Hatten udtrykker et tilhørsforhold
HOVEDBEKLÆDNING: Mange ortodokse kvinder bærer paryk eller hat, da de ikke viser deres eget hår til fremmede mænd, skriver Bent Lexner
Spørgsmålene fra Karin Rosen Christensen står i kursiv foran svarene fra overrabbiner Bent Lexner.
Jeg har for nyligt været en tur i Antwerpen, hvor jeg boede i det jødiske kvarter. Under mit ophold indså jeg, hvor lidt jeg faktisk ved om jødedommen. Derfor har jeg et par spørgsmål.
Så vidt jeg kunne forstå, var flertallet af jøderne i Antwerpen ortodokse. Det, der undrede mig, var de tre forskellige hovedbeklædninger, som de bar. Kalotten kender jeg, men de to andre - en pelshat og en form for almindelig hat - har jeg aldrig set brugt før. Hvad betyder disse hatte?
Hattene udtrykker en form for tilhørsforhold til bestemte grupper. Pelshattene tilhører de såkaldte chassidim - en stærk religiøs gruppe - der markerer fællesskabet på denne måde. De sorte såkaldte bløde hatte var meget traditionelle i den ortodokse tyske jødedom.
Og videre kunne jeg heller ikke undgå at bemærke, at det så ud som om, de gifte jødiske kvinder gik med paryk - hvad er årsagen til dette?
Mange ortodokse kvinder viser ikke deres eget hår til fremmede mænd. Dette førte til, at mange nu bærer hatte, medens andre benytter sig af parykker. Der er diskussion mellem rabbinerne om, hvorvidt parykken egentligt er det rigtige svar på ikke at vise sig for fremmede mænd, men mange benytter parykken også i dag.
Og mit sidste spørgsmål er om mændenes bakkenbarter. Hvorfor har de dem, og fra hvilken alder er det forbudt at klippe dem.
Der findes en bestemmelse fra 5 Mosebog om ikke at klippe håret ved tindingebenet. Nogle rabbinerne udlægger dette således, at man ikke må fjerne håret over tindingebenet, mens andre siger, at det ikke må klippes overhovedet. De sidste vil pr. automatik få meget hår fra dette ben, og dette ruller de så op i krøller.
Håber det var afklarende!
Venlig hilsen
Bent Lexner
Jødisk overrabbiner
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.