Pletten i panden er en slags læbestift
Den plet, indiske kvinder har på panden, er ikke et kastemærke, som mange i Danmark tror. Den hedder "bottu", "kumkuma", "tilak" eller noget helt fjerde eller femte - afhængig af sprog, fortæller hindu Dhamu Chodavarapu. Læs mere om pletten her
Spørgsmål om hindu-kvinders plet i panden
Vi er fire piger og vi har nogle spørgsmål om hinduismen. Hvad hedder den plet, kvinderne har i panden? Hvorfor har de den i hovedet?
Frederikke
Svar fra hindu
Kære Frederikke
Den plet, indiske kvinder har på panden, er ikke et kastemærke, som mange i Danmark tror. Den hedder "bottu", "kumkuma" "tilak" mv., afhængig af sprog.
Den har kun skønheds betydning. Lige som læbestift - intet andet nu om dage.
Derfor er det kun ugifte og gifte kvinder, der bruger den. Enker bruger den ikke, idet man mener, at er man blevet enke, er man enke resten af livet, og så har man ikke brug for skønheds afmærkninger. I min barndom, for næsten 100 år siden (jeg er kun 68), regnede man en kvinde som enke, hvis hun ikke havde sådan en tilak.
Man har den på panden, idet det er det første, man ser på anden person. En gammel overtroisk tradition siger, at nogle mennesker har et "ondt" syn i deres øjne og kaster ulykker på andre. Men hvis man har en tilak, vil den beskytte mod sådanne onde blikke.
Meget religiøse hindumænd og præster har også sådan en på panden. Man tager det på hver morgen efter badet og udfører sin gudstjeneste, normalt foregår det i hjemmet.
Man bruger den som hilsen ved besøg: Værtinden sætter en tilak på gæsterne, når de er ved at forlade huset og giver dem en frugt og/eller blomster. Det er en høflige måde at sige farvel på.
Forresten består tilak af en slags rød frugtfarve. Jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, og om det findes i Danmark, vides heller ikke. Nu om dage kan man på basarer købe plastik klistermærker i forskellige farver og facon, der også kan bruges som tilak.
Med venlig hilsen
Dhamu Chodavarapu
Hindu
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.