Spørg

Hvordan lever buddhister?

Buddhistiske munke og nonner har mere end 200 regler at følge, skriver Tarab Tulku. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix

I buddhismen er der en forståelse for, at man kan lave regler for menneskers fysiske og verbale handlinger, men man kan ikke lave regler for sindet. Det skriver den tibetanske lama Tarab Tulku

Spørgsmål:

Jeg tænkte såmænd bare på, om buddhismen indenholder nogle bestemte regler, de skal leve efter, eller der er nogle ting I skal gøre på bestemt tid efter buddhistisk tro? Såsom nogle religioner, der skal bede 4-5 gange dagligt osv.

Venlig hilsen
Mads Røn

Svar:

Kære Mads Røn.

Buddhismen er anderledes end de fleste andre religioner, hvor der er love og regler, som Gud har bestemt. Dem skal man følge, for Gud er den, der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis reglerne kommer udefra, fra Gud, som f.eks "De Ti Bud", gælder de for alle uden undtagelse. Hvis man bryder dem, forbryder man sig mod religionen og risikerer at blive udelukket eller straffet.

Indenfor buddhismen kan både lægfolk og munke og nonner aflægge løfter. I forbindelse med indvielser er det almindeligt, at man aflægger løfter.

Man tager tilflugtsløfter ved at sige, at man tager tilflugt i Buddha, Dharma (Buddhas lære) og i Sangha (den buddhistiske menighed). Ved den lejlighed aflægger man også bodhisattvaløftet og de tantriske løfter.

Det er frivilligt, om man vil aflægge løfter som lægperson. Men når man har gjort det, gælder de som love.

I Vinaya, som er det ældste af de buddhistiske skrifter, findes der mange regler, som fuldt ordinerede munke og nonner skal følge. Reglerne er blevet til som love for sanghaen, det samfund der opstod omkring Buddha af mennesker, der ville følge ham og leve som ham. Her kan man læse om, hvordan mange af disse regler blev til og begrundelsen for dem.

Selvom Buddha lærte dem at følge Middelvejen og ikke at skade andre, skete det alligevel, at nogen i sanghaen opførte sig uacceptabelt. Buddha blev så spurgt, om han ville tillade det, og efter en dialog med spørgeren fastlagde Buddha så en regel, som skulle følges fra da af. Således opstod de regler, der kom til at fungere som love for det samfund af mennesker, der samlede sig omkring Buddha for at
følge ham. Disse regler er blevet til de løfter, som munke og nonner aflægger og lever efter den dag i dag.

Munke og nonner har mere end 200 løfter at overholde. Det drejer sig bl.a. om regler for hvornår og hvad, de må spise og om deres klædedragt, som giver udtryk for, at de har valgt et anderledes liv. De må f.eks ikke løbe. Nonnerne har i øvrigt flere løfter end munkene.

En bhiksu, d.v.s. en fuldt ordineret munk, må for eksempel ikke fælde et
træ, der er levende eller slå græs. En munk må ikke engang samle en frugt op og spise den, uden at en lægperson har udført et ritual og skåret i frugten.

Munke og nonner må ikke spise efter kl. 12 middag, men denne regel kan lempes i tilfælde af sygdom, hvis den syge skal spise oftere for at blive rask. Det er et eksempel på, at reglerne kan ændres efter omstændighederne, hvis det ikke går ud over nogen.

Det er tydeligt, at formålet med disse love for sanghaen er at respektere liv og at undgå at forstyrre naturen samt at forhindre sladder blandt udenforstående, som har visse forventninger til opførslen hos mennesker, der lever et spirituelt liv.

I buddhismen er der en forståelse for, at man kan lave regler for menneskers fysiske og verbale handlinger, men man kan ikke lave regler for sindet. Når Buddha siger, at det ikke er godt at blive vred eller jaloux, er det ikke en lov, man overtræder, hvis det sker. Han fortæller blot, at det ikke er godt.

Almindelige lægfolk kan aflægge løfter om at overholde fire grundlæggende regler om at afstå fra:
- at slå noget levende ihjel
- stjæle
- lyve
- seksuel utroskab

Disse regler er så almindelige, så de naturligt findes i næsten alle samfund. Men i buddhismen er motivet til at overholde dem anderledes.

Med venlig hilsen
Tarab Tulku

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.