Den femte evangelist

MENNESKESYN: Tidehvervsbevægelsens motto om "at være jorden tro" er taget direkte fra Nietzsche, skriver Hans Hauge

Spørgsmål:

Hvad er Nietzsches dionysiske menneske? Det skal bruges i en opgave, hvor jeg har kigget på synd og frelse i Ny Testamente og i islam, hvorefter Nietzsche repræsenterer den nyere tid. Da han mener, Gud er død, har jeg lagt vægt på hans menneskesyn.

Med venlig hilsen

Mia Lok
Absalonsgade 24,1
9000 Ålborg

Svar:

Nietzsche var værdifilosof. Han ville finde ud af, om man kunne have værdier, der ikke var baseret på Gud eller religion. Altså: hvorfor skal man være god, hvis det ikke kan begrundes, hvorfor man skal være det.

I Tragediens fødsel skrev man om en psedu-modsætning mellem Apollon og Dionysos. Det apollinske står for kunst og viljen til form, mens det dionysiske er det destruktive menneske, der vil nedbryde værdier, former og moral. Man kunne sige det apollinske er civilisation, det dionysiske er barbari. Nietzsches menneskesyn er det apollinske, for kun det - og kunsten - kan kontrollere de nedbrydende kræfter. Han idealiserede det græske menneskesyn i en verden uden religion. I senere skrifter bruger han også Dionysos, men der repræsenterer figuren noget helt andet end i denne tidlige bog.

Når Gud var død, så var Nietzsches projekt at skabe nye og andre guder. Vi har et gudformende instinkt, sagde han. Groft sagt blev den nye gud kunsten eller det æstetiske - eller mennesket som et kunstværk. Men det skal også med, at i datidens Tyskland bidrog Nietzsche til at genskabe kristendommen og ikke ødelægge den. Det samme sket i Danmark med Tidehvervsbevægelsen, som vi kender fra bl.a. Søren Krarup. Deres motto er at "være jorden tro", taget direkte fra Nietzsche. Der er således også kontinuitet mellem kristendom og nietzscheanisme. Nietzsche er blevet kaldt den femte evangelist.

Hans Hauge
Lektor på Århus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.