Man skal finde en middelvej

Festlige måltider er en central del af de jødiske helligdage, skriver Joav Melchior. Her ses det rituelle påskemåltid. Foto: Arkiv

Man skal undgå både ekstrem diet og oversspisning, skriver overrabiner Joav Melchior i et svar om synet på kroppen.

Spørgsmål:

Hvordan er de forskellige holdninger til menneskekroppen i religionerne? Mormoner er næsten aldrig overvægtige, hvilket har noget at gøre med deres relgion, mens flere og flere kristne er overvægtige (selvom kroppen er Guds skaberværk). Samtidig er Buddha en "livsnyder" - en tyk gud. Kan I forklare mig, hvordan de forskellige religioner ser på kroppen?

Med venlig hilsen

Sandra

Svar:

For a svare på spørsmålet om den jødiske mening om fedme, må jeg gi litt bakkgrunn om hvordan jødedommen forholder seg til spisning generelt.

Tradisjonelt er det den Jødiske oppfattelse at selv om det er intet som er religiøst eller moralsk neural, er de aller fleste ting heller ikke inherent gode eller onde. De fleste av våre jordiske omgivelser har nettopp et potensial for a være godt eller ondt, og det er maten den blir brukt på som gir objektet sin moralske karakter.

Spisning er et godt eksempel på dette. På den ene side anerkjenner Jødedommen det positive ved a spise - ikke bare som middel for overlevelse, men også for eksempel som en fin mate a feire sammen med familie og venner. Faktisk er en sentral del av jødiske helligdager den dag i dag konsentrert rundt festlige måltider, men det gar helt tilbake til bibelske tider hvor man kan ta som eksempel beskrivelsen i 2. mosebok av pesach-påske lammets ofring og den mate familiene samlet seg sammen og spiste det.

På den andre side utrykker talmud seg uhyre negativt om spisning som blir gjort på en gal måte - f. ex. skal man ifølge jødisk lov ha stor mistillit til en som spiser på gaten, og den samme negative holdning kan man finne til en som spiser med altfor stor appetitt altså som "freser". Det samme tror jeg må gjelde fedme. Talmud inneholder på den ene siden beskrivelser av fete lærde rabbiner, så det finnes altså tilfeller hvor dette blir sett på som positivt, spesielt når man tar i bektraning at i oldtiden var fedme betraktet som en tegn på helse og rikdom.

Det finnes også en kjent Hasidisk historie som hyller en mann som eter seg fet for at det skal være vanskeligere a brenne ham i hjel and det som forekom hans far. Det vil altså si at fedme i seg selv ikke blir sett på negativt, det er vilkarende og meningen som avgjør bedømmelsen.

En av de viktigste regler man bruker i jødedommen til a bedømme hvordan men skal forholde seg til diverse fenomener er formulert av Maimonides. I følge hans regel, skal man alltid velge "den gyllne vei", dvs. man skal ikke være radikal til hvilken som helst side. Istedenfor skal man alltid prøve å ta det som er positivt i begge sider, og finne veien imellom. Det ville derfor være min mening at hvis man allikevel vil sette en universal regel må det være a unngå begge de radikale ender, bade ekstrem diet og stram mage som nå dagens kultur dyrker, men på samme tid må man selvfølgelig passe sin helse og ikke overdrive med spisning.

Med venlg hilsen

Joav Melchior, overrabiner

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.