Spørg

Må kvinder være imamer?

Traditionelt har langt de fleste ment, at kvinder kun kan vejlede og lede bønnen for kvinder og børn – og ikke for menigheder bestående af både kvinder og mænd, skriver forfatter Aminah Tønnsen. Foto: Jale Ibrak - Fotolia

Hvad siger Koranen og haditherne om kvindelige imamer? Er kvindelige imamer tilladt i islam, spørger en læser. Læs de to forskellige svar på spørgsmålet skrevet af imam Kassem Rachid og forfatter og debattør Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Hej religion.dk

Hvad siger Koranen og haditherne om kvindelige imamer? Er det tilladt i islam?

Med venlig hilsen Elita

Svar fra imam Kassem Rachid:

Kære Elita

Mange tak for dit spørgsmål.

Der er meget stor enighed hos de lærde i islam om, at det er forbudt for en kvinde at lede bøn for mænd. Der har aldrig været nogen episode eller situation tidligere, hvor en kvinde har ledt bøn for mænd. Selv profetens koner og de meste lærde kvinder, som kom efter dem, har aldrig ledt bøn for mænd.

Når det er sagt, så skal jeg sige, at der har været mange kvinder, som har ledt bøn for kvinder, for eksempel Mohammads koner. Så der er ikke tvivl eller uenighed om, at kvinder må lede bøn for kvinder.

Der har aldrig tidligere eksisteret nogen moske for kvinder. Det er et nyt fænomen, som ikke har været en del af islams historie tidligere. Derfor undrer det mig, at der er nogle, der er begyndt at oprette disse moskeer. Hvis profetens koner, som havde stor frygt for Allah og stor viden, ikke gjorde det, hvordan i alverden tør nogen så skabe sådan noget nu.

Muslimske kvinder har lov til at uddanne sig, være lærere, undervisere og så videre, men hvorfor skal de have deres egen moske? Når Allah ikke har forpligtet dem på at bede i moskeen, hvorfor vil de så selv pålægge sig denne pligt? Kvinder må selvfølgelig komme i moskeen, men de har ikke pligt til det.

Profeten har advaret muslimer imod at komme med noget, som ikke hører til troen. I hadith-samlingen Sahih Albukhari siger profeten: "... hvis en skaber en gerning, som ikke tilhører vores tro, så er den afvist".

Jeg håber, du kan bruge mit svar, ellers må du skrive igen.

Med venlig hilsen
Kassem Rachid
Imam og tolk

Svar fra forfatter Aminah Tønnsen:

Kære Elita

I Koranen bruges ordet imam om Abraham og Moses i betydningen leder eller vejleder af et folk - ikke specifikt om bønneledere.

Ifølge skabelsesberetningen er kvinder og mænd absolut ligeværdige (Koranen sura 4 vers 1). Traditionelt har man betragtet mænd og kvinders bønner som ligeværdige, og stillingen som imam/bønneleder (egentlig: ”den, der står foran”) har blot krævet, at vedkommende var korankyndig, var fortrolig med bønnens ritus og levede et forbilledligt liv.

Det var vigtigt, at imamen var respekteret og godkendt af hele menigheden, så derfor valgte man ofte den ældste blandt de tilstedeværende. Intetsteds nævnes et bestemt køn som en forudsætning for at lede en fællesbøn.

I hadith-litteraturen findes der udsagn om, at Profeten Muhammeds hustruer Aicha og Umm Salama ledede kvinder i bøn, og at de stod ”i midten af kvinderne (på første række)”.

I hadith-litteraturen findes der endvidere flere udsagn om, at Profeten Muhammed skulle have udnævnt den korankyndige Umm Waraqa til bønneleder for hele hendes ”dar” – og at han skulle have udnævnt en ældre mand til at kalde til bøn for hende. Nogle lærde har afvist udsagnet som ”svagt” og dermed ikke troværdigt. Andre har stillet flere spørgsmål:

Refererer ordet ”dar” til Umm Waraqas hushold, det vil sige til hendes hus og dertilhørende gårdareal omgivet af en mur (og dermed et privat område) – eller refererer ordet ”dar” til et større (og dermed offentligt) område?

Hvis Umm Waraqa udelukkende har ledet kvinder i bøn – hvad så med manden, der kaldte til bøn, og de mandlige slaver hun sandsynligvis har haft. Har de bedt for sig selv i et andet rum? Har Umm Waraqa kun fået tilladelse til at lede bønnen, fordi mændene i hendes hushold var fraværende og på vej i krig, som det antydes i hadithen?

Traditionelt har langt de fleste ment, at kvinder kun kan vejlede og lede bønnen for kvinder og børn – og ikke for menigheder bestående af både kvinder og mænd.

Den egyptisk-schweiziske tænker Said Ramadan (1926-1995) minder i sin bog ”Islamic Law its Scope and Equity” fra 1970 om, at det er et fuldt ud accepteret princip, at alt er tilladt, med mindre det er eksplicit forbudt – og ikke den anden vej rundt. Man behøver derfor ikke en eller anden profetisk præcedens for at tillade en handling, som det ofte fremføres af konservative muslimer i vore dages debat om kvindelige imamer.

Hadith-litteraturen nævner intet om, at imamen skal være af et bestemt køn, så hvis man i vore dage hævder, at kun mænd kan være imamer, er det bi’dah, en innovation (som traditionelt betragtes som forbudt). Men man kunne også arguemntere for, at de, der hævder, at kun mænd kan være imamer, går imod Koranen sura 5 vers 90, der advarer menneskene imod at ”forbyde det gode, som Gud har tilladt”.

Said Ramadan skriver videre: ”Islamisk lov skulle ikke paralysere menneskene, så de ikke kunne bevæge sig uden tilladelse. Menneskene bliver tværtimod igen og igen opfordret til at betragte universet som en guddommelig nåde til menneskene og til at bruge al deres indsigt og viden og alle deres ressourcer på at få det bedste ud af det”, og han henviser til følgende vers fra Koranen:

”Alt, hvad der er i Himlene og på Jorden, har Gud stillet til rådighed for jer som en gave. I dette er der tegn for de eftertænksomme” (Koranen sura 45 vers 13).

”Adams børn! Bær jeres smukkeste klædning til alle tider. Nyd Guds gaver, men vær ikke umådeholdende. Gud elsker ikke de umådeholdende. Sig: "Hvem kan forbyde det smukke og gavnlige, Gud har skabt for Sine tjenere?" Sig: "De er bestemt for alle i dette liv, men forbeholdt de troende på opstandelsens dag." Således forklarer Vi tegnene tydeligt for de indsigtsfulde. Sig: "Min Herre har udelukkende forbudt skamløse handlinger, åbenlyse såvel som skjulte"” (Koranen sura 7 vers 31-33).

I flere årtier har man blandt andet i Tyrkiet og Marokko uddannet kvinder til at være imamer, men har dog begrænset deres funktion til at vejlede og lede bønnen for kvinder og børn. Moskéer udelukkende for kvinder er ikke et særsyn rundt omkring i verden. Andre steder reserverer man en bestemt ugedag til kvinderne.

Spørgsmålet, om kvinder kan lede bønnen for en forsamling bestående af både kvinder og mænd, er fortsat kontroversielt og kan virkelig bringe sindene i kog.

Da Amina Wadud i 2005 ledede en fællesbøn for kvinder og mænd i New York, gik det ikke stille for sig. Højtråbende demonstranter med store bannere havde taget opstilling uden for den bygning, hvor bønnen blev afholdt. Mediedebatten med beskyldninger om kætteri nåede hidtil usete højder; men siden er det gået slag i slag: Amina Wadud og andre kyndige kvinder har ledet fællesbøn og prædiket for blandede forsamlinger i blandt andet USA, Canada, Spanien, England og Tyskland.

Islam var i sit udgangspunkt en reformbevægelse, hvor især slaver, kvinder og børn fik mærkbart bedre forhold at leve under. Det er menneskets opgave som Guds arving og stedfortræder på jorden (khalifa) at fortsætte denne reform i takt med tidernes skiften og spørge sig selv: ”Hvad ville Profeten Muhammad have opfordret os til at gøre, hvis han var iblandt os i dag?”

På denne video er der en kort redegørelse for argumenter for og imod kvindelige imamer, der leder en menighed bestående af både kvinder og mænd (på engelsk): Se video

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter

Svaret giver udtryk for panelisternes holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.