Hvem tilhører Det hellige Land?

Hvad siger Bibelen om jødernes særlige ret til Det hellige Land? - Foto: Foto: arkiv

Kun få bruger bibelske argumenter i konflikten mellem Israel og dets naboer, skriver overrabbiner Bent Lexner

Spørgsmål:

På hvilken måde bruges de bibelske beretninger om Exodus og det babylonske fangenskab som argument for jødernes særlige ret til Det hellige Land ?

Svar:

Hej Sarah

Der findes først og fremmest ideen om, at Gud lover Abrahams efterkommere det forjættede land. Senere fortælles det, hvilke forpligtelser, der hvilede på folket, når de var kommet ind i landet.

Hvis du tænker på den nuværende konflikt mellem Israel og dets naboer, er det vist kun de færreste, der bruger bibelske argumenter - først og fremmest meget bibelsk orienterede kristne og jøder, der mener, at Torahens bestemmelser kan legitimere denne ret.

Mange hilsner
Bent Lexner
Overrabbiner

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.