Omskæring er ikke et krav

Som muslim og som et godt menneske skal man hjælpe andre i nød, skriver Hadi Khan.

Jeg har selv familie, der har valgt ikke at omskære deres drengebørn, skriver muslimske Hadi Khan

Spørgsmål:

Skal man omskæres, hvis man vil konvertere til Islam?

Med venlig hilsen

Carsten Steen Nielsen

Svar:

Hej Carsten,

Nej, man skal ikke omskæres for at konvertere til islam. Det er en "tradition" vi har arvet fra jødedommen og er på ingen måde et krav. Jeg har familie, der har valgt ikke at omskære deres drengebørn.

Hvis det havde været et krav, kan du så forestille dig, i profetens tid, alle de halvgamle mænd der konverterede... Sikke en kø det ville give foran den lokale læge.

Jeg tror heller ikke, at de danske konvertitter allesammen er omskåret.

Bedste hilsener

Hadi khan, IT-ingeniør og muslim

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.