Omskæring i et tværreligiøst ægteskab?

Efter hvad jeg har læst, så er det forbundet med meget større risiko at blive omskåret som voksen end som spæd, skriver Aminah Tønnsen Foto: Arkiv

I tværreligøse ægteskab, hvor spørgsmålet om omskæring kan blive et problem, bør man tale realistisk og ærligt med hinanden om det. For det er ikke rart, når tro bliver et stridsspørgsmål, skriver den muslimske forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Jeg er dansker og gift med en troende muslim, der har boet i Danmark i 2 år. Jeg er døbt og konfirmeret og har tidligere været meget troende kristen, men er det i mindre grad nu. I starten af vores forhold havde jeg mange bekymringer ift., om man kan få det til at fungere. Jeg sagde bl.a. til at ham, at jeg aldrig kan blive muslim, at jeg drikker alkohol og spiser svinekød, at jeg aldrig vil kunne faste osv.

Også problematikken omkring børn og opdragelse bragte jeg på bane. Især spørgsmålet om omskærring, hvis vi får drenge, bekymrede mig meget. Jeg sagde det lige ud at for mig er omskærring et overgreb svarende til hvis man skar noget af en anden legemsdel af. At jeg ikke kan holde tanken ud om at skulle gøre et barn fortræd og samtidig, at hvis han forlangte omskærring, ville vi ikke give vores børn det frie valg. Vi var rimelig enige om at vi ikke vil vælge en religion, men lade det være op til børnene selv at vælge.

Han lovede mig på det tidspunkt, at jeg skulle bestemme det spørgsmål, og at når jeg havde det på den måde med det, skulle de ikke det. Jeg kunne godt mærke, det var svært for ham, men han lovede mig samtidig, at det ikke skulle blive et problem.

Lige nu er sagen den, at jeg synes han trækker i land igen. Vi er der, hvor vi taler om måske snart at blive gravide, men jeg vil have en sikkerhed inden.

Det er et meget svært problem, og jeg har svært ved at tale nøgternt om det, fordi jeg kan mærke, at jeg bliver så ked af det og bange bare ved tanken om det.

Det betyder så meget for mig at skilsmisse kan komme på tale, hvis ikke vi kan finde en løsning. På alle de andre områder synes jeg, vi er kommet godt overens, fordi vi langt hen ad vejen accepterer, at vi er forskellige og ikke kan ændre hinanden.

Jeg håber, I kan komme med forskellige vinkler på problematikken. Jeg har også læst at det ikke er noget problem at blive omskåret, når man er voksen? På den måde er det ikke noget problem for mig, hvis mine børn vælger at blive muslimer, men det er et stort problem for mig at påføre mine børn smerte, og jeg ved at min familie vil vende mig ryggen.

Hvordan har andre tværreligiøse par håndteret det?

Venlig hilsen en anonym

Svar:

Omskæring af drengebørn er ikke et krav inden for islam og derfor ej heller tegn på et specifikt religiøst tilhørsforhold. Man er muslim, når man har fremsagt trosbekendelsen - om man så er omskåret eller ej.

Der er tale om en hygiejneforskrift; men eftersom den hører til Profetens sædvane, har der hidtil blandt muslimer været en udbredt tradition for omskæring af drengebørn. I vore dage fravælger nogle muslimer omskæringen, både mandlige voksne konvertitter og tværreligiøse familier.
Også blandt jøder er der tradition for omskæring af drengebørn - og sidst i det 19. århundrede blev der indført rutinemæssig omskæring af drengebørn i USA, båret frem af en argumentation om, at indgrebet var sygdomsforebyggende.

Både blandt jøder og kristne er der dog idag stærke røster, der taler imod omskæring af drengebørn ud fra den begrundelse, at der er tale om et overgreb og et brud på den personlige frihed.

Efter hvad jeg har læst, så er det forbundet med meget større risiko at blive omskåret som voksen end som spæd, idet den nyfødtes krop gendanner nye celler meget, meget hurtigere end en voksen krop.

Du skriver, at du synes, at din mand trækker i land igen; at han med andre ord gerne vil have evt. sønner omskåret. Du skriver også, at I var "rimelig enige om ikke at vælge en religion, men at lade det være op til børnene selv at vælge". Du er forhåbentlig klar over, at det er en muslims pligt at opdrage sine børn i den islamiske tro, og at din mand altså har givet dig en væsentlig indrømmelse, som han meget vel kunne tænkes at ville skifte holdning til, når først børnene er der. Jeg synes, at I skal drøfte disse emner meget indgående. Vær realistiske og ærlige over for hinanden, for det er ikke rart, hvis tro bliver et stridsspørgsmål.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.