Hinduer har ikke noget problem med Jesus

Ifølge kristendommen er det ikke muligt at se Gud -undtagen gennem Jesus. Ifølge vedisk religion nedstiger Gud jævnligt i denne verden og lader sig se, forklarer Leif Asmark Jensen. Foto: Babu/Reuters/Ritzau Scanpix

Spørgsmål:

Hvordan adskiller det hinduistiske verdensbillede sig fra det kristne?

Hvilke forståelsesproblemer kan opstå?

Hvordan kan man få formidlet hinduisme-læren til kristne mennesker, så de har en chance for at forstå denne anderledes religion?

Mette Knarreborg

Svar:

Hinduisme og kristendom har faktisk mange lighedspunkter, men der er selvsagt også forskelle. Det første, man skal være klar over, når man taler om hinduisme, er, at der er ikke bare ét hinduistisk verdensbillede men flere, og begrebet hinduisme er ikke særligt veldefineret.

Hinduisme er faktisk et dårligt ord for Indiens religiøsitet og intet andet end en stedbetegnelse med reference til Indusfloden, hvilket svarer til, at man kaldte kristendom, jødedom og islam samlet under et for jordanisme, fordi de alle kommer fra området omkring Jordanfloden og har et fælles kulturelt og skriftligt udspring.

I stedet for hinduisme ville det være bedre at tale om vedisk religion. Fælles for al hinduisme er accepten af Vedaerne, Indiens klassiske hellige sanskrittekster, som øverste autoritet i alle religiøse (og for så vidt også verdslige) anliggender.

Alle hinduer accepterer Vedaerne, om end tolkningen af dem er forskellig.

Man kan bredt inddele hinduer i tre forståelseskategorier: monoteister, monister og polyteister.

Udenforstående anser ofte sidstnævnte, altså polyteisten, der tror på mange guder, for at være den typiske hindu, men det er ikke helt rigtigt. Hvad der opfattes som polyteisme, er oftest blot en traditionel overholdelse af ritualer, men kommer man tættere på dem, der har et dybere og mere seriøst forhold til religionen, opdager man, at de alle anerkender en enhed bag mangfoldigheden.

Forståelsen af, hvad denne enhed er, er normalt enten monistisk eller monoteistisk. Ifølge den monistiske opfattelse er al form og personlighed illusorisk og opløses, når man når til den endelige erkendelse af, at alting inklusive Gud, guder, verden og os selv alle er ét ('alting er Brahman').

Ifølge den monoteistiske opfattelse er det derimod Gud som person, der er den årsagsløse årsag bag alting. Den monistiske opfattelse afviger ret meget fra kristendommen og tangerer mere imod buddhismen, hvorimod den hinduistiske monoteisme har mange lighedspunkter med kristendommens monoteisme.

Interessant nok udgør de vediske monoteister den største gruppe indenfor hinduismen, hvorfor den overordnede forståelse blandt kristne og hinduer flest ikke er så forskellig endda.

Når dette er sagt, kan man selvfølgelig opstille en liste over områder, hvor de to religioner adskiller sig fra hinanden såvel som der, hvor de er enige.

Alle hinduer accepterer reinkarnation og karma, dvs. forskellen imellem sjæl og krop, imens dette er et omstridt punkt indenfor kristendommen.

Vedisk religion har et helt panorama af forskellige større og mindre guder (hvoraf én, oftest Visnu eller Krishna og somme tider Siva, opfattes som Gud selv), hvorimod dette ikke ser ud til at være tilfældet i kristendommen. Og dog, kristendommen har også traditionelt Gud som den øverste efterfulgt af et hierarki af engle og derefter mennesker, dyr og planter, så måske er de to ikke så forskellige endda på dette område.

Ifølge kristendommen er det ikke muligt for mennesket at se Gud (undtagen igennem personen Jesus), men ifølge vedisk religion nedstiger Gud (såvel som de mange halvguder) jævnligt i denne verden og lader sig se.

Kristendommen har et ambivalent forhold til at afbilde Gud (og islam og jødedommen, der er grene af samme tradition, har direkte billedforbud), men i vedisk religion er det helt normalt at lave billeder og statuer af Gud og guder ud fra den forståelse, at disse viser sig igennem disse former for os, som ikke har øjne til at se deres åndelige skikkelser.

Vedaerne taler om meget lange tidsrum (milliarder af år) og gentagne skabelser, hvorimod den kristne Bibel taler om skabelsen som et engangsfænomen indenfor nyere tid, dvs. for ca. 6000 år siden.

Så er der selvfølgelig forholdet til personen Jesus, der for kristne enten er Gud selv i kød eller Guds helt specielle ('enbårne') søn. Hinduer har selvfølgelig ikke noget problem med Jesus og ser ham som en stor mester og repræsentant for Gud, men de ser ham ikke som den eneste, sådan som de fleste kristne gør det.

Meget mere kan siges om dette emne, men jeg håber, at dette gav et lille overblik.

Leif Asmark Jensen

Forfatter, debattør og medlem af Hara Krishna

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.