Droppede man lørdagsskolegang på grund af den jødiske sabbat?

Torben Feldstein er én blandt stadig flere folkeskolelærere, som dropper den faste stilling og vælger at blive karriere-vikar. -- Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen

"I de jødiske skoler gik man ikke i skole om lørdagen. Derfor har afviklingen af lørdagsskolegang ikke noget med den jødiske sabbat at gøre," svarer generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Da man i Danmark havde en seks-dages skoleuge, var jøderne fritaget i folkeskole, gymnasium og seminarium for skolegang om lørdagen. Er det rigtigt, at indførelsen af fem-dages skoleugen blandt andet var baseret på dette?

Med venlig hilsen
Kirsten Josephsen

Svar:

Kære Kirsten

I 1814 i kølvandet af den franske revolution og spørgsmålet om
religionsfrihed blev der i Danmark vedtaget en resolution, som gav jøder religionsfrihed. Resolutionen kaldes også for jødernes Magna Carta.

LÆS OGSÅ: Jøder i Danmark

Indtil da havde jøder i Danmark været som en stat i staten og været reguleret af deres egne regler og domstole og altså ikke blot kulturelt skilt sig ud.

Det betød, at jøder ikke havde samme rettigheder som andre, men det betød også, at de havde ret til ikke at arbejde om lørdagen på den jødiske helligdag, og at en mester ikke kunne udbetale en del af lønnen til sin jødiske lærling i form af kost, for det var jo ikke kosher.

Med religionsfriheden faldt disse særrettigheder væk, og jøder kunne ikke automatisk fritages fra arbejde om lørdagen.

Det var et problem, efterhånden som jøder også søgte uddannelse på lige fod med det øvrige samfund, hvor lørdagen helt op til cirka 1970 fortsatte med at være en skoledag.

I god overensstemmelse med den måde, hvorpå sådanne sager er blevet løst i Danmark, nemlig ved at finde kompromisser, er dette dog også blevet løst.

For det første var der allerede inden 1814 oprettet både en jødisk drenge- og pigeskole i København. Pigeskolen blev oprettet sidst i 1810 og opkaldt efter landets dronning, Caroline.

Carolineskolen eksisterer stadigvæk som jødisk skole, men er i dag for både drenge og piger.

I løbet af sidste halvdel af det 19. århundrede flyttede danske jøder i stor stil til København, og der var ikke grundlag for jødiske skoler i provinsen, lige som de fleste synagoger uden for København også lukkes i denne periode.

Af de jøder, som blev boende i provinsen, blev mange assimileret. Men de jøder, som ønskede det, kunne fritages fra skoleundervisning om lørdagen.

Dog var det således, at de jøder, for hvem overholdelse af den jødiske helligdag var vigtigt, flyttede til København, både for at kunne komme i synagogen, handle hos den jødiske slagter og sende deres børn i den jødiske skole, hvor der ikke var undervisning om lørdagen.

Når der i Danmark i 1970 indførtes fem-dages skoleuge over hele landet, er der ikke nogen forbindelse mellem den beslutning og danske jøders behov for at kunne holde fri om lørdagen.

De, for hvem det var vigtigt at holde sabbat, havde for længst fundet en løsning på det.

Derimod er fem-dages skoleugen en naturlig konsekvens af den samfundsudvikling, som på en række andre områder for længst havde indført fem-dages ugen.

Med venlig hilsen
Bodil Skjøtt
Generalsekretær i Israelsmissionen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.