Terrorangrebet set med dansk muslims øjne

Zubair Hussain er cand.polit. og talsmand for foreningen Muslimer i Dialog.

SPØRG OM RELIGION: Zubair Hussain har givet svar på læsernes spørgsmål om terrorangrebet i London ud fra en muslimsk vinkel. Hussain er cand.polit. og talsmand for foreningen Muslimer i Dialog. Læs alle hans svar her

Meget tyder på, at det er den muslimske al-Qaeda-bevægelse, der står bag bombeangrebet i London.

Hvad betyder det for muslimer generelt, og hvad tænker de om angrebet?

Her har du mulighed for at se sagen med en dansk muslims øjne. Læs de svar, som Zubair Hussain har givet læserne. Hussain er cand.polit. og talsmand for foreningen Muslimer i Dialog.

Læs spørgsmål og svar her:

Spørgsmål

Hej Hr. Hussain

Jeg vil gerne spørge dig om, hvilke muligheder og værktøjer muslimer benytter sig af, for at afsløre og fange potentielle muslimske terrorister i lokalsamfundet såvel som global set?

Jeg er af den overbevisning, at hvis muslimer drev rovdrift i egne rækker på disse usle terrorister, ville det give en betragtelig fordel til forebyggelse af deres handlinger.

Jeg er endvidere bevidst om, at terror er skabt af en årsag, blandt andet af kløften mellem de forskellige religioners syn på flere af livets områder. For ikke at nævne vestens materialistiske tankegang, hvor penge & profit kommer før menneskers velværd og fremtidige muligheder.

Konsekvensen af Amerikas og Europas grådighed og antihumanitære menneskesyn, ses hver dag i medierne. Tryk skaber modtryk. Det er lige så sikkert som at regn falder ned fra himlen.

Med Venlig Hilsen

Michael Jakobsen

Svar

Kære Michael Jakobsen

Mig bevidst er der ikke foretaget nogen særlige tiltag i muslimske kredse - udover en øget opmærksomhed, hvis man skulle støde på folk, der gerne sætter handling bag deres ord. Her formoder jeg, at du og de andre læsere ved hvilke skændige handlinger, jeg tænker på. Men den øgede opmærksomhed er sikkert også at finde hos enhver anden gennemsnitlig samfundsborger, uanset etnicitet, religiøs holdning med videre.

Jeg kan ikke afvise, at muslimerne måske er lidt mere på stikkerne, fordi de ligesom alle andre også er i farezonen, men også fordi deres religion bliver taget til indtægt for noget, den ikke indeholder. Jeg mener selv, at nogle få personers udnyttelse af islam har medført et utroligt dårligt klima for hele det muslimske samfund.

Spørgsmålet er, om det ville være lettere for muslimer at kunne udpege en eller flere, der ville kunne finde på at foretage handlinger, som vi har set i London? Sådanne personer færdes mig bevidst kun i kredse, hvor deres holdninger nyder gehør. Jeg har hørt og mødt mennesker, der har ytret sig på en ensidig og fordømmende måde, men derfra til så at tolke, at de vil sætte handling bag deres ord, kan der være langt. De mennesker, som har en fordømmende retorik – i hvert fald dem jeg har hørt og er stødt på - har det i allerhøjeste grad kun i munden. Folk, der sætter handling bag deres ord, er en anden type, som jeg ikke formoder ynder at blive afsløret, inden de fører deres intentioner ud i livet. Men det er blot mine formodninger, og jeg kan ikke sige dig hvilket mønster, de følger eksplicit, andet end at det har vist sig, at de i udgangspunktet jo ikke søger at skille sig ud fra mængden.

Hvad angår årsagerne bag sådanne handlinger, så kan de jo aldrig være en undskyldning for selvsamme, men derfor er det stadig vigtigt at kende til disse! Der er ingen tvivl om, at vi har været vidne til, at vi i de bedre udviklede lande til tider har benyttet, hvis ikke udnyttet, vores magt til direkte eller indirekte at udnytte de mindre udviklede lande. Det kan ikke andet end medføre en udhulning af vores paroler om demokrati, frihed, ytringsfrihed med videre. Vi bliver nødt til at acceptere, at folk i andre lande af og til har en anden indgang til livet og måske ønsker at indrette deres samfund på anden vis – og dermed har jeg IKKE sagt, at vi skal gå på kompromis med basale rettigheder!
Afslutningsvis vil jeg sige, at der sikkert er kommet en øget opmærksomhed, hvilket også kan vise sig at være godt i nogle tilfælde. Men vi skal ikke gå på kompromis med vores tillid til hinanden.

Med venlig hilsen

Zubair Butt Hussain

Spørgsmål

Kære Zubair Hussain

Jeg kender personligt flere muslimer, og de er som folk er flest og lige så forskellige som kristne og andre troende. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af dem have hensigter om at ville springe nogen eller noget i luften. De er ganske retskafne og behagelige at omgås. Men det er dog en kendsgerning, at disse attentater både i Egypten, London og mange andre steder, nu formentlig også Tyrkiet, begås under påskud af at ville indføre kalifatet. Kan du ikke prøve at forklare, hvorfor Koranen kan bruges til at forsvare den slags vanvid, som terrorisme er. Mange danskere forstår simpelthen ikke, at en tro på gud kan misbruges til sådanne gerninger og står undrende over for, hvilke skriftsteder som kan danne baggrund for vrangforestillingerne.
Med venlig hilsen
Carsten Pedersen

Svar

Kære Carsten Pedersen

Personligt synes jeg ikke, at det har skinnet igennem i de udførte attentater, at det er indførelsen af et kalifat, der har været målet for ugerningerne. Men uanset hvad der har været målet, så har det pådraget mange uskyldige mennesker stor skade. Også den gensidige mistillid, der er kommet grupper af borgere imellem, er en sørgelig konsekvens heraf.

Koranen kan til tider vendes og fordrejes og benyttes for egen vindings skyld - lige som man kan med alle andre religiøse bøger og skrifter. Jeg tror heller ikke, politiske ideologier og bevægelser kan sige sig fri for at dreje sager til deres egen fordel, men tilbage til spørgsmålet.

Hvad angår Koranen og dens forståelsesramme, så har tid og kontekst en afgørende betydning. For at kaste lys over hvordan en bestemt korantekst skal forstås, benytter man ofte tekstsamlinger, der omhandler profeten Muhammeds sædvane, også kaldet sunna. Desværre er der muslimske grupper, både i og uden for Danmark, der ynder at benytte sig af udvalgte passager taget ud af konteksten – ingen nævnt, ingen glemt.

Der, hvor jeg mener kimen til uoverensstemmelse imellem handling og det skrevne opstår, er, hvor de lærde - eller mangel på samme - søger hjemmel i Koranen til deres holdninger, handlinger og opfordringer. Situationen bliver heller ikke bedre af, at tilhørerne til fejludlægningerne måske er analfabeter eller sidder i en elendig livssituation. Sidstnævnte kan være medvirkende til udførelsen af de desperate handlinger, vi har set.

Det, at søge hjemmel i Koranen og profeten Muhammeds sunna for ens handling som muslim, er ganske naturligt, vil jeg mene. Men at udnytte det skrevne imod dets ånd og retningslinier, ser jeg som ganske forkasteligt, og jeg vil endnu engang på det kraftigste understrege, at der hverken i Koranen eller Muhammeds sunna er belæg for drab på uskyldige mennesker - uanset hvor desperat en situation man er i.

Med venlig hilsen

Zubair Butt Hussain

Kære Zubair Butt Hussain.

Uanset om det er af religiøse årsager eller af andre årsager er det så sørgeligt at uskyldige mennesker bliver frataget deres liv.

Jeg mener ikke at det på nogen måde kan retfærdiggøres at der er mennesker deråbenbart frivilligt begår selvmord samtidig med at de tager andre menneskermed i døden.

Jeg mener, at det moralsk set er dybt bekymrende at et menneske vælger at begåselvmord, og jeg deler katolikkernes overbevisning om, at Gud alene er Herren over menneskets liv og har sin plan med det.

Mord er fuldt bevidste og forsætlige berøvelse af andre menneskers liv, og der er helt klart tale om massemord, når en eller flere selvmordsbombere vælger at sprænge sig selv og de omgivende mennesker i døden.

Men hvad siger Koranen om selvmord og mord/massemord? Er det i følge Koranen legalt at opdrage mennesker til at blive tikkende bomber?

Med venlig hilsen
Jensine Berthelsen

Kære Jensine Berthelsen.

Mord og selvmord med andre uskyldige menneskers død til følge er der mange der spørger til. Desværre er det et relevant spørgsmål, da vi har været vidne til sådanne handlinger i et godt stykke tid – ikke kun i de seneste år, men flere årtier tilbage hvis vi lyster at granske historien.

At begå selvmord som troende muslim er på ingen måde tilladt, og man finder på ingen måde hjemmel i Koranen eller Profetens sædvane til at tage sit eget liv!

Drab på uskyldige er i lyset af Koranen og Profeten Muhammads sædvane – Sunna – på ingen måde tilladt, og det er uanset hvad man har som mål for en sådan ugerning. Målet helliger ikke midlet så at sige. Det er heller ikke tilladt på nogen måde at opfordre til en sådan handling, uanset om man så selv statuerer et eksempel, med ens eget liv som indsats. Rent teologisk kan der altså ikke findes belæg for sådanne forkastelige gerninger!

Det ville, synes jeg, så være nærliggende at spørge hvorfor det så nogle gange er sådan, at enkelte individer udfører sådanne handlinger, billedligt talt, med Koranen i hånden og Allah's navn på læberne.

Desværre finder vi ledende skikkelser i mange forskellige samfund, som med deres tilhængere og sympatisører til tider udgør et samfund i det etablerede samfund. Disse skjulte samfund, hvad enten de er politiske, religiøse eller andet, udnytter folks desperate situation, sociale elendighed, godtroenhed mm. til at forføre dem til skændige handlinger. Muslimer kan desværre heller ikke sige sig fri for enkelte eksistenser, der udnytter visse svage gruppers situation. De søger at fordreje Islams ord og benytte Islam som etikette så ugerningerne, om det være sig selvmord eller mord, bliver tillokkende og et godt alternativ til den virkelighed de går og står i.

Desværre lader det til, at mange af disse afvigere fra Islam og Islams forskrifter, får lov til at skrive Islams historie. Men det der måske er endnu værre er, at vi ikke står spørgende over for denne historieskrivning. Jeg er enig i, at der kan være uenigheder omkring tekstudlægninger blandt de muslimske lærde, men det er langt fra sådan, at majoriteten af lærde mener at drab på uskyldige er tilladt, hvis man overhovedet kan kalde en sådan person for lærd og retledt i forhold til Islam, hvis vedkommende går ind for drab på uskyldige.

Der er den evige floskel om at "Vinderen skriver historien", men måske skulle vi lade taberne gøre et forsøg, og her tænker jeg på de lande hvor vi er gået ind med vold og magt, uden FN-mandat, uden demokratiet i ryggen mv. og spørge befolkningen i de pågældende lande om hvordan de ser deres egen historie efter at vi har forsøgt at servere og implementere vores gode hensigter – det kunne være vi blev klogere på terroristers ugerninger, uden at vi dermed på nogen måde skal acceptere deres opførsel.

Vi er som europæiske borgere blevet utroligt dygtige til at dissikere vore politiske styringsinstrumenter og vi tilskriver nødigt disse nogle former for ugerninger. Om det måske er fordi det ville paralysere vores indgriben og intervenering i 3. verdenslande, og ikke mindst stille vore folkevalgte beslutningstagere til ansvar skal jeg lade være usagt.

Drab på uskyldige er drab på uskyldige – det er uanset om morderen er forklædt som civil eller dukker op i uniform med statleders velsignelse til at dræbe.

De sidste tre afsnit skal nok ses mere som en generel kommentar og ikke i direkte relation til de forestående spørgsmål. Men samtidig synes jeg at det er vigtigt at forsøge at kortlægge årsagssammenhængene, da vi på denne måde forhåbentlig kan komme terroristers ugerninger til livs – uanset om deres motivation er politisk, religiøs eller af anden karakter.

Med venlig hilsen
Zubair Butt Hussain

Spørgsmål:

Hvordan føles det som muslim at mærke den stigende mistænkeliggørelse, der er i det danske samfund?

Med venlig hilsen
Morten

Svar:

Kære Morten

Lad mig indledningsvis sige, at det tidligere har været lettere at være muslim i Danmark, eller for den sags skyld andre steder i Europa, end det er nu. Hændelsen i London sætter skub i en yderligere polarisering, som jeg troede havde nået sin endelige højde.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når vi taler om en forværring af situationen for muslimer i Danmark. Det vil være en stærk forsimpling at sige, at denne forværring er sket fra den ene dag til den anden, og derfor skal det nok ses mere som en proces, som mange forskellige parter i samfundet bidrager til. Ingen nævnt, ingen udeladt!

Mange muslimer føler sig mistænkeliggjort og føler derved, at de ikke slår til i samfundet, selvom de er ganske velfungerende, hvad angår uddannelse, arbejde mv. Det har bragt mange i en stærk defensiv position, hvor de danner deres identitet i opposition til det omgivende samfund og dets holdning til den enkelte. En sådan identitet er langt fra bæredygtig, hverken på kort eller lang sigt.

Det kan virke ganske banalt, men vejen frem er en gensidig fordomsfri dialog. Tonen i den offentlige debat har vist, at vi ikke magter at tale med hinanden, men derimod gerne om hinanden. Det burde være helt selvfølgeligt, at folk, især de folkevalgte politikere, taler med hinanden med en grundlæggende respekt og forståelse. Ellers vil der opstå grobund for vrangforestillinger om, hvad samfundet og dets majoritet vil med dets minoriteter. Denne vrangforestilling gør sig desværre gældende for nogle danske muslimer.

Med venlig hilsen

Zubair Butt Hussain

Spørgsmål:

Hej Zubair

To helt enkle spørgsmål.

Hvorfor opholder folk, der hader vores samfund sig her?
Er det kun fordi de vil forsørges?

Ingen udenomssnak - tak!

Mvh.
Tage Hejne Jensen

Svar:

Kære Tage

Af gode grunde kender jeg ikke alle grupper i den danske befolkning, der skulle hade det samfund, altså det danske samfund, de går og står i. Endvidere har jeg en stærk formodning om, at de, der har valgt at leve her til lands, i det store hele holder meget af Danmark. Hvis der skulle være danskere, uanset etnisk herkomst, der hader Danmark i en sådan skelsættende grad, at det er udlideligt for dem at befinde sig her til lands, så formoder jeg også, de forsøger at drage væk herfra.

Hvis vi så antager, at der er mennesker, der opholder sig her til lands trods deres foragt for samfundet, så tror jeg mere, det bunder i mangel på alternativer. Uden selv at have benyttet offentlig forsørgelse, så er det mig bevidst ikke den helt store guldgrube, der gør det værd at have det som mantra i livet.

Det kan ikke forventes, at alle kan være lige tilfredse med det etablerede samfund, og derfor kan vi være glade for, at vi i denne del af verden kan give vores holdning til kende - enten ved at stemme, eller ved selv at engagere os for dermed at skabe en ændring - naturligvis i henhold til de rammer loven lægger for dagen.

Hvis du mener, der har været nogle former for "udenomssnak", så vil jeg bede dig om at formulere dit spørgsmål lidt mere specifikt!

Med venlig hilsen
Zubair Butt Hussain

Læs flere indlæg på religion.dk, der er skrevet af eller involverer Zubair Hussain

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.