Hvordan strukturerer man som muslim sin hverdag med bønner?

Det kan være svært at strukturere sin hverdag med særligt bønnen mellem daggry og solopgang og bønnen om natten, synes en læser. Forfatter Aminah Tønnsen kommer med råd

Spørgsmål:

Kære Aminah

Jeg har i længere tid følt et kald til at bede de daglige tidebønner. Den følelse er kun blevet forstærket her under fasten og navnlig efter din seneste udgivelse Koranen - Kvinder og Køn - hvilket i øvrigt var en stor åndelig berigelse at læse.

Som jeg har forstået det, er bønnen forskrevet fem tidspunktet i løbet af dagen. I den forbindelse vil jeg høre, om du kunne dele nogle generelle erfaringer om, hvordan andre har struktureret deres hverdag (søvn) i forhold til bønnerne. Jeg tænker navnlig på bønnen mellem daggry og solopgang og bønnen om natten.

Mange hilsner
Humayun

Svar:

Kære Humayun

Det glæder mig at høre, at du har haft udbytte af at læse min seneste bog.

Traditionelt har man gjort fem daglige tidebønner til én af islams fem søjler – og dermed obligatorisk: 1) al-fajr, mellem daggry og solopgang, 2) az-zuhr, lige efter at solen har passeret zenit, 3) 2-4 timer senere, alt efter årstiden: al-asr, eftermiddag, 4) al-maghrib, efter solnedgang og 5) ca. 1½ time senere: al-isha, nat.

Koranen henviser mange steder til bøn; men man kan nemt blive i tvivl om, hvorvidt der er tale om tre, fire eller fem forskellige tidspunkter for bøn, blandt andet fordi der bruges flere forskellige ord for bøn, foruden vendinger som ”morgen og aften”, ”ved dagens to yderpunkter”, ”daggry og tusmørke”, ”når natten falder på” … Det er lidt af et puslespil at sætte sammen.

Bøn er ifølge Koranen ikke obligatorisk (ifølge alajami.fr i en analyse af Koranen 4:100-104).

Ligeledes siger Jesus om Gud: ”Han har velsignet mig i hele min færden og har anbefalet mig at bede og være gavmild, så længe jeg lever” (Koranen 19:31).

Tre, fire eller fem daglige bønner – valget er den enkeltes, for ”der kan ikke være tvang i trosanliggender” (Koranen 2:256).

Jeg har mødt mange mennesker i årenes løb, for hvem det vigtigste var at overholde det én gang etablerede antal. Og så gik det ellers derudaf i en rasende fart, ned og op, og ned og op igen.

Jeg har altid ment, at kvaliteten må være vigtigere end kvantiteten. Man må have hjerte og sjæl med sig, ellers giver det ingen mening at bede.

Du efterspørger nogle generelle erfaringer om, hvordan man kan strukturere sin hverdag i forhold til tidebønnerne.

Jeg tror ikke, at der er vanskeligheder i forbindelse med nattebønnen, idet den – også om sommeren, hvor dagene er betydeligt længere end om vinteren – ligger før midnat.

Med hensyn til dagens første bøn, der ligger et sted mellem daggry og solopgang, så kan man vælge at bede den så tidligt som muligt, så man kan nå at få lidt søvn, før dagens dont kalder. Eller man kan udskyde bønnen til kort før solopgang og fortsætte direkte med dagens andre gøremål.

Middagsbønnen er nok mere problematisk, idet vi jo desværre lever i et land, hvor det ikke alle steder er lige velset, at man forretter en rituel bøn – også selvom man bruger sin frokost- eller kaffepause dertil. Så må man vente med at forrette middagsbønnen til efter arbejdsophør.

Jeg har for nylig i et fransk forum oplevet, hvordan flere deltagere fortalte, at de foretrækker at bede middagsbønnen til tiden, men i det skjulte:

De foretager en symbolsk renselse (tayammun) ved at lægge håndfladerne mod et fast underlag (eksempelvis et bord), hvorefter de fører håndfladerne let hen over ansigt og hænder, som om de vil fugte disse. Derefter beder de en bøn inden i sig selv, siddende på deres sædvanlige plads eller i et ugenert hjørne i læsesalen eller garderoben. Med en bog eller pc foran sig, ser det for deres kolleger eller medstuderende ud, som om de er fordybet i en eller anden tekst med relation til arbejdet eller studierne.

De henviser til Koranen og overfører den deri omtalte ”faresituation” på ”fjendtligsindede omgivelser”: ”Hvis I befinder jer i en faresituation, da forret bøn gående eller ridende; men når I (atter) er i sikkerhed, da ihukom Gud, som Han har lært jer” (Koranen 2:239).

Jeg vil anbefale dig at begynde med en eller to bønner på tidspunkter, der passer bedst ind i din hverdag. Så kan du altid supplere med en eller flere bønner, når du føler behov for det, for;

”Gud ønsker at gøre det let for menneskene – ikke svært” (2:185).

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.