Demokratiet er gammeldags

Spørgsmål:

Kære Safia Aoude

Hvis der ikke var indbygget mindretalsbeskyttelse i det danske folkestyre, var det, hvad vi kan kalde "demokratur."

Vi har ganske rigtigt repræsentativt demokrati i Danmark fordi en folkeforsamling af 4-5 mio. mennesker som lovgivere jo ikke ville gå. Men husk vel på, at de valgte politikere skal stå til ansvar over for vælgerne mindst hvert 4. år.

Når man studerer statskundskab lærer man også, at demokrati er den mindst ringe styreform og som sådan ikke ufejlbarlig - det er kun Gud.

Tror du derfor ikke, at et sådant styresystem med en folkevalgt forsamling trods alt er bedre end ét fejlbarligt menneske?

Venlig hilsen

Inge Margrethe Jensen

Svar:

At 4-5 millioner lovgivere ikke "ville gå" er akkurat det samme argument, som blev brugt af demokratimodstandere før 1849.

Der blev sagt, at man ikke kan lade større grupper af bønder og almindelige borgere bestemme på en gang, og at et parlament ville være et stort kaos af meninger. Men det gik da alligevel, som vi kan se nu.

Det repræsentative demokrati var for 150-200 år siden en ganske god ide - på den tid! I dag står vi med informationssamfundet på en langt større banehalvdel, hvor alle mennesker i Danmark faktisk kan være med til at lovgive; gennem Internettet for eksempel.

Det er vigtigt at demokratiet ikke stopper med at udvikle sig.

En god ide i 1849 behøver ikke at stagnere - vi kan og vi skal udvikle demokrati i retningen af mere folkestyre og mindre repræsentation. Det er min overbevisning, at vi ganske langsomt vil se partisystemet opløses til fordel for individuelle meninger og grupperinger på tværs af partiskel.

Vi ser i dag lobbyisme og pressen som hhv. den 5. og den 4. statsmagt. Borgerne i et moderne samfund kan tænke selv og vil tænke selv, derfor søger man indflydelse her og nu gennem fx. pressen eller ved at påvirke politikerne gennem lobbyisme.

Det får man meget mere ud af end blot ved at sætte to blyantsstreger på et papir hvert fjerde år og efterfølgende ekspedere papiret lodret i en træfinerkasse på samme måde, som man smider et papir i en skraldespand. Vil du påstå, at fx. Mærsk McKinney Møllers eneste politiske indflydelse består af at sætte to blyantkryds på to stykker papir hvert fjerde år?

Min påstand er, at som borgere får man mindst muligt ud af at stemme, men mest muligt ud af selv at tage affære på andre måder.

Mit gæt (for som muslim er det ikke tilladt at indgå væddemål) vil være, at man om 100 år har smidt det repræsentative demokrati samme vej som papiret med blyantskrydset, og at vi i fremtiden som borgere får mere ansvar ved at deltage direkte i den demokratiske proces frem for at lade os repræsentere af en håndfuld politikere.

Safia Aoude

Skribent, foredragsholder og underviser

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.