Hvorfor skaber Gud mennesker, som får en hård skæbne?

Vi har ingen mulighed for at kunne gennemskue Guds skaberplan og bevæggrunde, svarer den muslimske forfatter Safia Aoude

Spørgsmål:

Hej

En muslimsk kvinde bliver stenet for at være blevet voldtaget af en mand. Går dette ikke imod det med, at de skal være gode ved hinanden? Hvorfor skal hun straffes med sit liv for dette?

Og et andet spørgsmål:

Hvis muslimer tror på, at Gud kender ethvert menneskes skæbne, hvorfor sættes disse mennesker så på jorden?

Venlig hilsen
Camilla

Svar:

I islamisk ret findes der intet krav om, at en utro kvinde partout skal
straffes med døden.

De forskellige islamiske retsskoler og retsafgørelser argumenterer med
forskellige straffe for utroskab, hvoraf nogle af dem argumenterer med
pisk, andre med stokkeslag, andre igen med døden, og andre argumenterer for, at bevisbyrden skal fremsættes af den, der kommer med anklagen, og at der skal være fire mandlige vidner til selve utroskabet, før der kan dømmes.

De lærde er også indbyrdes uenige om, hvordan utroskab bør straffes, hvis de implicerede er ugifte eller gifte. Der er altså ikke konsensus på området.

Det eksempel, du nævner, fandt sted i Nigeria, og jeg kender ikke den nigerianske lovgivning godt nok til at kunne gennemskue, hvorvidt deres paragraffer er bygget på sharia eller nationale regler, og i hvilket omfang.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg fordybe mig i sharia?

Med hensyn til det andet spørgsmål, så er dette det klassiske eksistentialistiske spørgsmål, som mange islamiske filosoffer har beskæftiget sig med.

Først og fremmest er de islamiske lærde enige om, at mennesket gennem sin fødsel er skabt for at tilbede Gud. I Koranen hedder det nemlig:

"Og Jeg skabte jer ikke som menneske og som jinn undtagen for, at I skal tilbede mig." (Koranen 51:56)

Som menneske i en tredimensionel verden med begrænset viden om sig selv og omverdenen, har vi ingen mulighed for at kunne gennemskue Guds skaberplan og bevæggrunde.

I denne verden (kaldet dunya) er vores frommeste opgave at tilbede Allah (Gud); det kan ske gennem vores handlinger, gennem vores intentioner, og også gennem vores daglige sysler for eksempel gennem at trække vejret eller blive gift.

LÆS OGSÅ: "Det er en muslimsk pligt at deltage aktivt i samfundet"

Vi har til en vis grad valgfrihed med hensyn til visse handlinger, men ikke til alting.

Og det er korrekt, at vores valg er med til at dømme os, lige fra dét
øjeblik, hvor vi dør, og på selve Dommedagen.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi bliver dømt for noget, som vi selv har valgt, men som i virkeligheden er forudbestemt, er ikke kun bundet til vores eget liv; andre kan også drage nytte eller blive skadet af vores handlinger.

Vi lærer ikke kun gennem vores egne fejl, men også gennem at bevidne andres. Derfor er de valg, vi foretager, ikke altid "valg," for de kan være en del af Allahs plan for at lære en anden person noget.

Som sagt har vi ikke hverken forudsætninger eller evne til at gennemskue Allahs planer for os eller for resten af verden. Vores sanser og tankemåder er begrænset til denne verdens tid og rum, og vi kan ikke begribe det sande livs udstrækning eller indhold i denne verden. Og Allah ved bedst.

Med venlig hilsen
Safia Aoude
Muslimsk forfatter og debattør

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.