- Læs Koranen med et åbent sind

Jeg vælger islam igen og igen, skriver Aminah Tønnsen. - Foto: ramzi hashisho/stock.xchng.

For Aminah Tønnsen var det at blive muslim en lang proces fra skepsis til religiøs erfaring. I dette svar fortæller hun, hvorfor hun ser Koranen som troværdig

Spørgsmål:

Jeg vil gerne stille Aminah Tønnsen et spørgsmål. Som kristen tror jeg på Jesus, som han er beskrevet i evangelierne og i brevene. Mange steder i Det nye Testamente er beskrivelserne tydelige øjenvidneskildringer, hvilket overfor mig gør fortællingerne troværdige.

Men nu kommer jeg til mit spørgsmål: Hvad er det der gør, at muslimer tror, at Koranen er Guds ufejlbarlige ord? Muhammed mediterede ofte udenfor Mekka i en hule og fik i disse stunder mange visioner og budskaber, men han vidste ikke, hvor visionerne kom fra.

Muhammed har selv sagt, at han aldrig har gjort undere eller udført mirakler, men at han havde forstået, at han var kaldet til at fremkomme med visioner og budskaber, som skulle være den endelige korrektion af beretningerne i Det gamle og Det nye Testamente. Muhammed kunne ikke læse og skrive, og først efter hans død er Koranen over en årrække samlet ud fra de notater, som hans tilhængere havde gjort.

G. Lund-Jensen
(Spørgsmålet er forkortet, red.)

Svar:

Kære spørger

Tro er jo meget personlig og tager oftere udgangspunkt i personlig erfaring med det guddommelige.

Da jeg første gang forsøgte at læse Koranen, var jeg i begyndelsen af tyverne. Det blev et meget kortvarigt bekendtskab, for jeg havde ikke læst mere end et par sider, før jeg besluttede, at det ikke var noget for mig.

Der skulle gå mere end ti år, før jeg fandt Koranen frem igen. På det tidspunkt havde jeg boet i et muslimsk land en årrække uden at interessere mig for islam, men havde efter min hjemkomst læst en del bøger om islam. Og vigtigst af alt: Jeg havde kort forinden haft den ubeskrivelige oplevelse af at vågne op en morgen med en tydelig bevidsthed om, at jeg var muslim, at det var den vej, jeg skulle gå. Oplevelsen var så intens, at jeg ikke et øjeblik var i tvivl om, at det var det rigtige for mig. Jeg stillede end ikke spørgsmålet: Hvorfor skal jeg, der er både døbt og konfirmeret og vokset op i en ganske almindelig dansk familie, være muslim?

Femogtyve år er gået siden da, og jeg vælger islam igen og igen. Det er i islam, jeg har fundet forbindelsen til det guddommelige, en forbindelse som jeg i dag nødigt vil være foruden.

Jeg tror, man får, hvad man søger, når man læser en bog som Koranen. Hvis man læser Koranen med åbent sind, med nysgerrighed og videbegær, så finder man 'den røde tråd' eller kernen i budskabet: Fred med sig selv, fred med sine omgivelser og fred med Gud. Hvis man derimod læser Koranen for at få sine fordomme bekræftet eller finde bevis på dens mindre værd i forhold til andre budskaber, så vil det være den forståelse, man får bekræftet igennem sin læsning.

Noget af det første, jeg fik sat på plads ved læsning af Koranen, var mit gudsbegreb. Jeg mistede nemlig min barnetro, da præsten som led i konfirmationsforberedelsen begyndte at omtale Jesus som Guds søn, som frelser og forsoner, ja endog som Gud. Hvilken befrielse at opdage, at Koranen bekræftede min egen opfattelse af Jesus som menneske udvalgt til en ganske særlig opgave, til profet.

En anden ting, jeg bed mærke i straks fra begyndelsen, var Koranens advarsler om, hvad der vil ske, hvis mennesket i sin uforstand driver rovdrift på naturens ressourcer: Jorden vil tørre ud, regn og drikkevand fordærves, træ bliver en mangelvare og grundvandet synker. Det er ikke noget, som hverken Profeten eller hans samtidige kan have haft kendskab til. Der må have været andre og uendeligt større kræfter på spil, da Koranen blev nedfældet på skrift. Og sådan kunne jeg blive ved.

Sammenholdt med, at Profeten lod nedskrive åbenbaringerne i takt med, at han modtog dem, og at de blev samlet til et skrift mindre end to år efter hans død, ja, så kan jeg ikke andet end tro, at den arabiske tekst, som vi kender i dag, er en nøje gengivelse af de åbenbaringer, Profeten Muhammad modtog i årene 610-32. Så nøje, som det nu er muligt, når der er mennesker involveret i processen.

Men det er ene og alene et spørgsmål om tro. Jeg kan intet bevise, hverken Koranens ægthed eller Guds eksistens. Lige så lidt som andre kan bevise, at Jesus var Guds søn, eller at det nye testamente består af "tydelige øjenvidneskildringer". Ligesom Bibelen fortæller også Koranen om Jesus' mirakler; men jeg har ikke behov for, at Muhammad udførte mirakler, for at tro på, at han var Guds profet. Jeg har heller ikke brug for, at mennesket Jesus skulle dø en grusom død på et kors for at tro på, at der er et liv efter døden for alle mennesker. Koranen er tilstrækkelig for mig.

Dette er i korthed, hvad der bevirker, at jeg tror på, at Koranen er Guds ord og vejledning til menneskene, som den enkelte skal omsætte i praksis i harmoni med de omgivelser, hun/han er en del af. Koranen skal naturligvis ses som en helhed, og de enkelte passager skal ses i deres tekstuelle og historiske kontekst for at give mening.

Det er et spørgsmål om tro, og det er op til den enkelte at finde den vej og det budskab, der giver hende/ham fred i sjælen.

Jeg ved ikke, hvor du har dine information om islam fra; men ifølge islamisk tradition, var Muhammad ikke i tvivl om, at det var ærkeenglen Gabriel, der talte til ham i hulen uden for Mekka, hvortil han havde trukket sig tilbage for at meditere. Muhammads hustru Khadijah spurgte sin fætter Waraqah ibn Nawfal, der var en af få kristne i Mekka, om hans syn på hændelsen. Waraqah skulle ikke have været i tvivl om, at Muhammad var kaldet til profet, og at åbenbaringen var kommet til ham via ærkeenglen Gabriel. Waraqah advarede imidlertid Muhammad om, at det ikke var en let opgave, han stod overfor, eftersom alle hidtidige profeter var blevet bespottet og forfulgt af deres egne.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Jeg vælger islam igen og igen, skriver Aminah Tønnsen. - Foto: Arkiv