Ægteskaber på tværs

TEMA: Ægteskab på tværs af religion - læs uddrag af paneldeltagernes indlæg

Vi har samlet en række svar fra vores paneldeltagere på spørgsmål omkring ægteskab på tværs af religioner. Læs her uddrag af deres kommentarer og find alle indlæg i vores tema-sektion under overskriften: LEKSIKALT - Tværreligiøse ægteskaber.

"Det er blevet så moderne at sige, at forskellighed er en udfordring; men forskellighederne kan også blive så store, at det kræver uforholdsmæssig mange menneskelige ressourcer at få familielivet til at hænge sammen på en fornuftig måde.

Familielivet bliver mere harmonisk, når man kan følges ad til de samme gudstjenester og fejre de samme højtider."

- Aminah Tønnsen 8/11 2003

"Ægteskabet er i Den katolske Kirke et sakramente. Man kan dog godt ingå et "blandet" ægteskab, men i så fald skal den katolske part erklære sig beredt til at leve som katolik i sit blandede ægteskab og gøre, hvad der er muligt, for at børnene kan blive døbt og opdraget katolsk - dog naturligvis i fuld respekt for den ikke-katolske parts samvittighed."

- Kirsten Kjærulff 25/6 2003

"Jeg tror nu aldrig, at jeg har udtalt mig om religiøst blandede ægteskaber. Kærligheden finder sine egne veje og ingen mur er vel heller ikke i denne sammenhæng så stor, at der ikke kan bygges bro. Men det er på den anden heller ikke svært at se alle problemerne."

- Leif G. Christensen 4/1 2003

"M.h.t. dit eget ægteskab: du kan godt have Gud med i det, selvom du er blevet islamisk viet. Det afhænger først og fremmest af din egen holdning til dit ægteskab: om du opfatter det som en gave og en opgave fra Gud.

Men naturligvis kan du også bede en præst om at velsigne jeres ægteskab, hvis din mand er indforstået med det.

- Niels Henrik Arendt 11/8 2002

Besøg vores tema om tværreligiøse ægteskaber og læs mere!

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.