Religiøst frafald er en forkastelse af fællesskabet

Ofte vil frafald blive opfattet som forkastelse ikke blot af den fælles tro, men af alt det, der binder menneskene sammen - som forræderi imod familien eller fællesskabet, skriver muslim Aminah Tønnsen Foto: Wikimedia

Det er naturligvis smertefuldt at opleve, at ens barn skifter til en anden tro end den, der har så stor betydning for én selv - også selvom man inderst inde godt er klar over, at man er nødt til at respektere den unges valg, skriver muslimske Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Hej

Jeg er igang med at skrive en opgave om unge muslimer og deres ret til at skrifte tro fra islam til enten kristedom (eller en anden religion) eller til at blive ateist. I den anledning vil jeg stille et par spørgsmål jeg har svært ved at finde svar på.

1) Hvorfor er det tit, at de islamiske familier har svært ved at acceptere et familiemedlem, der vælger en anden religion?

Står der skrevet nogle steder (i koranen?), at det er uloveligt at skifte fra islam?
Vi kristne giver jo f.eks. ikke dødsstraf til folk, der skifter religion?

Hvorfor har muslimer sværere ved at acceptere det? Har man ikke ret til at bestemme sin egen religion i de muslimske lande?

2) Er det rigtigt forstået, at muslimer bedre acceptere et skift til en anden religion end et skift til ateismen? Hvordan kan det være?

Håber meget du kan hjælpe mig og på forhånd tak.

Svar:

Som forælder opdrager man sine børn i den tro, der har stor betydning for én selv i hverdagen, som giver én tryghed, harmoni og fred i sjælen. Derfor er det naturligvis smertefuldt at opleve, at ens barn skifter til en anden tro end den, der har så stor betydning for én selv - også selvom man inderst inde godt er klar over, at man er nødt til at respektere den unges valg.

Ofte vil frafald blive opfattet som forkastelse ikke blot af den fælles tro, men af alt det, der binder menneskene sammen, som forræderi imod familien eller fællesskabet. Det gælder ikke kun for muslimer, men for alle. Jeg tror, at det er angsten for at miste den pågældende (og dermed også kommende børnebørn), der er årsag til, at nogle familier reagerer så voldsomt, når et medlem skifter til en anden tro.

Ifølge Koranen må der - naturligvis - ikke være tvang i trosanliggender (Koranen 2:256). Alligevel har der udviklet sig en tradition for, at frafald straffes på forskellig vis - se: Ingen jordisk straf for frafald og Frafaldne muslimer skal ikke straffes.

At det er lettere at acceptere, at ens kære bliver kristen eller jøde i forhold til at blive ateist, er givetvis, at jøder, kristne og muslimer er fælles om troen på Gud, alverdens skaber og opretholder, og at de tre religioner har mange fælles traditioner, fortællinger og værdier. Som ateist sætter man sig ligesom uden for det hele.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Det er naturligvis smertefuldt at opleve, at ens barn skifter til en anden tro end den, der har så stor betydning for én selv - også selvom man inderst inde godt er klar over, at man er nødt til at respektere den unges valg, skriver muslim Aminah Tønnsen Foto: sxc.hu