Min mand vil forlade os, fordi vores søn ikke tror. Hvad gør jeg?

Det er en fars pligt at opdrage sit barn i den muslimske tro. Hvis han ikke har gjort det, er det for sent at rette op på, når børnene når teenagealderen, svarer imam Kassem Rachid

Spørgsmål:
 
Hej.

Jeg er gift med en muslim på 20. år. Vi har tre børn, som også er muslimer. Jeg er ikke konverteret. Min søn på knap 18 år har lige sagt, at han ikke tror på Allah. Hans far har ikke været god til at praktisere islam, kun under ramadanen. Børnene har faktisk ikke fået det ind, mens de var små.

Nu vil min mand ikke snakke med sønnen og snakker alvorligt om at forlade mig og børnene, da han ikke kan klare, at de ikke tror. Hvad gør jeg? Jeg synes ikke, at man forlader sine børn bare sådan. De er i puberteten og prøver at finde deres egen identitet.

Bodil

Svar:

Kære Bodil,
 
Mange tak for dit spørgsmål.

Dit spørgsmål er overhovedet ikke fremmed for mig. Jeres konflikt indeholder flere ting, som jeg vil prøve at besvare. Når man har en tro, så skal troen vokse op af sig selv hele livet igennem - præcis som når man lægger et frø i jorden, og det så bliver til en lille plante og senere til et træ.

Vores pligt som muslimske forældre eller fædre er at videregive troen til vores børn. Mange muslimske forældre svigter deres pligter over for Gud og over for deres børn. I jeres tilfælde kan jeg læse og forstå, at din mand har gjort dette. Det er meget typisk hos nogle forældre, at de først opdager problematikken, når børnene kommer i teenagealderen.

Det er faktisk for sent at rette op på deres opdragelse og tro, efter der er gået så mange år, og børnene er på vej til at danne deres identitet og foretage deres egne valg i livet - det er den ene ting.

LÆS OGSÅ: Tro kan ikke påtvinges

Det anden ting er, at din mand ikke selv har været praktiserende muslim i den tid, I har boet sammen og haft børn. Han har kun gjort det i ramadan-måneden og er, hvad vi kalder en "Ramadan-muslim". Man siger, at børnene skal have deres tro i deres sjæl og sind allerede fra den tidlige barndom.

Den tredje ting er, at alting har sin pris. Dermed mener jeg, at når man opholder sig i Vesten, så bliver man påvirket af samfundet og kulturen, og især børnene, som er født eller opvokset her.

Hvad kan du eller I gøre? Jeg er for det første helt enig i, at det er meget forkert af din mand at afbryde kontakten til jeres søn og nægte at snakke med ham. Når man vil have en tro eller være troende, så må det ikke være med magt eller tvang.

Der står i Koranen (11. del, citat 100): "Hvis din Herre havde (gennemtvunget) sin vilje, så ville de, der var på jorden have troet alle til hobe. Vil du da tvinge menneskene, så at de bliver troende?" Et andet citat er (3. del, nr. 257): "Der må ikke være tvang i religionen".

Derfor vil jeg anbefale din mand at tage den med ro, give jeres søn en chance for at tænke sig om, have mulighed for at studere islam og tage sit eget valg. Han må ikke presses eller tvinges til noget, han ikke vil. Din mand skal fortsætte med at snakke til jeres søn og opbygge et tillidsbånd mellem dem. I skal samtidig beholde jeres kærlighed og omsorg over for jeres børn.

LÆS OGSÅ: Ægteskab mellem muslim og kristen

Jeg kan godt forstå din mands reaktion, og at han måske har dårlig samvittighed over ikke at have været god nok til at videregive troen til sine børn. Men det hjælper overhovedet ikke at afbryde kontakten til sønnen og forlade ham. Tværtimod vil det gøre tingene værre og gøre jer ulykkelige. Han er meget velkommen til at kontakte mig, hvis han har lyst til det.

Med hensyn til jeres andre børn så ved jeg ikke, hvor gamle de er, eller hvor troende de er. Men jeg vil stå til rådighed, hvis der skulle opstå yderligere spørgsmål eller problemer.

Jeg vil anbefale jer at falde til ro og tage det stille og rolig samt at prøve at forsætte jeres liv sammen som normalt. Det ville være meget ærgerligt og synd, hvis han bare forlod jer.

Held og lykke, og må Gud beskytte jer.

Med venlig hilsen,
Kassem Rachid
Imam og tolk 

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.