Kys er tilladt under ramadanen

I Indien er det stadig tabubelagt at vise følelser i offentligheden. -

FASTE: Man kan sagtens være sammen med sin hustru, efter at fasten er brudt, skriver imam Ahmed Akkari

Spørgsmål:

Jeg er muslim, men er i tvivl om, hvorvidt man må kysse eller have samleje, efter at man har åbnet fasten. Jeg har hørt, at man ikke må, imens man faster, men er det så hele måneden?

Svar:

Man må godt kysse og mere end det, efter at man har åbnet fasten. Det står tydeligt i Al-Quran sura 2, vers 187. Man kan sagtens være sammen med sin hustru, efter at fasten er brudt, og det er hver eneste aften til daggry næste morgen.

Husk også at man godt kan begynde fasten, selvom man ikke har vasket sig efter samlejet. Det er tilladt, forudsat at man når morgenbønnen til tiden.

Ahmed Akkari
Skolelærer og fungerende imam

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.