Allah alene bestemmer vores skæbne

Flere vers i Al-Quran omtaler Guds forudbestemmelse, skriver Ahmed Akkari.

FORUDBESTEMMELSE: Hvis Allah har bestemt alt, er det så ikke også hans vilje, at der findes ikke-muslimer? Imam Ahmed Akkari svarer

Spørgsmål:

Hej

Jeg skal om kort tid til eksamen i religion (bl.a. Islam) og er lidt forvirret omkring nogle aspekter af forudbestemmelsen:

1. Er livsforløbet også bestemt for "Ikke-troende" (altså ikke-muslimer)?

2. Hvis det er, er det så ikke Allahs vilje, at de ikke er troende? Eller er det menneskets egen afgørelse?

3. Hvor detaljeret er livet bestemt?

Jeg håber du kan/vil finde tid til at besvare disse spørgsmål.

Venlig hilsen

Christian Joen

Svar:

Kære Christian Joen

Tak for et meget vigtigt spørgsmål. Da du skal til eksamen, har jeg valgt at give dig en lidt fyldigere besvarelse, end hvad jeg plejer.

Det vi kalder "Skæbnen" har to dele:

- Bestemmelsen
- Dommen

Flere vers i Al-Quran har omtalt bestemmelsen.

"Og der findes ikke nogen ting, undtagen der hos Os er ubegrænsede forråd af den. Men Vi sender det ikke ned undtagen i et bestemt kendt mål" (15:22).

"Vi har skabt alting med bestemte mål" (54:49).

"Og Han har fyldt den med velsignelser, og Han har bestemt i den forskellige former for føde" (41:10).

"Og månen har vi bestemt forskellige faser for"

"Og Han har skabt alting, og derpå bestemt et ret mål" (25:2).

"Og alting er hos Ham i et bestemt mål" (13:8).

Det, disse vers fortæller os, er, at bestemmelsen (qadar) er de lovmæssigheder, som Allah har lagt i dette univers. Det er det system, som Han har bestemt, at alt skal bevæge sig efter, enhver ifølge forskellige love. Derfor er alt det skabte givet et bestemt mål og en nøjagtig proportion. Alle skabninger er derfor før de blev til blevet givet bestemte antal atomer, bestemte kemiske sammensætninger. Sammenblanding med andet eller udskillelse fra andet og enhver bevægelse eller stilhed er nøjagtigt bestemt siden evigheden.

Allah kan lade f.eks. bønnen være en årsag til forandringen i bestemmelsen, hvis Han vil. Derfor er både bestemmelse og dom op til Allah alene, men det er blevet gjort muligt for os at søge en forandring eller bede til Allah, om at en skæbne ikke skal ramme os. Det vil have en betydning, hvis Allah ønsker det.

Allah alene bestemmer og dømmer vores skæbne. Men hvis vi var tvungne til at handle og ikke havde en fri vilje, som nogle forestiller sig, så var der ingen mening med have at profeter eller at bekæmpe det onde eller at bede til den Almægtige.

Alt skabt er der blevet sat bestemte mål for, herunder mennesket. Ved dette punkt opstår det gamle spørgsmål, som gennem tiderne har resulteret i megen tankevirksomhed og spildte kræfter. Spørgsmålet lyder: Så længe Allah har bestemt alting og givet det et bestemt mål og alt er fastlagt uden forandring, indblanding eller fejl. Hvordan kan Allah så straffe eller belønne, når det er allerede er forudbestemt, hvordan man vil handle?

I virkeligheden har mennesket frihed. Det er i stand til at dømme de materielle forhold, der omgiver det. Det kan derved skelne mellem, hvad der er nyttigt og unyttigt, godt og skadeligt, anvendeligt og forkasteligt. Alt sammen med hjælp fra intellektets kraft. Gennem viljestyrken er mennesket også i stand til at handle nyttigt eller unyttigt, godt eller skadeligt, anvendeligt eller forkasteligt.
Ethvert tænkende menneske ved, at bøn er godt, mens meget alkohol er skidt. Når man forlader sit hjem, så er man fri til enten at gå i moskeen og bede eller at gå til en bar og drikke. Er der nogen der kan benægte dette?

På samme måde kan jeg løfte min arm og sænke den, som jeg vil. Med mindre jeg har beskadiget den alvorligt eller den er lammet, så har jeg kontrol over den. Er der nogen der kan afvise dette? Jeg kan enten bevæge den for at give penge til en fattig eller til at slå en forbigående person. Er disse handlinger de samme? Helt sikkert ikke. Min armbevægelse for at give en fattig fortjener en belønning, mens min armbevægelse for at slå en forbigående fortjener en straf.

En studerende kan i de sidste dage inden eksamen bruge sin tid til at gå ud i byen og feste med sine venner. Eller også kan den samme studerende blive hjemme og repetere en ekstra gang inden den store prøve. Når den studerende, der har tilbragt tiden i byen dumper, så kan vi kun sympatisere meget lidt med vedkommende, når han kommer og påstår, at det var uretfærdigt. Men vi kan ikke beskylde den studerende, der øvede hjemme, for at have fået en hjælpende hånd fra en censor.

"Og sjælen og dens fuldkommengørelse. Så vejledte Han den, det ondes veje og retfærdighedens veje" (91:7-8).

I dette vers ser vi, at vejledning er i betydningen: at vise vejen for det onde og det retfærdige. Som Han har sagt i et andet vers:

"Har vi ikke givet det to øjne? Og en tunge og to læber? Og Vi har vist det de to hærveje (til godt og ondt)" (90:8-10).

"Vi har sandelig vist det vejen, hvad enten det er taknemligt eller utaknemligt" (76:4).

Mennesket er tvunget

Jeg kan kontrollere mine armbevægelser, fordi Allah har givet mig viljen og styrken til at gøre det. Dog er jeg ude af stand til at kontrollere hjertets og mavens bevægelse.

En studerende kan være meget intelligent og i stand til at læse lektien en gang for at forstå den. Derefter kan han have det sjovt og slappe af eller dyrke sport. En anden studerende kan være lidt "tykhovedet" og skal bruge hele dagen til at forstå indholdet af dagens lektie.

På samme måde kan en studerende have en familiebaggrund, der opfordrer til viden og høje universitetsgrader, mens en anden ikke får den samme type opbakning hjemmefra eller fra det nære miljø, der ikke har den fjerneste interesse i videnskab. Den ene studerende kan være omgivet af et roligt miljø og vidende forældre, der kan give hjælp, mens den anden kan have et meget larmende hjem, med en oprørsk far, der hæmmer studiemuligheden.

Disse forhold har været til før ham, og han har ikke muligheden for at give sig selv klogskab, eller at vælge et vidende par forældre, eller et roligt miljø. Dette er hvad der ligger udover menneskets valgoptioner.

Man kan heller ikke selv vælge formen på ens ansigt, skønheden af ens næse eller en bedre højde. Her er mennesket tvunget.

"Og hvis Allah rammer dig med en ulykke, så er der ingen, der kan tage den bort – undtagen Ham. Og hvis Han sender dig lykke, så er Han Mægtig over alting" (6:17).

Fri vilje indenfor de menneskelige begrænsninger

At mennesket er frit til at vælge kan ikke benægtes, fordi mennesket i nogle af livets sider er tvungen.

Mennesker er ligner lidt køretøjer: Motorens kapacitet bestemmer hastigheden af køretøjet. En lastbil kan ikke køre lige så hurtigt som en racerbil. En fempersoners bil er lavet, så den kan køre på almindelige veje, og ikke køre op ad trapper eller gennem vægge. Den kører på vejen, og hvis der er noget, der forhindrer den i at køre videre, så betyder det ikke, at bilen ikke kan karakteriseres som kørende. Den kan aldrig blive klassificeret som f.eks. en stenmasse.

På samme måde er mennesket frit og kan vælge. Sker der noget, der hindrer et menneske i at udføre sin vilje, som hvis det bliver ramt af ulykker og andet, så er det stadig frit og med en vilje, men må handle indenfor de begrænsninger, der nu er fremkommet. Det må yde sit bedste med de menneskelige begrænsninger, der gælder, og ikke forsøge at handle, som om det var en gud, der kan alt.

Belønning og straf er betinget af frihed

Hvis der ingen frihed er, så er der ingen straf. Den der bliver tvunget til at handle ondt, bliver ikke stillet til regnskab derfor. Allah stiller os til ansvar for, hvad vi kan vælge at gøre eller ikke at gøre. Hvad mennesket tjener af godt vil være til dets fordel, og hvad det tjener af skidt vil være en ulempe. Allah vil ikke bebyrde et menneske udover dets evne, og Han vil ikke overse noget af det tjente, om det så er som vægten på et atom.

Vi ser, at menneskelige love og domstole tager højde for de forhold og motivationer, der drev den mistænkte til handling, og det undersøger, inden for dets retsvæsens kapacitet, miljøet og den personlige parathed til en forbrydelse, for derefter at bestemme en forholdsmæssig retfærdig dom. Hvordan vil den ultimative retfærdige domstol hos verdnernes Herre undlade at bedømme, uden at disse betragtninger tælles med?

"Allah uretfærdiggør (ikke mennesker) blot med et atoms vægt, og hvis det er en god gerning, så fordobler Han den" (4:40).

Hilsen

Ahmed Akkari

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.