Hvad mener jøder om ligestilling?

"I Københavns synagoge er der adskillelse mellem mænd og kvinder, idet kvinder sidder oppe på balkonen, mens mændene har pladser nede i 'stuen'", skriver studerende og jøde Jonatan Cohn Maxild. Her et billede fra en synagoge i Marseilles. Foto: Foto:Bruno Souillard/colourbox.com

"Ortodoks jødedom mener, at mænd og kvinder har forskellige religiøse forpligtelser," svarer jødiske Jonatan Cohn Maxild

Spørgsmål:

Vi er ved at skrive en artikel om ligestilling i jødedom. Vi vil gerne spørge om, hvad folk synes om ligestillingen i jødedommen?

Med venlig hilsen
Emma Katrine Fricke

Svar:

Kære Emma Katrine Fricke

Tak for jeres spørgsmål. Det er meget bredt formuleret og derfor også lidt svært at svare på. Jeg vil derfor forsøge at besvare jeres spørgsmål ved at fortælle jer lidt om et specifikt ligestillingsemne indenfor jødedommen; ligestilling mellem kønnene.

I jødedommen findes der tre overordnede hovedretninger: ortodoks-, konservativ- og reform jødedom. Ortodoks jødedom hævdes at være den klassiske jødedom, og for udefrakommende vil den nok også virke som den mest strikse form for jødedom, altså den hvor der er flest religiøse påbud og forbud. Og netop disse påbud og forbud er interessante, når man taler om ligestilling mellem kønnene.

Ortodoks jødedom mener nemlig, at mænd og kvinder har forskellige religiøse forpligtelser. Mens manden for eksempel er religiøst forpligtet til at gå til gudstjenester i synagogen og bede, er kvinder undtaget denne pligt. Og i ortodokse synagoger har man en adskillelse af mænd og kvinder, og en af grundene til dette er, at man mener, at mænd ikke kan opfylde denne religiøse pligt til at bede, når der er kvinder til stede kvinder tager simpelthen mandens fokus.

Denne adskillelse af mænd og kvinder varierer selvfølgelig mellem de forskellige ortodokse menigheder. I Københavns synagoge er der også adskillelse mellem mænd og kvinder, idet kvinder sidder oppe på balkonen, mens mændene har pladser nede i stuen.

De ortodokse jøder mener ikke, at denne opdeling af pligter er udtryk for et ligestillingsproblem. Blandt menigmand hører man tværtimod tit argumentet, at kvinder er heldige, fordi de er undtaget fra de religiøse pligter. Dog er der mange jøder, der er utilfredse med denne opdeling. I stedet vælger de at være medlem af jødiske menigheder, hvor man ikke møder samme syn på, at ens køn har betydning for den religiøse praksis. Sådanne menigheder er typisk reform eller konservative.

I reformjødedom må mænd og kvinder for eksempel godt sidde sammen under gudstjenester, mens man i konservativ jødedom har besluttet sig for, at det er op til den enkelte menighed at beslutte, om man vil lade mænd og kvinder sidde sammen. Og mens ortodokse mener, at det alene er manden, der bør tildække sit hoved ortodokse jødiske mænd går traditionelt set med en kalot mener reforme jøder, at der både for mænd og kvinder gælder, at man selv må vælge, om man vil bære kalot eller ej.

Konservative jøder befinder sig igen i en midterposition, idet man mener, at manden er forpligtet, i hvert fald i religiøse sammenhænge, til at tildække sit hoved (hvilket er den ortodoks e position), mens kvinden også har ret til at tildække sit hoved (hvilket er i modsætning til den ortodokse position, men i overensstemmelse med den reforme holdning).

Håber, dette gav et lille indblik i, hvad spørgsmålet hvad synes folk om ligestillingen i jødedommen blandt kan dække over.

Med venlig hilsen
Jonatan Cohn Maxild
Studerende og jøde

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.