Man må frisættes fra massen

INDIVID OG FÆLLESSKAB: Hans Hauge beskriver forståelsen af individ og fællesskab hos Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup og Friedrich Nietzsche

Spørgsmål:

Hvorledes ses begreberne individ og fællesskab hos henholdsvis Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup og Friedrich Nietzsche?

Ulla Henriksen

Svar:

Kierkegaard skrev på et tidspunkt, hvor det folkelige fællesskab, dvs. det nationale blev dyrket. Han var ofte kritisk over for talen om det folkelige fællesskab og mente som andre, at der var en modsætning mellem nationalisme og kristendom.

Han er jo kendt som "hin enkeltes" tænker, forstået derhen at man bliver først et menneske, når man frisættes fra fællesskabet eller massen. Groft sagt sættes individ over fællesskab i modsætning til hans samtidige Grundtvig.

Hvis vi skal følge en af Kierkegaards nutidige fortolkere, Johannes Sløk, så har han skrevet en bog om forholdet mellem individ og fællesskab hos Kierkegaard; den hedder "Shakespeare og Kierkegaard" og kom i 1972. Ifølge Sløk drømte Kierkegaard om at genetablere et fællesskab; derved bliver det individuelle kun noget foreløbigt. Man forlader fællesskabet, bliver et indidvid for derefter at indgå i et nyt fællesskab.

Nietzsche minder en del om Kierkegaard. Igen vil jeg mene, at han er en individualitetens filsosof, der er kritisk over for fællesskabet. Men der er også andre aspekter af hans tænking, der gjorde, at han kunne blive en slags hoffilosof for nationalsocialisterne, der jo dyrkede fællesskabet i ekstrem grad og fornægtede al indidvualisme.

Løgstrup forholder sig ikke direkte til forholdet mellem individ og fællesskab, men går nedenunder opdeligen. For ham er mennesket ikke helt men delt, idet noget af mit selv allerede er hos en anden og noget af den anden er en del af mig. Jeg står ikke som individ over for en anden, som jeg så kan vælge at forholde mig til, men er allerede en anden.

Hvad det politiske angår, altså forholdet mellem individ og fællesskab, var Løgstrup nok i det store og hele kulturkonservativ.

Kærlig hilsen

Hans Hauge

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.