Er det svært at være muslim i Danmark?
Muslimer i Vesten har en tendens til at idealisere og idyllisere forholdene i de muslimske lande, skriver Aminah Tønnsen
Spørgsmål:
Jeg vil gerne spørge Aminah Tønnsen, helt overordnet, hvilke problematikker det skaber for en muslimsk kvinde at leve i Danmark, med henblik på ægteskab?
Derudover tænker jeg på, om der er noget paradoksalt ved f.eks. fosterdiagnostik/abort? Og at vi ikke i det danske samfund er kønsopdelt på samme måde som i muslimske lande, om det skaber et problem for forældrene og evt. arrangerede ægteskaber, at kvinderne "let" kan blive forelskede, og derfor måske ikke accepterer det ægteskab, deres forældre synes bedst om?
Monique
Svar:
Kære Monique
Helt overordnet er dagligdagen nok vanskeligere for en muslimsk kvinde, hvis hun og/eller hendes ægtefælle har ikke-dansk baggrund, eftersom der så vil være mange 'medbragte' patriarkalske traditioner at tage hensyn til - både indbyrdes mellem ægtefællerne og i forhold til storfamilien.
En muslimsk kvinde med indvandrerbaggrund vil måske være mere tilbøjelig til at acceptere et arrangeret ægteskab for ikke at gå imod familiens ønsker og traditioner. Det kan være vanskeligt at blive skilt - ikke kun i forhold til familien og det muslimske miljø, men også rent juridisk, hvis hun har indgået ægteskab i udlandet. Mange herboende kvinder må lide den tort, at deres udenlandske ægtefælle tager deres fælles børn med til sit hjemland og nægter hende at se dem.
En rent dansk-muslimsk familie vil være friere til at indrette dagligdagen, som de selv finder det rigtigt i forhold til Koranens kønsrollemønster, der på alle måder lægger op til ligeværdighed og respekt for det enkelte individ. Familien vil ej heller have vanskeligheder i forhold til dansk sprog og levevis, og skal ikke bruge en masse kræfter på at finde socialt og kulturelt fodfæste (med mindre de i misforstået iver efter at blive gode muslimer gør sig selv til en slags pseudo-arabere og fremmede i deres eget land).
Det er lidt af en skrøne, at alle muslimske lande er stærkt kønsopdelte, og at det altid er familien, der arrangerer de unges ægteskab. De højere uddannelser har aldrig været kønsopdelte i et land som Marokko, hvor der allerede i midten af 60'erne var kvindelige studerende på eksempelvis ingeniørstudiet, og unge kvinder rejste i stort tal til Frankrig for at uddanne sig til læger.
De unge har rig mulighed for at finde en ægtefælle i studietiden, men mange vælger så efterfølgende at inddrage familierne for at følge traditionerne omkring selve brylluppet. Det, vi er vidne til her i Danmark, er, at mange mennesker finder tilbage til gamle traditioner, når de befinder sig i en minoritetssituation. Ikke kun fordi de finder tryghed i det velkendte, men især fordi gruppen som helhed føler sin eksistens truet af majoritetssamfundets normer og traditioner.
Muslimer i Vesten har en tendens til at idealisere og idyllisere forholdene i de muslimske lande; men muligheden for, at en ung muslim bliver forelsket i en person, som forældrene er mindre glade for, er bestemt ikke et ukendt fænomen i de muslimske lande heller.
Muslimske lærde har i tidens løb diskuteret abort, fosterdiagnostik, organdonation m.v. og har været lige så uenige derom som så mange andre. Koranen er jo ikke en detaljeret lovbog, så der vil altid være forskellige opfattelser af, hvad man må og ikke må ifølge islam. Det er op til den enkelte at granske sin samvittighed og tage stilling til disse vanskelige spørgsmål.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.