I buddhismen findes der ikke en skabende gud

Eftersom Guds eksistens ikke kan bevises hverken logisk eller videnskabeligt, så ligger bevisbyrden hos dem, der tror på, at der faktisk findes en gud, skriver buddhist Nicolai Sennels

Spørgsmål om buddhisme

Hvordan kan det være, at man i buddhismen er så overbevist om, at der ikke findes en skabende personlig gud? Hvor modbevises Guds eksistens?

Venlig Hilsen,
Rune

Svar fra buddhist Nicolai Sennels

Hej Rune

Det er selvfølgelig først og fremmest nærliggende at stille modspørgsmålet: "Hvorfor tro på en personlig skabende gud? Hvordan bevises en eventuel guds eksistens?" Eftersom en eventuel guds eksistens efter min opfattelse ikke kan bevises hverken logisk eller videnskabeligt, så ligger bevisbyrden efter min mening hos dem, der tror på, at der faktisk findes en gud.

Men nok om det - her er et buddhistisk bud på, hvorfor der ikke findes en skabende gud.

Vi skal kigge på begrebet "sandhed". Hvis noget skal være "absolut og endegyldigt sandt eksisterende", må det findes overalt og have fandtes altid. Hvis ikke det findes overalt, så har det ydre begrænsninger og må derfor efter logikkens fine love være sammensat indadtil. Alt sammensat er forgængeligt, og noget sammensat kan derfor ikke eksistere for evigt. På samme måde kan noget som er sandt ikke være født eller skabt, fordi alt som er født eller skabt, vil dø, falde fra hinanden el.lign.

Alt, som er personligt, er således begrænset på den ene eller den anden måde, og kan derfor ikke gøre det ud for at være noget absolut sandt - fordi det er forgængeligt. Det er muligt, at der findes væsner, som oplever sig selv som værende guder, som har en personlighed, men de kan ikke være "absolutte" eller "guddommelige" i en eller andens slags "evig" forståelse.

Hvis en sandhed skal være absolut, skal den altså være den samme på alle tider og steder. Det eneste, som man i buddhismen mener kan være absolut er således "rum". Der kan ske alt muligt i rummet, og man kan opleve alt muligt i rummet, men det gør ikke noget ved rummet selv. På den samme måde kan der ske og opleves en masse i vores sind, men det gør ikke noget ved opleveren/sindet selv.

Buddhismen handler således om at erkende sindets natur (som siges at være som rum), for derved at opnå en tilstand, som er på den anden side af kommen og gåen, fødsel og død. Dermed opgives alle egoistiske tendenser, og alle sindets kvaliteter kan dermed komme til sit fulde udtryk til gavn for væsner.

Jeg håber det var svar nok. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Hvis du er kristen eller tror på en gud, så håber jeg ikke, at jeg er kommet til at sige noget, som kan være stødende: Som sagt, så er det et buddhistisk synspunkt, som man kan tage for gode varer eller ej.

De bedste hilsner,
Nicolai Sennels
Buddhist

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.