Kan I forklare sammenfald mellem præislamiske og hinduistiske traditioner?
Dine eksempler er interessante, men du kunne have fundet samme lighedstræk ved at sammenligne andre religioner, svarer lektor og ph.d. i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger
Spørgsmål:
I den senere tid har jeg læst meget om islam og Mohammed. Jeg har gjort følgende observationer, som jeg syntes, kræver uddybning.
For mig er der nemlig en klar forbindelse mellem det præislamiske arabiske samfund og hinduernes vedaer.
Kan nogen bekræfte eller afkræfte det med facts, ikke bare tro?
LÆS OGSÅ:Pilgrimsfærden til Mekka
1. Muslimer går syv gange omkring Kabbaen. I vedaerne foreskrives syv omgange omkring ildstedet, før man starter og afslutter et helligt ritual, som man på sanskrit - et gammelt indisk sprog - kaldet Saptapadi.
Hvorfor er det kun hos Kabaen, men ingen andre moskeer i verden?
Det tøj, der påkræves for pilgrimme, minder meget om det gamle indiske mandstøj, som skal bruges ved religiøse højtideligheder - to stykker uden syninger, dothi og kanduva.
2. Zam zams opståen er nævnt i Mahabharata - et 5000 år gammelt hindu skrift. Der var en stor kriger, Bhima, "grand old man" af Mahabharata, som lå for døden. Han bad om vand, men han afviste vand fra andre. Hans barnebarn Arjuna kastede en bue i jorden, hvorfra en vandstråle sprang ud. Det evige, himmelske og hellige vand kaldet Ganga. Derfor er der altid en vandbrønd i alle Shiva templer.
Muslimer tager zam zam (vand på flasker) med sig, ligesom hinduer tager Ganges-vand i flasker som helligt vand fra Kasi, Banaras.
LÆS OGSÅ:Livets vand
3. Før islamisk tid tilbad arabere ni guder, og hinduerne har i alle templer, navagruha (på sanskrit) ni guder.
4. Den store sorte sten Mohammed placerede under Kabaen er en Shiva lingam. Man skal være blind, hvis man ikke kan se det. Det kan tydeligt ses på Google.
5. Ramadanens tid, hvor man ser nymåne, som hedder Hilal, er også en vedisk skik. Alle hinduer faster i måneden kartika, ifølge månekalenderen. Jeg husker, at min mor ville se nymånen, før hun spiste noget. Andre i familien er ikke så religiøse. Man spiser kun et måltid om dagen.
6. Jeg har ladet mig fortælle, at der er visse indgraveringer på Kabaen, som refererer til indiske konger.
Derfor er det meget interessant, om der er nogen andre, som har bemærket det?
Dhamu
Svar:
Kære Dhamu,
Tak for dine interessante observationer om sammenfald mellem præislamisk og vedisk/brahminsk tradition.
Jeg tror dog, at sammenfaldene er mere tilfældige, end de er reelle i forhold til gensidig påvirkning. Når jeg skriver tilfældige, så er det alligevel ikke helt tilfældigt, hvis man tænker religionsfænomenologisk (komparativ religionshistorie).
Her sammenligner man religioner for at blive klogere på fænomenet religion, og her er det interessant, at mange religioner opererer med hellige tal for eksempel syv, hvilket både er et helligt tal i kristendommen, islam og hinduisme (jævnfør din første observation).
LÆS OGSÅ:Hvorfor sammenligne religioner?
Angående din anden observation så er vand i stort set alle religioner et positivt og livgivende element.
Angående ordet zam zam så kan eventuelle sproglige lighedsttræk godt have noget at gøre med, at arabisk og sanskrit begge er eller har rod i det indoeuropæiske sprog.
Angående din tredje observation så er ni også ofte et helligt tal (det, du henviser til, inden for hinduismen er dog navagraha = de ni planeter)
Med hensyn til sammenstillingen imellem den sorte sten og en Shiva lingam, så er jeg noget i tvivl. Det der kan tale for mulige lighedstræk er, at flere Shiva lingams kan være naturligt frembragt (altså være sten der har en form som en lingam, ligesom den sorte sten i Kabaen er en meteorsten).
LÆS OGSÅ:Vandets betydning i verdens mytologier
Det er korrekt, at månen og månens rytme har stor betydning inden for hinduisme og inden for islam, men det har den også i andre religioner
I forhold til indgraveringer om indiske konger på Kabaen, berører du også her et vigtigt element i at forstå mulige sammenfald, nemlig at mange kulturer har udvekslet ideer via handelssamkvem og langs handelsruterne.
Som konklusion vil jeg sige mange tak for dine observationer; de er med til at gøre os klogere på fænomenet religion, men du kunne have fundet samme lighedstræk ved at sammenligne andre religioner.
Med venlig hilsen
Marianne Qvortrup Fibiger
Lektor og ph.d. i religionsvidenskab ved Århus universitet
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.