Børneopdragelse giver konflikter

I islam regner man traditionelt set med, at barnet overtager faderens religion.- Foto: Arkiv

En ung dansk mand og hans muslimske kone venter barn, og de er langt fra enige om, hvordan barnet skal opdrages. Læs Aminah Tønnsens svar her

Spørgsmål:

Min søn er bosiddende i Spanien og "gift" med en pige fra Marokko (muslim). Min søn er ikke muslim. Nu venter de barn og diskuterer voldsomt, idet hans kone vil have, at barnet bliver opdraget som muslim, hvilket min søn nægter.

Min svigerdatter er absolut, hvad jeg kalder en moderne muslim, hun går ikke med tørklæde, hun beder ikke men faster og spiser ikke svinekød. Jeg - som selvfølgelig ikke skal tage stilling - mener som min søn, at barnet bliver udsat for mange problemer, hvis det opdrages som muslim, og det ønsker vi ikke. Problemet burde have været diskuteret inden graviditeten, men nu spørger jeg venligst - hvad gør andre par? Hvad er det normale? Og hvordan kan problemet løses, så det ikke går ud over hverken ægtepar eller det uskyldige barn.

Venlig hilsen Bente

Svar:

Kære Bente

Set ud fra et islamisk synspunkt, har din svigerdatter bragt sig selv i lidt af en umulig position ved at gifte sig med en ikke-muslim. Når man traditionelt har forbudt muslimske kvinder at gifte sig med ikke-muslimske mænd, har det netop været af hensyn til børnene, idet man er gået ud fra, at det er mandens tro og principper, der er de dominerende i et ægteskab. En muslimsk mand er eksempelvis forpligtet til at opdrage sine børn i islam - uanset hustruens/morens religiøse tilhørsforhold, og en muslimsk kvinde ville efter al sandsynlighed ikke få mulighed for at opdrage sine børn i islam, hvis hun giftede sig med en ikke-muslimsk mand.

Mange mindretal har i historiens løb forsøgt at sikre deres overlevelse ved at forbyde ægteskaber med personer 'udefra'. I de fleste muslimske lande er ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand den dag i dag forbudt ved lov - og socialt uacceptabelt, idet mange kredse/familier vil opfatte kvinden som frafalden og udstøde hende fra fællesskabet.

Der er imidlertid en tendens til, at man i vore dage skelner mellem de ikke-muslimer, der aktivt modarbejder muslimer og dem, der lever fredeligt side om side med muslimer; men det vil vare længe, før det slår igennem rent juridisk.

Jeg tror, at de to unge mennesker allerførst skal se at få klarlagt, hvad de hver især lægger i begrebet "opdrage som muslim". Er din søn mon bange for, at barnet skal opdrages til at være terrorist og mands-chauvinist - eller hvad er han bekymret for?

Jeg har skrevet lidt om børneopdragelse her - læs også de links, der fører videre til andre artikler:

Tæv og slik, 13. maj 2005

Børn og forældre i islam, 13. marts 2004

I tvær-religiøse og/eller tvær-kulturelle ægteskaber vil begge parter være nødt til at gå på kompromis i rigtig mange spørgsmål. Mht. børneopdragelse er det godt at have de store linjer på plads før barnets fødsel (eksempelvis spørgsmålet om omskæring af drengebørn) - resten kommer helt naturligt hen ad vejen, hvis den fornødne respekt og kærlighed er til stede.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.