Bliver Gud glad, når man angrer?

Gennem sin anger forstår man sig som den synder man er, og man forstår også, hvor nødvendig Guds tilgivelse derfor er, skriver biskop Lan Lindhardt. Foto: sxc.hu

For Gud er det ligegyldigt, om man angrer, svarer biskop Jan Lindhardt

Spørgsmål:

Hej

Jeg vil gerne spørge, om det ifølge kristendommen er nødvendigt at angre sine synder, eller er det uden betydning for gud?
Er der evt. en forskel på protenstantismens syn og katolicismens?

På forhånd tak

Thore Dankert

Svar:

Ja, for Gud er det ligegyldigt, om man angrer. For Luther var det meget vigtigt, at man ikke stillede angeren som en betingelse for Guds kærlighed og tilgivelse. Bl.a. derfor afskaffede han bodens sakramente.

Men det er sandelig ikke ligegyldigt for mennesket. Gennem sin anger forstår man sig som den synder man er, og man forstår også, hvor nødvendig Guds tilgivelse derfor er.

Med venlig hilsen

Jan Linhardt

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.