Begravelsesformer og de dødes fred
Vi har rettet følgende spørgsmål til missionspræst Ole Skjerbæk Madsen og teosof Søren Hauge.
Spørgsmål:
Jeg har gået og tænkt over dette: Jeg er en af de mange personer, der følger programmet Åndernes magt hver tirsdag, og har tænkt på de personer, vi hører om, som kommer tilbage til deres kære.
Har det noget at sige, om de er begravet på den gamle måde, eller kan man som pårørende også komme ud for at personer, som er brændt, kan/vil give tegn på en eller anden måde.
Med venlig hilsen
Lillian D.
Ole Skjerbæk Madsen svarer:
Kære Lillian
Tak for dit brev. Jeg tror ikke, at begravelsesform: jordfæstelse eller ligbrænding har noget at sige, derimod tror jeg, at det er vigtigt, at de efterladte får sagt et ordentlig farvel til den døde, at de befaler hende eller ham i Guds hånd. Jeg tror, at det er vigtigt at bede Gud om tilgivelse, hvis man selv har forvoldt den afdøde sorg, og at tilgive den afdøde, hvis denne har forbrudt sig mod en selv. Tilgivelse skaber forligelse og fred.
Fænomener som dem, du kan se i åndernes magt - også mindre dramatiske, hvor man oplever, at afdøde personer ligesom gør opmærksom på sig selv - optræder ofte, hvor der har været en dramatisk død eller en begivenhed, som førte til død. Det er da, som om der er et spor af begivenheden på stedet. Jeg tør ikke udelukke, at der kan være tale om sjæle, som ikke har fundet fred, og beder derfor om, at sådanne sjæle i givet fald må finde fred i Guds favn.
Andre gange tror jeg, at det er hvileløse åndsvæsener eller drilleånder, som benytter de psykiske spor eller minderne knyttet til stedet til at genere beboerne. Sådanne ånder skal befales væk i Jesu navn.
Man kan bede en af disse to bønner, om enten at slippe af med generende ånder eller om, at en afdød finder fred:
"I Jesu Kristi navn befaler jeg (gør korsets tegn) enhver åndsmagt at vige herfra og give plads for Helligånden!"
"Himmelske Fader, du kender den sjæl, som hænger ved dette sted. Giv denne sjæl den evige hvile og lad den hvile i fred. Det beder vi i Jesu Kristi navn. I Jesu Kristi navn befaler jeg dig, du hvileløse sjæl, i Gud Faders favn."
Dernæst kan man bede om således:
"Jeg tager min tilflugt til Jesus Kristus, Gud Søn og til Jesu blod, som renser os fra al synd og værner os mod mørkets sendebud.
Jeg tager min tilflugt til Jesus Kristus, den korsfæstede og genopstandne frelser.
Jeg bekender, at jeg i Jesus Kristus har mødt Guds selvhengivende kærlighed."
"Herre, kom til dette hus, og hold alle fjendens rænker langt herfra. Lad dine hellige engle bo her og vogte os i fred. Din velsignelse være altid over os. Ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen!"
Man slutter med Fadervor.
Med venlig hilsen
Ole Skjerbæk Madsen
Søren Hauge svarer:
Kære Lilian,
Ud fra en teosofisk betragtning er selve begravelsesmåden ikke på nogen måde afgørende for om et menneske bliver en "jordbunden" sjæl i den første tid efter døden. Det afgørende er det liv, som personen har levet forinden. Har det pågældende menneske været for stærkt bundet til steder, omstændigheder eller personer, kan det medføre en midlertidig fase, hvor vedkommende søger kontakt med de efterladte. Det varer dog ikke ved og før eller siden vil personen blive løftet op i de lysets og fredens verdener hvor det egentlige liv efter døden udfolder sig.
Venlig hilsen
Søren Hauge
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.