Hvad er gode og onde gerninger ifølge buddhismen?

Hvad er det buddhistiske regelsæt, i forhold til hvad der er godt, og hvad der er ondt? Det spørger en læser om. De fleste mennesker kender godt forskel på godt og ondt, men kan bruge Buddhas lære som vejledning, fortæller Robert Kronberg

Spørgsmål

Hej

Jeg sidder og er i gang med at skrive opgave om buddhismen. I buddhismen er grundtanken, at karma er neutral og en naturlov. Men alligevel bliver ens karma præget af gode og dårlige handlinger.

Mit spørgsmål er følgende: Hvad er det buddhistiske regelsæt, i forhold til hvad der er godt, og hvad der er ondt?

I kristendommen har vi en gud, som forklarer os, hvad der er godt og ondt, men det er jo ikke på samme måde i buddhismen, hvor vi prøver at slippe fra samsara og opnå nirvana.

Jeg håber, jeg kan få svar på dette, da det undrer mig meget, at der bliver dømt på ondt og godt, uden at have klare linjer for, hvad der er hvad.

Vh.
Niklas

Svar

Hej Niklas

Lad os lige starte med kristendommen, hvor der ganske rigtigt er en masse vejledning om godt og ondt, men der er ikke klare svar. Mange kulturer er enige om, at man ikke må slå ihjel, og det fremgår også af de ti bud med videre. Men der er alligevel ikke enighed i kristendommen. Tænk på krig, abort og dødshjælp.

I mit korte svar om buddhismen tager jeg udgangspunkt i theravada, som er tættest på den oprindelige buddhisme, og som er udbredt i Sydøstasien, herunder i Thailand. Her er der heller ikke enighed. Abort er forbudt i Thailand, og man må ikke aflive dyr, men ikke desto mindre er der dødsstraf.

Tilknytningen til verden er et problem i buddhisme

Man kan diskutere, om der er forskel på gode og dårlige handlinger i buddhismen, fordi begge forhindrer én i at nå nirvana, altså at forsvinde og dermed undgå at blive genfødt. Det handler i virkeligheden om at undgå en enhver tilknytning. Derfor er det bedst, hvis man ikke har kone, børn eller ejendom.

Buddha (altså Siddharta Gautama, som er den eneste Buddha i theravada) forlod sin kone og sit barn samt sin rigdom. Det er nemlig et problem, hvis man er glad for sin ægtefælle, sit barn eller sin bil, da man bliver bundet til verden. Der kan være tale om enten begær eller uvidenhed.

Man kan ikke opnå nirvana (i theravada, som adskiller sig fra mahayana- og vajrayana-buddhisme), hvis man ikke er munk, og så kommer de gode og dårlige handlinger – eller rettere gerninger – ind i billedet. Dårlige gerninger kan medføre, at man bliver genfødt i et dårligere liv, eller endda som et dyr, et insekt, en plante eller et spøgelse.

Gode gerninger kan medføre, at man bliver genfødt som menneske og måske endda i et bedre liv. Dermed bærer mennesker selv ansvaret, hvis de har medgang eller modgang i livet. Man ligger, som man har redt, og på den måde er karma rå og brutal, men retfærdig i deres øjne.

Måske kender alle mennesker forskel på godt og ondt

Hvad er onde og gode gerninger? I virkeligheden ved de fleste mennesker inderst inde, hvad der er godt og ondt. Det kalder vi samvittighed i Vesten. Dertil kommer, at alle kulturer har nogle uskrevne regler for social adfærd. (Bemærk, at man sagtens kan have en oplevelse af dårlig samvittighed, selvom man ikke har nogen skyld, men det forholder jeg mig ikke til her).

Nogle mennesker kan være så forhærdede og forråede, at de umiddelbart ikke forstår, når de gør ondt. Dog bemærker jeg, at forhærdede eller forråede mennesker ofte har travlt med at bortforklare deres skyld. Måske giver de offeret skylden, måske giver de loven skylden, eller måske giver de deres arbejdsplads skylden. »Jeg udfører bare mit arbejde,« siger de nok, og dermed har de måske indrømmet, at de ved, at de gør ondt. Sådan er det også blandt buddhister.

De fleste kristne er enige om, at Bibelen ikke er en opslagsbog, hvor man altid kan finde svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Der er alligevel en overordnet vejledning som for eksempel, når Jesus siger: »Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.«

På samme måde kan buddhister anvende Buddhas lære som en overordnet vejledning i livet, men de må selv vurdere, om noget er godt eller ondt. De kan ikke få tilgivelse som i kristendommen, men de kan forsøge at få en bedre karma – for eksempel ved hjælp af gode gerninger – hvis de er usikre på, om de har gjort noget ondt. Ulempen er dog, at gode gerninger kan medføre, at de bliver bundet til verden.

Der findes naturligvis sekter, retninger og andre fællesskaber i buddhisme, som har nogle konkrete retningslinjer, men overordnet set har buddhister ligesom kristne ikke adgang til et entydigt regelsæt.

Venlig hilsen
Robert Kronberg
Redaktør og menighedsrådsformand

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og religiøse organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.