Spørg

Hvordan bliver man jøde?

Hvordan bliver man jøde, spørger en læser. På billedet ses jøder i bøn ved Vestmuren i Jerusalem. Foto: Kaspar Wenstrup/Ritzau Scanpix

Hvis man ønsker at konvertere til jødedommen, kræver det, at man henvender sig til en rabbiner eller en lærer, der kan vejlede en i indførelsen i jødedommen, svarer jødiske Aron Skop

Spørgsmål:

Hvordan bliver man jøde? Kan man konvertere til jødedommen, eller er man kun jøde, hvis man er født til det og hvilken af forældrene "tæller"?

Svar fra Aron Skop

Der er to måder at være eller at blive jøde på:

1. Enten er man født af en jødisk mor

2. Eller man kan konvertere til jødedommen.

Ad 1. For drengenes vedkommende foregår der en omskærelse på ottende dagen efter fødslen, hvor også drengen får sit hebraiske navn. Drengen bliver religiøs myndig, når han bliver 13 år, hvor der foregår en form for konfirmation (Bar-Mitzva).

Der er ingen omskærelse i forbindelse med pigefødsel. Navngivningen foregår i synagogen efter seks uger. Konfirmationen foregår i enten 12-års-alderen (Bat-Mittzva) eller i 14-års-alderen.

Både Bar-Mitzva og Bat-Mitzva foregår i synagogen på en sabbat i forbindelse med barnts fødselsdag, mens pigernes konfirmation foregår som en samlet ceremoni om foråret.

Ad 2. Er man ikke født af en jødisk mor, kan man konvertere til jødedommen. Det kræver at man henvender sig til en rabbiner, som så er behjælpelig med at skaffe relevant materiale og evt. en lærer, der kan vejlede en i indførelsen i jødedommen.

Når man så i løbet af et- eller to år har sat sig ind i jødedommens teori og praksis, og man stadig er interesseret i at konvertere, og rabbineren skønner at man er klar til konvertering, så kan konverteringen finde sted.

For kvinders vedkommende sker optagelsen formelt ved neddypning i en Mikva (Rituelt badebassin), hvor vedkommende får sit hebraiske navn.

For mænds vedkommende skal man først gennem en omskærelse og derefter foregår neddypning i Mikva.

Når man så er optaget i jødedommen er man m.h.t. rettigheder og pligter fuldt ligeberettiget med andre jøder.

Blandede ægteskaber bliver mere og mere almindelige, og man kan spørge, hvordan den ikke-jødiske part forholder sig til det jødiske. Hvis moderen er ikke-jøde, og hun og hendes mand er enige om at ville opdrage deres børn til at være jøder, kan børnene f. eks. gå på den jødiske skole, hvor børnene lærer om jødisk etik og praksis. Der er også undervisning i bibel, hebraisk og jødisk historie. Når børnene nærmer sig Bar-Mitzva og konfirmations-alderen, vil der så være mulighed for en fuld konvertering.

Med hensyn til den ikke-jødiske parts integration i det jødiske samfund (Mosaisk Troessamfund) , foregår der for tiden diskussioner om, hvordan denne integration kan ske på en måde, så den ikke-jødiske part føler sig velkommen i Troessamfundet. Der er endnu ikke nogen afklaring af disse forhold.

Aron Skop

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.