Er Islam afhængig af ufejlbarlige mennesker? Aminah Tønnsen svarer

Hvis profeten Muhammad var analfabet, hvem nedskrev så de åbenbaringer han modtog?

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

Jeg mener at have set muslimer fremføre, at profeten Muhammad ikke kunne læse eller skrive, bl.a. som argument for at han dermed umuligt selv kan have formet de formfuldendte og smukke arabiske tekster, som den originale udgave af Koranen angiveligt skulle indeholde.

Det leder mig frem til følgende spørgsmål:

Hvis nu profeten Muhammad var analfabet, hvem nedskrev så de åbenbaringer han modtog fra Gud via englen Gabriel?

Og hvordan sikrede analfabeten Muhammad sig at teksten blev gengivet præcis som han selv dikterede den - altså at hans skrivekyndige hjælpere ikke, uden hans vidende og kontrol, blandede sig i form og indhold.

Et andet spørgsmål i tilknytning hertil: Eksisterer det arabiske sprog, som Koranen er skrevet på, stadig som "levende" tale- og skriftsprog i noget arabisk land; eller er det et "dødt" sprog på linie med latin, d.v.s. et sprog som kun relativt få har lært og endnu færre behersker?

I givet fald, hvor mange eller hvor få behersker det arabiske sprog fra Muhammads tid? Og er alle vi andre, der ikke kan det gamle arabiske sprog, dermed i realiteten fuldstændig afhængige af disse sprogkyndige menneskers fortolkning af Koranen?

Umiddelbart forekommer det mig, at en tro på Koranen som værende Guds korrekt gengivne ord må involvere en urokkelig tro på en 100 pct. ufejlbarlighed hos Muhammed og hans skrivekyndige hjælpere som oprindeligt gengav Guds ord. Og vel egentlig også på nutidens lærde muslimer, som er i stand til at læse, forstå og oversætte det gamle arabiske sprog i Koranen til moderne sprog?

Det forekommer mig, at man som muslim må være nødt til at tro på, at disse mennesker har været 100 pct. ufejlbarlige i deres arbejde med Koranen?

For det må vel være forudsætningen for at kunne tro på og hævde at Koranen er Guds åbenbarede og korrekt gengivne ord til menneskene.

Mit spørgsmål er derfor om Islam sætter disse mennesker, med Muhammed i spidsen, op på niveau med Gud (Allah) med hensyn til ufejlbarlighed og dermed giver dem en slags guddommelig status?

Altså om troen på Islam forudsætter at man ikke blot tror på Guds ufejlbarlighed, men også på disse menneskers ufejlbarlighed?

Jeg vil gerne vide, hvorvidt islamiske retslærde gennem tiderne har forholdt sig til ovenstående spørgsmål, og hvilke svar er de i givet fald nået frem til?

For mig at se må denne tro på ufejlbarlighed hos bestemte mennesker udgøre et grundlæggende problem i Islam!

Vagn Bro

Svar:

Kære Vagn

Det er rigtigt, at Profeten Muhammad var analfabet (jf. Koranen 7:158, 29:48), og at muslimer tror på, at Koranen er en nøje gengivelse af de åbenbaringer, Profeten Muhammad modtog i årene 610-632 via ærkeenglen Gabriel.

Profeten har hverken tilføjet eller udeladt noget. Profeten videregav åbenbaringerne til sine fæller, der lærte dem udenad.

Hver gang Profeten modtog en ny åbenbaring, angav han dens placering i forhold til det allerede åbenbarede, og mindst én af hans skrivere nedskrev teksten.

Profeten bad derefter skriveren læse det skrevne op, så evt. fejl kunne rettes på stedet. Alle var naturligvis opsat på at bevare Guds ord så korrekt som overhovedet muligt.

Man har reciteret det åbenbarede ved de daglige bønner og forsamlinger, og man ved, at Profeten hvert år i de sidste ti dage af fastemåneden ramadan - i menighedens påhør - reciterede alle de passager, som indtil da var blevet åbenbaret.

I den sidste ramadan før sin død, reciterede han endog den komplette samling af åbenbaringer hele to gange.

Den arabiske korantekst, som vi har i dag, er ifølge forskere identisk med det allerældste koraneksemplar, der er bevaret (dog er teksten blevet tilføjet diverse diakritiske tegn, vokaler m.m., der gør den lettere at læse.)

Dette ældste eksemplar findes i Tashkent og er en kopi af det allerførste samlede eksemplar af Koranen, som Profetens skriver havde udfærdiget mindre end to år efter Profetens død på grundlag af de brudstykker, der var nedskrevet i Profetens levetid - og verificeret af Profeten.

Teksten blev ved samlingen verificeret endnu engang af de af Profetens nærmeste, der løbende havde lært teksten udenad og reciteret den sammen med Profeten.

Naturligvis var Profeten og hans fæller ikke ufejlbarlige - det er kun skaberen. Profeten var blot en budbringer, som det hedder i Koranen 3:144, og altså menneske.

Han gjorde det også selv klart for sine fæller, at han kun var et menneske, og at han, hvad angik verdslige forhold, kunne tage fejl. Da Profeten ankom til Medina, opdagede han f.eks., at folk podede deres daddelpalmer.

Han sagde: "Det ville måske være bedre, hvis I ikke gjorde det." Ansar-folket opgav derfor denne praksis, hvorefter udbyttet fra daddelpalmerne faldt. Da de meddelte Profeten dette, svarede han: "Jeg er et menneske. Når jeg giver jer besked om at gøre noget, der har med religion at gøre, så gør det, men når jeg udtaler mig på grundlag af min personlige opfattelse, så husk på, at jeg er et menneske. I ved bedre, når det gælder denne verdens anliggender."

At tro er at have tillid til. Er man muslim, tror på man på - og har tillid til - at Gud holder de løfter, han giver menneskene.

Et af de løfter, Han giver os i Koranen er netop, at Han vil bevare Koranen imod forfalskning og ødelæggelse (Koranen 41:42). Det betyder ikke, at Profeten, hans fæller eller hans skrivere var ufejlbarlige, men at de - ved Guds hjælp - har udført deres hverv så godt som det overhovedet er muligt, og til Guds fulde tilfredshed.

Det arabiske sprog

Koranens arabisk, klassisk arabisk, er bevaret både som tale- og skriftsprog. Grammatikken er stadig den samme; men nogle koranske udtryk er selvsagt gledet ud af sproget og erstattet af nyere ord, så vi i dag taler om 'moderne arabisk'.

Har man lært koransk/klassisk arabisk, vil man uden besvær kunne læse og forstå moderne arabisk, der bruges i medierne og i officielle sammenhænge - og vice versa.

De forskellige regionale arabiske dialekter eksisterer kun som talesprog.

For at forstå Koranen kan man finde hjælp i de utallige koranfortolkninger, der findes på alverdens sprog.

Eftersom enhver oversættelse er en form for fortolkning, farvet af oversætterens egen forståelse af teksten og hans/hendes egen baggrund, kalder man dem netop "fortolkninger" og ikke "oversættelser".

Det er altid en fordel at have flere forskellige fortolkninger ved hånden, for naturligvis er der forskelle i ordvalg og formuleringer.

Under alle omstændigheder kommer man ikke langt, hvis man ikke har hjertet på rette sted og ikke henter hjælp i bøn og refleksion - uanset om man er perfekt til det arabiske sprog eller ej.

I Koranen hedder det: "Intet lykkes uden ved Guds hjælp. Ham har jeg tillid til, og til Ham vender jeg mig i hengivenhed." (11:88) og "Herre! Forøg min viden." (20:114)

Der findes en meget spændende bog om Koranens tilblivelse skrevet af den tyske muslim Ahmad von Denffer: 'Ulûm al-Qur'ân. An introduction to the sciences of the Qur'ân". The Islamic Foundation, Leicester 1983 og senere. Den kan læses på denne internet-adresse:

"http://www.islamworld.net/UUQ/index.html"

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.