Biblen skal både analyseres og gribes i tro

Spørgsmål:

Hvem har skrevet biblen, for den blev vel ikke sendt med fax fra himmelen?

Vi er skeptiske over for næsten alt i dag, hvordan kan det være, vi stadig har så stor en tro på noget, som vi ikke selv har været vidne til - Nemlig biblen?

Rosen

Svar:

Bibelen er ikke en lang sammenhængende bog skrevet af en person, men en samling af en hel række af skrifter.

Helt frem til moderne tid antog man, at de enkelte bibelske skrifter var skrevet af enkelte personer, ofte vigtige bibelske personligheder. Således antog man, at Mosebøgerne var skrevet af Moses, at Matthæus-evangeliet var skrevet af apostlen Matthæus etc.

Den moderne bibelforskning, der tog sin start i 1700-tallet, forholder sig generelt afvisende til sådanne påstande.

Man antager således i dag, at Mosebøgerne er skrevet af en helt række forskellige forfattergrupper for så først på et ret sent tidspunkt at blive samlet i de enkelte Mosebøger ligesom man går ud fra, at Matthæus-evangeliet blev skrevet omkring år 80-90 og derfor næppe kan være blevet forfattet af en, der personligt har kendt Jesus.

I øvrigt hersker der blandt de kristne ikke enighed om hvilke skrifter, der hører til Bibelen. F.eks. indeholder den katolske Bibel skrifter, som ikke indgår i de protestantiske kristnes. Det skyldes, at den bibelske kanon, altså samlingen af de bibelske skrifter, er udtryk for en kirkehistorisk og teologisk beslutningsproces, der er faldet forskelligt ud indenfor de forskellige store kristne trossamfund.

Der findes kristne, der hævder, at hver eneste ord i Bibelen (altså den Bibel som deres trossamfund nu mener indeholder alle de rigtige skrifter) er inspireret, hvad de facto vi sige dikteret, af Gud og derfor er ufejlbarlig.

Sådanne kristne kalder man normalvis fundamentalister. Men ingen, ej heller fundamentalisterne, tager reelt set hele Bibelen bogstavelig. De bibelske skrifter skal altid tolkes, spørgsmålet er blot om man er ærlig om dette forhold og selv er opmærksom på hvordan man tolker og hvorfor man tolker som man gør det, eller om man lukker øjnene for disse forhold.

Bibelen består for mig, for nu at bruge et udtryk lånt fra Grundtvig, af støv og ånd. De bibelske skrifter er skrevet af mennesker til mennesker og er derfor ikke ufejlbarlige, men samtidigt hermed tror jeg, at Gud taler til os gennem de menneskelige ord og de menneskelige erfaringer, som vi finder i Bibelen. De bibelske skrifter befinder sig i en kritisk dialog med hinanden og det er vores opgave at gå ind i denne dialog med åbne øjne og et åbent sind.

Det ville unægteligt være meget uheldigt, hvis vi kun ville acceptere det, som vi selv har set eller været vidne til. Jeg må her tænke på en professor i økonomi, der i min studietid overraskede mig og en række andre historiestuderende ved at hævde, at der ikke fandtes nogen fattige mennesker i USA, for "han havde selv været der og han havde ikke set nogen". Men spørgsmålet er jo, om USA's problemer med fattigdom kan affejes med at man selv ikke har set nogle fattige amerikanere?

En videnskabelig tilgang til tilværelsen bygger ikke på, at kun det man har set eller har været vidne til kan være rigtigt. I så tilfælde kunne vi jo heller ikke have atomfysisk eller big bang teorien, i begge tilfælde er der jo tale om ting (atomer) eller forhold (big bang) som ingen kan se eller har været vidne til.

Videnskab bygger derimod på, at man kan bevise sine påstande. Derfor skal man ikke tro på videnskaben, man skal forstå den og kunne følge dens bevisførelse. Altså, vi skal ikke tro på at uran er radioaktivt, vi skal vide det og vores viden skal bygge på klare beviser som alle, med den rette uddannelse, skal kunne følge og efterprøve.

Eller sagt med andre ord, videnskab handler om det, som vi kan påvise og bevise. En biolog med speciale i hjerneprocesser kan sikkert påvise, at kærlighed er en biokemisk reaktion i hjernen, men hun kan ikke forlange, at den hun elsker skal kunne bevise, at han eller hun elsker hende. Hun må her vælge om hun vil tro på det eller lade være med at tro på det.

Kærlighed er altså på en gang ren kemi og biologi og et mysterium. Hvis man kun vil se den kemiske og biologiske del, lukker man sig af for mysteriet , og hvis man kun vil se mysteriet, så lukker man sig af for den fysiske virkelighed.

På samme måde er det med Bibelen. På den ene side indeholder de bibelske skrifter udsagn, der kan underkastes en naturvidenskabelig, sprogvidenskabelig, religionshistorisk, teologisk mfl. analyse.

Samtidigt hermed indeholder de bibelske skrifter imidlertid også påstande, som står udenfor hvad vi kan bevise, og som vi derfor kun kan tro på eller undlade at tro på. Eller sagt med andre ord, menneskers forhold til Bibelen og de muligheder vi i dag har for at bruge den afviger ikke fra, hvordan vi ellers forholder os til tilværelsen hhv. burde forholde os til den.

Karen M Larsen

Cand.mag i historie og religion, debattør og underviser

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.