Skal muslimer kompensere, hvis de ikke kan tåle at faste?

En læser vil vide, om muslimer skal bidrage yderligere, hvis de af helbredsmæssige årsager ikke kan faste. Muslim, forfatter og debattør Aminah Tønnsen svarer, at langt de fleste menigheder vil lade det være op til den enkelte at afgøre, om man kan faste

Spørgsmål:
Kære Aminah Tønnsen

Jeg har læst dit svar til en kvinde med problemer med blodmangel/faste under ramadanen. Du skriver, at hun kan holde pause, hvis helbredet kræver det, og at hun kan vælge, om hun siden vil faste de manglende dage – betale et beløb pr. dag – eller give "en fattig et måltid mad!".

Jeg har en veninde, syrisk flygtning her i landet, som har netop dette problem, og jeg vil gerne bede dig uddybe dine råd. Til hvem skal min veninde i så fald indbetale et kompenastionsbeløb, og hvordan kan hun give f. eks. 8 måltider til en fattig?

Hun er på SU, har en halvvoksen datter og har bestemt ikke for mange penge! Hun betaler sin pligtige skat her i DK, og hun bidrager således som alle efter evne til det sociale systen her i landet, som skal forhindre, at folk er i nød. Hvorfor skal hun, fordi hun er muslim, bidrage yderligere, fordi hun har problemer med religiøse krav, der skader hendes helbred?

Mener du, at vi i vores demokratiske samfund, hvor der tages højde for, at nødlidende får den hjælp, de har behov for, skal kræve en yderligere indsats af folk, der ikke kan tåle at faste?

Tak for dit svar!

Med venlig hilsen

Annie
Frivillig Flygtningehjælper​

Svar:
Kære Annie

Tak for din henvendelse.

Som udgangspunkt gælder fasten for raske voksne. Man skal naturligvis ikke faste, hvis man er syg, eller hvis fasten skader ens helbred. Sådan har det været lige siden profeten Muhammeds tid!

Den tid er forbi, hvor man forventedes at skulle indhente en lægeerklæring for at bevise over for omverdenen, at man ikke var i stand til at faste. I dag vil man i langt de fleste menigheder lade det være op til den enkelte at afgøre, om vedkommende er i stand til at faste eller ej. Dog kan den sociale kontrol internt i en menighed eller et boligområde være årsag til, at personer, der ikke burde faste, gør det alligevel – af frygt for at blive anset for at være en, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Hvis man er i en situation, hvor man ifølge de traditionelle regler skal ”bespise en fattig”, så betaler man efter evne. I nogle lande bekendtgøres hvert år i begyndelsen af ramadanen en fast, national takst for denne kompensation. I år har jeg set den fastsat til 5 Euros pr. dag; men det er i sidste ende op til den enkelte at betale, hvad man nu synes, man kan undvære. Hvis man ikke tilhører en menighed, kan man eksempelvis give et beløb til en hjemløs, eller indbetale et beløb til en velgørenhedsorganisation.

I Danmark har vi blandt andet Helping Humanity og Danish Muslim Aid, hvor man kan indbetale beløb til hjælpeprogrammer rundt omkring i verden – og hvor man kan henvende sig, hvis man selv har brug for hjælp.

Så vidt jeg er orienteret, har alle religioner et almisse-system som supplement til det offentlige skatte- og socialsystem.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.