Kan en islamisk ægteskabskontrakt have indflydelse på forældremyndigheden?

Spørgsmål:
Kære brevkasse

Min datter og hendes kæreste, som har muslimsk baggrund, er blevet mødt af en forventning om at indgå islamisk ægteskabskontrakt. Som jeg forstår det, har en sådan ingen juridisk virkning i Danmark.

Mit spørgsmål går på, om den kan have betydning for myndighed i forhold til børn, hvis de opholder sig i et muslimsk land – for eksempel Libanon?

Svar:
Kære spørger

Det er meget forskelligt, hvordan de muslimske lande håndterer de såkaldt islamiske ægteskabskontrakter (nikah). I eksempelvis Marokko risikerer man at blive sat i spjældet, hvis man lever sammen uden at have indgået ægteskab med borgerlig gyldighed, og eventuelle børn vil blive betragtet som ikke-ægtefødte. Hvordan forholdene er i Libanon, ved jeg ikke.

Det er en rigtig skidt idé at indgå en såkaldt islamisk ægteskabskontrakt (nikah), hvis man ikke forud har indgået ægteskab med borgerlig gyldighed. Flere og flere islamiske trossamfund skriver på deres hjemmesider, at de ikke udsteder nikah-kontrakter, hvis parret ikke forud er viet med borgerlig gyldighed.

Herhjemme hører vi igen og igen om, at det kan være svært for en kvinde at blive skilt ”islamisk set” fra sin mand, hvis man ikke sørger for at få nogle ganske særlige klausuler indskrevet på nikah-dokumentet – også hvis man har indgået ægteskab ved de borgerlige myndigheder:

• At begge parter har ret til at søge skilsmisse
• At nikah-kontrakten automatisk ophæves, hvis parterne har fået bevilliget skilsmisse af de danske myndigheder
• At forældremyndighed, hustru- og børnebidrag ved skilsmisse reguleres i henhold til dansk lov

Ifølge Koranen er et ægteskab ikke gyldigt uden at brudgommen betaler en brudegave (mahr) til sin brud. Det er mest praktisk at aftale et symbolsk beløb, der betales ved ægteskabets indgåelse.

Hvis der er stor forskel på parternes uddannelse og økonomi, skal I være opmærksomme på, at ægtepar i Danmark som udgangspunkt har fælleseje – med mindre man opretter en særskilt ægtepagt.

Ifølge Koranen har gifte som ugifte særeje. Din datter har eksempelvis islamisk set råderet over alle de værdier hun ejer ved ægteskabets indgåelse, alt hvad hun tjener, de gaver hun måtte få og den arv, der måtte tilgå hende, mens hun er gift.

Men eftersom ”nikah” har mistet sin juridiske betydning i og med, at man har gjort den borgerlige vielse obligatorisk, så er man nødt til at få en evt. aftale om særeje nedfældet i en særskilt ægtepagt.

Under alle omstændigheder er det klogt at få talt om økonomien, så længe man har det godt sammen!

Det er nemmest at få modparten til at acceptere de nævnte punkter, hvis det er dig, der som den bekymrede far stiller kravene. Er det bruden, der stille kravene, vil hun i traditionelle miljøer blive anset som grådig og ikke oprigtigt interesseret i ægteskab…

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslim, forfatter og debattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.