Hvordan sikrer jeg mig, at min islamiske skilsmisse er gyldig?

En kvinde er i tvivl om, hvorvidt ophævelsen af hendes muslimske nikah-ægteskab er foregået korrekt. For hvad nu hvis manden om flere år kommer tilbage og siger, at de stadig er gift? Aminah Tønnsen, der er muslim, forfatter og debattør, svarer

Spørgsmål:
Hej,

Jeg skriver da jeg har en del spørgsmål i forbindelse med en islamisk skilsmisse.

Sagen er den, at jeg for et par år siden blev islamisk viet (nikah) uden en civil indgåelse af ægteskabet, og nu ønsker jeg en skilsmisse.

Da vi blev viet, kom en imam hjem til os. Der var to vidner, men min far blev aldrig spurgt i forbindelse med ægteskabet. Nogle steder læser jeg, at et islamisk ægteskab er ugyldigt, hvis kvindens værge ikke er blevet spurgt i forbindelse med vielsen. Andre steder har jeg læst, at så længe der er to vidner, er dette nok til, at ægteskabet er gyldigt. Men hvad er korrekt?

Da vi skulle underskrive, at vi indgik ægteskab, skrev vi på et blankt stykke papir og efterfølgende fik vi tilsendt et nikah-certifikat. Jeg har min tvivl til, om dette er gjort korrekt – eller det har en vis form for ugyldighed?

Jeg har kontaktet min mand og sagt til ham at jeg ønsker skilsmisse, og ud fra, hvad jeg kan tyde på ham, ønsker han det samme.

Ham og jeg har været i kontakt med en imam som siger, at han skal udtale talaq(forstødelse) en gang samt skrive dette ned på at stykke papir, imens der er to vidner. Dette har han gjort.

Er skilsmissen gjort korrekt i forhold til islam?

Jeg har fået fortalt at min venteperiode er tre måneder (iddah), før vi er endeligt skilt. Men når disse tre måneder er gået, får jeg så nogen form for bevis på, at vi er skilt?

Hvordan kan jeg vide, at han ikke har tilbagekaldt mig i denne periode?

Skal jeg bede ham skrive det ned på et stykke papir? Det, jeg frygter, er, at han efter flere år kommer tilbage og siger, at vi stadig er gift.

Vi bor ikke i samme land og lever derfor ikke som ægtefæller. Han forsøger mig ikke og gjorde det heller ikke, da vi boede sammen.

Han er muslim og jeg er kristen.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Svar:
Kære spørger

De traditionelle regler for ægteskab og skilsmisse er omsat til praksis på forskellig vis i de forskellige muslimske lande og indenfor de forskellige lovskoler. Hvad der anses for at være korrekt i et land kan være forbudt i et andet land. Hvad der gælder inden for én bestemt lovskole kan være ugyldigt inden for en anden.

I langt de fleste lande har den såkaldt islamiske eller religiøse vielse, nikah, i vore dage ingen juridisk gyldighed. Der er lande, hvor man risikerer at blive sat i fængsel, hvis man lever sammen uden, at ens ægteskab er registreret ved de civile myndigheder. I andre lande risikerer imamer fængselsstraf, hvis de forretter nikah uden at der foreligger en civilt registreret vielse. Og alligevel kan en uregistreret nikah i de samme lande vise sig at have langt større betydning end en borgerlig vielse, når det virkelig gælder.

Traditionelt har brudens far eller værge underskrevet nikah. I vore dage er det bruden selv, der skal skrive under. I langt de fleste lande skal faren/værgen være til stede ved vielsen, i andre lande behøver faren/værgen hverken være til stede eller give sit samtykke – hvis bruden vel at mærke har nået den i loven fastsatte minimumsalder for indgåelse af ægteskab (som varierer fra land til land).

Som jeg forstår din fremstilling, så er der ingen underskrifter på din vielsesattest, og man burde ikke tillægge en nikah uden underskrifter nogen som helst betydning. Måske gør man det så alligevel …

Ifølge traditionel islamisk lov kan manden udtale talaq (forstødelse) tre gange med minimum tre måneders mellemrum. Manden har ret til at fortryde forstødelsen og genoptage det ægteskabelige samliv inden for tre måneder efter første og anden talaq. Med tredje talaq er forstødelsen endegyldig og uigenkaldelig og man har ikke lov til at genoptage samlivet (Koranen 2:229-232). I nogle få lande har man traditionelt accepteret, at manden udtaler alle tre talaq i samme seance.

For at beskytte kvinderne imod visse mænds luner og magtmisbrug, har man i de senere år i flere lande indført lovkrav om, at begge parter ved hver talaq skal stå sammen foran en myndighedsperson, der sørger for, at aftalen registreres hos myndighederne.

Du spørger, om din mand kan komme tilbage efter flere år og påstå, at I stadig er gift? Som nævnt, er I ifølge traditionel islamisk lov endegyldigt skilt, når der er gået tre måneder efter en talaq, uden at han har givet udtryk for at have fortrudt forstødelsen. Man udsteder ikke noget skilsmissebevis, når de tre måneder er gået. Hvis du har din mands skriftlige talaq, den er dateret og du kan bevise, hvornår du har modtaget den, skulle du være sikret og klar til at gå videre med dit liv.

Der er i de seneste år skrevet meget om kvinder, der ikke kan få ”islamisk” skilsmisse. Dette kan forebygges ved at holde sig til princippet om, at man skal følge lov og ret i det land, man opholder sig i.

I Danmark bør alle følge dansk lov og indgå ægteskab med borgerlig gyldighed. Loven er til for at sikre de impliceredes ve og vel, så de undgår den usikkerhed og tvivl, som du oplever lige nu. Hvis man derudover ønsker en såkaldt islamisk vielse, bør man sørge for – som et minimum – at få følgende klausuler indskrevet i nikah-dokumentet:

• At begge parter har ret til at søge skilsmisse.
• At nikah-kontrakten automatisk ophæves, hvis parterne har fået bevilliget skilsmisse af de danske myndigheder.
• At forældremyndighed, hustru- og børnebidrag ved skilsmisse reguleres i henhold til dansk lov.
• Ifølge Koranen skal brudgommen forære sin brud en brudegave (mahr, farida, sadaq) (Koranen 4:24-25) – også hvis bruden er jøde eller kristen (Koranen 5:5). Brudegavens størrelse skal fremgå af nikah-dokumentet, for at vielsen er gyldig. Det er mest praktisk at aftale et symbolsk beløb, der betales ved ægteskabets indgåelse.

Ifølge Koranen har ægtefæller særeje. Hver især har råderet over de værdier, de ejer ved ægteskabets indgåelse. Dette gælder ligeledes for brudegaven (Koranen 4:4), ligesom for alt hvad hustruen tjener, de gaver hun måtte få og den arv, der måtte tilgå hende, mens hun er gift.

I Danmark har ægtefæller som udgangspunkt fælleseje. Hvis ægtefæller ønsker at følge Koranens formuefordeling, er de nødt til at oprette en særskilt ægtepagt.

Jeg håber, at dette besvarer dine spørgsmål – ellers må du vende tilbage.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslim, forfatter og debattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.