, at de netop er ”katolske” i ordets oprindelige betydning, det vil sige almindelige eller fælleskirkelige. Siden Reformationen har ”katolsk” ændret betydning, så det nu er betegnelse for den romersk-katolske kirke. Derfor har man i den danske udgave valgt ordet ”almindelig” i stedet for ”katolsk”, men i forhold til den oprindelige mening, er betydningen den samme.

For reformatorerne, Luther og Melanchthon, var det altafgørende, at de ikke ønskede at etablere en ny kirke. De ville i stedet reformere den gamle og mente, at de stod direkte på skuldrene af de oldkirkelige bekendelser, som de anså for at være i fuld overensstemmelse med Bibelens budskab. Når Luther og Melanchthon med flere kritiserede kirken i Rom, var det, fordi paven i deres øjne havde fjernet sig fra dette fælles udgangspunkt.

Når Kongeloven derfor forpligter regenten på Den Augsburgske Bekendelse er der dermed ikke tale om en underkendelse af de oldkirkelige bekendelser. Derfor kan man også læse de første artikler i den Augsburgske Bekendelse som en forsikring over for modparten om, at man står på nikænsk grund. I alle de samlinger af bekendelser og væsentlige hovedskrifter, som man finder fra reformationstiden, indgår de oldkirkelige bekendelser altid som de første skrifter.

Når folkekirken anvender den apostolske og den nikænske trosbekendelse markerer den både sin forbindelse til oldkirken og til alle andre kirker, der bruger samme bekendelser. Desuden er både den apostolske og den nikænske trosbekendelse skrevet i et liturgisk sprog, der har gudstjenesten som sin selvfølgelige ramme. Det gælder ikke for Den Augsburgske Bekendelse, der netop oprindeligt er skrevet som et forhandlingsdokument, der skulle overbevise kejseren om, at de evangeliske stod på kristen grund og ikke var kættere.

Det sker fra tid til anden, at der kommer forslag om formulering af en ny bekendelse. Som oftest er anliggendet pædagogisk, fordi sproget og indholdet i de gamle bekendelser ikke synes tidssvarende. Som sådan giver en ny formulering god mening. Men en nyformuleret bekendelse kan ikke umiddelbart erstatte de oldkirkelige bekendelser. Med brugen af de oldkirkelige bekendelser markerer folkekirken netop, at den er en del af en verdensomspændende kirke, der findes alle de steder, hvor evangeliet lyder. Gik folkekirken over til kun at bruge sin egen bekendelse, ville den miste denne forbindelse, og dermed gøre kristendommen til noget rent lokalt eller nationalt uden tydelig forbindelse til andre kirker.

Med venlig hilsen
Bo Kristian Holm
Professor MSO, forskningsprogramleder for teologi og centerleder for LUMEN ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.