Moseloven tøjler drifterne
LIVSKVALITET: Specielt på sabbatten bliver det anset for en god gerning at tilfredsstille sin ægtefælle seksuelt - gerne flere gange, skriver jødiske Lene Andersen
Spørgsmål:
Jeg er ved at læse til lærer og prøver nu at finde ud af, hvad "lykke og livskvaliet" er i Det gamle Testamente for jøder og i Det nye Testamente for kristne. Kan du mon hjælpe mig?
Jeg siger på forhånd rigtig mange tak!
Med venlig hilsen
Henriette
Jødisk svar:
Kære Henriette
Det var ikke noget let spørgsmål!
Lykke og livskvalitet er jo forskelligt fra person til person. Nu har du specifikt spurgt en jøde og en kristen, og bortset fra at vi formentlig begge to sætter tryghed og frihed højt, herunder religionsfrihed og et personligt trosliv, så kunne en af forskellene være, at jødedommen sjældent beskæftiger sig med frelsen/efterlivet, men hovedsagligt fokuserer på lykken og livskvaliteten i dette liv. Og vi sætter begge dele højt!
Livet er en fantastisk og enestående gave fra Gud, det gælder også kroppen, og i jødedommen er der ikke nogen arvesynd. Vores naturlige drifter (sex, mad etc.) bliver ikke anset for syndige i sig selv. Tværtimod. Kroppen og sjælen skal begge tilfredsstilles, og vi er overbeviste om, at det sker bedst inden for Moselovens rammer. Loven er garanten for, at drifterne ikke tager overhånd og bliver destruktive. Målet med tilværelsen er at få det bedste ud af den. Der er kun den ene chance!
En god illustration er sabbatten. En af de ting, som ikke-jøder ofte undrer sig over og synes må være frygteligt træls, er alle de ting, man ikke må på sabbatten. Man må ikke arbejde, ikke køre bil, ikke bruge penge, ikke bruge ild (og dermed f.eks. heller ikke ryge tobak), ikke se tv, ikke spille musik etc. Men jeg kan betro dig en ting: Det er simpelthen så fedt! Seks dage om ugen deltager vi i Guds skabelsesprojekt, på den syvende dag helliger vi os Gud, os selv og vores familie og får det mangefold tilbage! At kunne fordybe sig i Toraen eller bare "være" uden at "gøre", dét er luksus!
Der står ikke ét sted i den jødiske litteratur, hvordan man skal føle eller tænke på sabbatten. Der står kun alle de ting man rent fysisk skal afholde sig fra. Men resultatet er, at der indfinder sig en helt unik stemning, som kun opnås på shabbat. Den er faktisk ikke ganske ulig julestemningen, bare uden gaveræset og ungernes mavepine. Som én der har prøvet begge dele, kan jeg faktisk bedst sammenligne vores lørdag med stemningen 1. juledag.
Sabbatten er en fest, hvor vi går i synagogen og studerer Toraen, så går vi hjem og hygger os og spiser ekstra godt, og specielt på sabbatten bliver det anset for en "god gerning" at tilfredsstille sin ægtefælle seksuelt - gerne flere gange. Det er da livskvalitet!
Lene Andersen
Jødisk forfatter og foredragsholder
Kristent svar:
Lykke og livskvalitet i et kristent og nytestamentligt perspektiv handler om at leve i Guds hensigt med det skabte liv, dvs. at stå i en (forsonet) relation til Gud og medmennesket og lade disse relationer være båret og præget af Guds tjenende kærlighed, tilgivelse, tillid og hengivelse, så Guds væsen og billede reflekteres i menneskers liv med hinanden. Lykke og livskvalitet er således ikke defineret ud fra en ydre målestok (materielt, karrieremæssigt osv.), men ud fra åndelige og relationelle værdier.
Menneskets lykke og livskvalitet er for kristne bundet op i menneskets delagtiggørelse i Guds rige, som i tillæg til åndelige og relationelle værdier også har et ydre gennemslag, idet f.eks. helbredelse af de syge eller bespisning af de fattige i Jesu og kirkens virke er et tegn, der peger eskatologisk frem imod det skabtes og samfundets legemligt-fysiske genoprettelse, jf. troen på legemets opstandelse.
Men denne side af menneskets livskvalitet opnås kun i glimt og sporadisk i dette liv og er skrøbeligt tilstede, hvorfor det bærende og vigtigste for erfaringen af livsfylde i det menneskelige liv på jorden er erfaringen af Guds nåde og Guds tiltale, der fylder hjertet og at leve denne nåde og tiltale ud i relationen til ens medmennesker og i samfundslivet.
Hilsen
Morten Munch
Bibelsk teolog på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.