Hvordan skal en lærer håndtere, når forældre på grund af religion vil fritage børn fra seksualundervisning?

To lærerstuderende vil vide, hvordan man skal forholde sig etisk korrekt, når forældre vil fritage deres børn fra seksualundervisningen grundet religiøse overbevisninger. Det er vigtigt at gå i dialog med forældrene, skriver lektor i historie og religion Karen M. Larsen

Spørgsmål:
Kære brevkasse

Vi skriver til jer, da vi er to lærerstuderende, som er i gang med at undersøge problemstillingen:

Hvordan optræder vi som lærer etisk korrekt i en samtale omhandlende et fag som seksualundervisning, hvor forældrene religiøst begrunder fritagelse?

Vi vil derfor høre, om der er nogen, der har lyst til at udtale sig eller svare på dette spørgsmål ud fra et religiøst perspektiv, eller et religiøst-forældre perspektiv i forhold til holdningen omkring fritagelse fra seksualundervisning.

Mvh
Trine og Ingrid
Lærerstuderende

Svar:
Kære Trine og Ingrid

På et mere grundlæggende plan tror jeg, at det er vigtigt at være sig bevidst, at forældre kan have forbehold overfor indholdet af seksualundervisningen i skolen af mange forskellige årsager og dermed ikke blot religiøse. Jeg har eksempelvis selv på Facebook oplevet, hvordan en mor, der havde sendt sit barn på en kristen friskole, var voldsomt oprevet over, at en lærer i forbindelse med seksualundervisningen havde nævnt de klassiske kristne argumenter mod den fri abort. Og en række feminister i den engelsksprogede verden har udtrykt bekymring over, at børn helt ned i børnehaveklassealderen kan blive bedt om at føle efter, hvilket køn de virkeligt har og opfordres til at lege med tanken om, at de kunne have et andet køn end deres biologiske. Her ser man en problematik, som ikke handler om religiøse normer men mere grundlæggende drejer sig om, hvilken alder børn bør have før de præsenteres for bestemte problemstillinger vedrørende køn og seksualitet, og hvorvidt seksualundervisning blot skal være orienterende eller også på en eller anden måde skal lægge op til, at børn og unge selv skal eksperimentere med det, de lærer om. Det sidste vil der sikkert være en del forældre, der uanset religiøs overbevisning ville have visse forbehold overfor.

Derudover vil jeg anbefale, at man som lærer/skoleleder tager en samtale med de forældre, der kræver at deres børn skal fritages fra seksualundervisningen af religiøse eller andre årsager. Det kan jo være, at disse forældre har misforstået, hvad undervisningen drejer sig om og indeholder. Jeg ville også anbefale, at man i kristendomskundskabsfaget supplerede seksualundervisning med indføring i forskellige religiøse normer og forestillinger om køn og seksualitet, sådan at børn og unge ikke kun lærer om det sekulære/senmoderne perspektiv på emnet.

Men grundlæggende set mener jeg ikke, at man skal kunne fritage sine børn fra seksualundervisningen med henvisning til religiøse (eller andre) overbevisninger og normer. Undervisningen skal være for alle, og det er vigtigt, at samfundet sikrer børn og unge en almen dannelse og de nødvendige kundskaber, der skal til for at de kan fungere godt som mennesker og som borgere i samfundet.

Jeg kan dog godt forestille mig, at vi i fremtiden vil se flere og flere store børn og især unge, der vil kræve personlig fritagelse fra diverse dele af undervisningen, eller at nogle emner helt skal udelukkes fra denne med henvisning til, at de føler sig personligt krænket af at skulle forholde sig til bestemte emner og problematikker, være det nu på grund af deres religiøse, etniske, seksuelle eller kønsmæssige identitet.

Venlig hilsen
Karen M. Larsen
Lektor i historie og religion ved Frederiksberg VUC & STX

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.