Kirken og moskéen spiller samme rolle

Kirken og moskéen er begge steder for de troendes fællesskab og for religiøs gudsdyrkelse, skriver Safia Aoude. Foto: arkiv

Spørgsmål:

Hej

En kommentar til dit svar her på religion.dk på spørgsmålet om ligheder og forskelle mellem kirke og moské.

Jeg ved ikke meget om, hvad der foregår i en moske, så det skal jeg undlade at sige noget om; men jeg ved noget om kirken.

En kirke er ikke først og fremmest et bedehus. Du kan selvfølglig bede i en kirke - du kan også lade være. En kirke er først og fremmest Guds hus, og det vil sige et hus, som skal bruges til Gus ære ved forkyndelse af Jesus Kristus som hans søn og ord og inkarnation. Kirke er først og fremmest et sted til gudstjeneste. Kan du ikke bede, er du velkommen alligevel.

Endvidere er kirke også forsamlingen af de troende, idet vi som døbte alle er grene på Kristus, fordi vi ved vor dåb blev podet på ham, som man kan pode grene på et træ.

Kirke er altså to ting: De troendes fællesskab i Jesus Kristus og en bygning til fejring af den ugentlige gudstjeneste. Om du beder eller ej gør ikke den store forskel, for undlader du, så beder alle vi andre, og det vil også være for dig. Kirkerummet er helligt i og med, at vi fejrer Guds menneskevordelse dér hver søndag. Når Guds ord lyder, så helliger ordet rummet.

Jeg tror der er stor forskel på en moské og en kirke.

Bedste hilsner

Søren

Svar:

Hej Søren

Du glemmer, at kirken i Danmark traditionelt også har været brugt til andre ting end blot religion; for eksempel som skole, sangforeningshus og forsamlingshus, især på landet og i de sidste to århundreder.

En moské har i den forbindelse en lignende rolle, idet man igennem århundreder også har brugt moskéen til andet end blot bøn. Da der på hverdage kun bedes fem fællesbønner døgnet igennem i en moské, vil den mellemliggende tid blive brugt til personlige bønner og fordybelse og undervisning. Især i meget store moskéer vil man ofte kunne se mennesker sidde i rundkreds som en slags studiekreds for at diskutere religion. Studiekredse opløses ved kald til bøn.

Moskéer ude i landdistrikter var tidligere også skoler, hvor børn blev oplært i læsning, skrivning, simpel matematik og geografi. Endvidere var moskéer på landet i gamle dage fristeder for folk, der kom langvejsfra. Her kunne de overnatte i fred og ro fra landevejens farer og fortsætte deres rejse næste dag, udhvilet.

For mange muslimer i byerne er moskéen også en slags oase, hvor man kan undslippe trængsel og larm og fordybe sig i det spirituelle for en stund, akkurat som man kan det i kirker. Akkurat som i kirken er der ikke noget krav om, at man deltager i den muslimske gudstjeneste (bøn); man kan opholde sig i moskéen uden at bede.

Så på den måde er kirke og moské begge steder for de troendes fællesskab og for religiøs gudsdyrkelse.

Den største forskel på kirker og moskéer er nok den, at en indviet moske er "rent" område. Er man "uren" for eksempel uvasket efter samleje, toiletbesøg, sygdom, eller har menstruation, skal man vaske sig, før man indtræder i moskéens bedeplads. Denne rituelle afvaskning foregår i en seperat del af moskéen med vaskefaciliteter. Der er helt specielle regler for, hvornår man er "ren" igen.

Med venlig hilsen

Safia Aoude,

freelanceskribent, foredragsholder og underviser

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.