Sommerferieægteskaber er ikke unikke

Allerførst vil jeg bede dig se på den unge kvindes ægteskabskontrakt for at finde ud af, om der virkelig er tale om et lovformeligt ægteskab, råder Aminah Tønnsen. - Foto: Foto:

Der indgås tvangsægteskaber på sommerferierejser, fordi de unge ikke er forberedte på situationen og kender deres rettigheder, skriver muslimske Aminah Tønnsen til en læser

Spørgsmål:

Jeg er støtte- og kontaktperson for en ung marokkansk pige på 19 år.

Sidste år (sommeren 2008) tog hun til Marokko (hendes mor havde fortalt hende, at hun skulle besøge sin far, som er bosat i Marokko). Hun skulle være afsted i 14 dage. Hun ankom til lufthavnen, hvor hun blev hentet af sin mors søster. Blev beordret til at skifte tøj, så hun ikke så så europæisk ud!

Nå, for at gøre historien kort: hun så først sin far den dag, hvor hun fik at vide, at hun skulle giftes med sin fætter. Han var med på embedsmandskontoret som vidne. Hun turde ikke andet end at sige ja til et ægteskab, hun ikke anede skulle finde sted.

Hun kom ikke hjem efter de 14 dage, og jeg begyndte at modtage e-mails, hvor hun bange fortalte, at hun ikke var sikker på, at hun kom hjem igen. Der skulle gå to måneder, hvor jeg samarbejdede med forskellige foreninger og politiet, før hun var hjemme i Danmark igen.

Mit spørgsmål: Kan det kaldes for tvangsægteskab, når hun selv sagde ja i angst for, hvad der ellers ville ske hende? Hvordan kan jeg hjælpe hende med at få opløst dette ægteskab? Ægteskabet er ikke registreret i Danmark. Kan det så opløses her, eller skal hun til Marokko?

Mange tak,
Hanna

Svar:

Kære Hanna

Det er en trist situation, du ridser op i dit brev; men desværre er den jo ikke unik. Og jeg må tilstå, at det undrer mig, at unge kvinder og mænd med indvandrerbaggrund ikke er bedre forberedte på situationen, for medierne har jo skrevet om disse sommerferie-tvangsægteskaber i mange år efterhånden.

Mange af disse sager kunne undgås, hvis de unge - lige så snart de når den (efter deres forældres opfattelse) giftefærdige alder - ville sætte sig ind i deres oprindelseslands ægteskabslovgivning. Kender man sine rettigheder, og har man gennemtænkt de forskellige scenarier, er risikoen for at gå i panik og blive handlingslammet langt mindre, end hvis man er fuldstændig uforberedt.

Marokkanske kvinder fik nogle flere rettigheder, da den seneste ægteskabslovgivning blev vedtaget i 2004. Minimumsalderen for indgåelse af ægteskab blev hævet fra 16 til 18, og ægteskabsværgen, der tidligere formidlede brudens samtykke til giftefogeden, blev afskaffet, således at det nu er kvinden selv, der skal formulere sit samtykke (eller sit nej) over for giftefogeden og vidnerne - netop for at forebygge tvangsægteskaber.

Marokkos ægteskabslov har endvidere lige siden 1957 givet mulighed for, at kvinderne i en udvidet ægtepagt kan stille visse betingelser, bl.a. ret til at søge skilsmisse uden at skulle føre bevis for en af de skilsmissegrunde, som loven specifikt nævner. Men det kræver jo, at man kender sine rettigheder!

Allerførst vil jeg bede dig se på den unge kvindes ægteskabskontrakt (ifølge marokkansk lov har hustruen krav på at få den originale ægteskabskontrakt - manden må nøjes med en kopi) for at finde ud af, om der virkelig er tale om et lovformeligt ægteskab, der er registreret hos de offentlige myndigheder (eks. hos "Tribunal notorial de Casablanca") på forskellige registreringsnumre, og at den har to embedsmænds talkoder og underskrifter.

Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om en såkaldt islamisk vielse, der både er forbudt og ikke har nogen som helst juridisk gyldighed.

For at kunne opløse et lovformeligt indgået ægteskab, skal begge parter være til stede ved retten i Marokko. Den herboende part kan dog også hyre en advokat til at føre sagen for sig. Bedst er det naturligvis med en kvindelig advokat med erfaring på området.

Den marokkanske ambassade her i Danmark kan ikke gå ind i skilsmissesager. Den har dog siden 2004 kunnet videreformidle en her i Danmark indgået skilsmisse til de relevante myndigheder i Marokko.

Et ægteskab kan opløses ved gensidig forståelse, enten med eller uden kompensation, dvs. at kvinden skal tilbagelevere den brudegave, som hun har fået af sin mand ved ægteskabets indgåelse, plus evt. noget mere for den "svie og smerte", hun har forvoldt manden og hans familie.

Et ægteskab, der ikke er fuldbyrdet, er lettere at få annulleret end ét, der er.

Som jeg forstår dit brev, så befinder den unge kvindes mand sig stadig i Marokko. Dvs. at han hverken forsørger sin hustru eller opfylder hendes krav på ægteskabeligt samkvem, som loven foreskriver.

Endvidere vil der gå mindst fem år, før manden kan blive familiesammenført til Danmark og kan opfylde sine lovmæssige forpligtelser over for sin hustru (på grund af 24-års regelen). Loven tillader max. 6 måneders fravær, hvorefter kvinden har ret til skilsmisse.

Det er nogle af de argumenter, en advokat kan bruge i sagen.

Måske kunne man begynde med at tale med den unge kvindes mor her i Danmark og få hende til at se det håbløse i, at der vil gå fem år, før en familiesammenføring kan finde sted. Man kunne gøre hende opmærksom på, at rigtig mange ægteskaber mellem kvinder, der er vokset op i Danmark og mænd, der hentes hertil fra "hjemlandet" ender med skilsmisse, fordi manden - selvom han måske har en uddannelse fra "hjemlandet" - ikke kan få arbejde i DK og ikke kan forsørge sin familie, som islam foreskriver.

Mange mænd føler det ærekrænkende ikke at kunne forsørge familien - og så starter problemerne og volden. Det er ydmygende for manden at være afhængig af sin kone (både sprogligt, økonomisk og med hensyn til at klare de helt dagligdags ting, såsom henvendelse til myndighederne, jobsøgning etc.).

Så kunne moren måske agere mellemmand til familien i Marokko, så de ikke forhaler skilsmissen i det uendelige og stiller alt for store krav. I må være forberedt på, at det er en lang og sej proces, I skal igennem.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen,
Muslimsk forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

Se også:

http://www.religion.dk/artikel/282696:Spoerg-om-islam–Skilsmisse-er-tilladt-i-islam?all=1

http://www.religion.dk/artikel/138103:Spoerg-om-islam–Vielsesattestens–manglende–betydning