Spørg

Hvornår går muslimer i moské?

Forfatter og debattør Aminah Tønnsen forklarer, hvordan moskeen har forskellige praktiske og sociale funktioner der gør, at muslimer bruger moskeen på flere måder. På billedet ses den shia-muslimske Imam Ali Moske på Vibevej i København, der blev indviet i 2015. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Moskéen er muslimernes hellige bygning. Men hvornår og hvordan bruges moskéen egentlig? Forfatter og debattør Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål
Kære brevkasse

Hvornår går muslimer i moské?

Svar
Kære spørger

”Hele verden er en moské” skal Profeten Muhammed have sagt, og i princippet er der ikke brug for flotte bygningsværker for at bede en bøn. Man kan bede, hvor som helst, der er rent.

På arabisk er der to ord for ”moské”:

Masjid betyder ”stedet, hvor man bøjer sig i bøn”. Sajda er betegnelsen for den del af den rituelle bøn, hvor man bøjer sig eller knæler med panden mod underlaget.

Jama’a betyder ”stedet, hvor man forsamler sig”. Ugens vigtigste bøn foregår fredag middag. Derfor hedder fredag på arabisk jawm ad-jumua, det vil sige forsamlingsdagen.

Moskéen danner rammen omkring de daglige tidebønner og fredagsbønnen, der foruden bøn også indeholder en prædiken eller tale, khutba.

Under den muslimske faste,ramadan, beder man en speciel aftenbøn, tarawih, som mange muslimer foretrækker at bede i moskéen sammen med andre – i stedet for at bede den alene derhjemme.

Der kommer flere til bøn fredag middag end i ugens løb, og i disse coronatider afholder man mange steder to fredagsbønner med et par timers mellemrum for at kunne holde den nødvendige fysiske afstand mellem de bedende. Andre steder udsender man bøn og prædiken via et elektronisk medie, så menigheden kan følge med hjemmefra.

Herhjemme er mange moskéer kun åbne i dagtimerne, og der bedes kun fællesbøn middag og tidlig eftermiddag. I de muslimske lande er moskéerne oftest åbne døgnet rundt, og i aftentimerne kan man se folk bede de bønner, de har været forhindret i at bede i dagens løb.

Moskéen benyttes også af folk, der blot har brug for et lille hvil i en fortravlet hverdag, en stille stund til at læse i Koranen – eller som søger imamen for at få sjælesorg.

I forbindelse med de to store højtider, fastebrydningsfesten og offerfesten, hvor der kommer mange flere i moskéen end til daglig, slår flere menigheder herhjemme sig sammen og lejer en sportshal for at kunne rumme de mange bedende mænd, kvinder og børn. Man medbringer selv et bedetæppe og tilbringer måske nogle timer sammen med trosfæller, før man går hjem til sig selv.

I de muslimske lande har hver by et eller flere store græsarealer, hvor højtidsbønnerne afholdes. Man medbringer selv et bedetæppe og går hjem til sig selv, når bønnen er overstået. Ifølge traditionen skal man vælge forskellige ruter ud og hjem for at hilse på og ønske god højtid til så mange som muligt. Om eftermiddagen samles man med storfamilien og går på besøg hos hinanden.

Moskéen har også en vigtig social funktion:

  • Moskéen har som regel et bibliotek, hvor man frit kan låne bøger – både til hjemlån og til at læse på stedet.
  • I moskéen afholdes der undervisning for børn og voksne, og moskéens imam eller andre religionskyndige besvarer menighedens spørgsmål om islam og om islamisk levevis og praksis.
  • I mindre samfund kan moskéen også være stedet, hvor lokalsamfundets anliggender diskuteres.
  • Traditionelt foregår der ingen rituelle handlinger i moskéen ud over bønnen; men dette har ændret sig i de områder, hvor muslimer lever som mindretal og ikke altid har de mest ideelle forhold til at praktisere deres tro.

De hjemlige moskéer danner derfor også rammen om sammenkomster i forbindelse med fastemåneden ramadan, vielser, konversion, hjemkomst fra pilgrimsrejse og begravelse.

Der kan altså være mange årsager til, at man går i moské – og der er intet usædvanligt i at komme der ofte. For mange er det noget så enkelt som fællesskabet med ligesindede, der trækker. Måske kommer man mest for at høre og diskutere de seneste nyheder fra sin slægts oprindelsesland og have mulighed for at tale sit modersmål uden at blive set skævt til. Hyppige besøg i moskéen behøver ikke være udtryk for, at man er specielt troende – eller sågar fanatisk, som det ofte fremstilles i medierne.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter og debattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.