Den allerførste kristendom

URKIRKEN: En bevægelse uden skel mellem præst og menighed er et af de kendetegn, Morten Munch bemærker i en artikel om de første kristne menigheder

Spørgsmål:

Hvordan bliver den tidligste kristendom fremstillet i det ny testamente - især i Apostlenes Gerninger?

Mulle

Svar:

Kære Mulle

Det er et meget bredt spørgsmål men lad mig antyde nogle hovedlinier, som kunne indgå i en besvarelse.

1. Den første kristne menighed kan vanskeligt forklares uden dens tro på Jesu opstandelse. Forkyndelsen af opstandelsen er - sammen med kaldet til omvendelse til Kristus, syndernes forladelse i ham og Helligåndens gave - det centrale i den første kristendoms budskab.

2. Menigheden kan beskrives som både eskatologisk, messiansk og karismatisk, dvs. dens historietolkning og selvbillede baserer sig på troen på, at det messianske fremtidsrige allerede nu er begyndt at bryde ind i verden, tegnet herpå er især Åndens gave, som menigheden erfarer personligt og i fællesskabet.

Menigheden tror på Jesus som messias, der bringer Guds rige, og ser sig selv som et messiansk folk – det folk som er en del af Guds nyskabende virke i historien.

3. Ledelsesmæssigt står apostlene, især Peter, Johannes samt Jesu bror Jakob i spidsen for den tidlige kristendom hurtigt suppleret af Paulus, som spiller en væsentlig rolle i spørgsmålet om de hedningekristnes plads i kirken.

Samtidig er den kristne bevægelse beskrevet som en bevægelse uden egentlige skel mellem præst og menighed – hele menigheden er karismatisk udrustet og bidrager til kirkens liv og vækst.

4. Den første menighed i Jerusalem bestod af jødekristne, som i begyndelsen fortsat kom i templet og i synagogerne, indtil den kristne bevægelse udskiltes fra jødedommen i takt med at kirken i stadig højere grad blev domineret af hedningekristne.

Ny Testamente vidner om en vis spænding mellem jøde- og hedningekristne, og man måtte redefinere sabbattens, templets og toraens betydning i lyset af Jesus.

5. Socialt var Jerusalem-menigheden kendetegnet ved en form for ejendomsfællesskab samt omsorg for de fattige og helbredelse af syge.

Uden at romantisere forholdene, jf. de spændinger som er antydet ovenfor, var kærligheden et primært kendetegn: "Se hvor de elsker hinanden" var en talemåde, som opstod om den tidligste kristendom. Liturgisk kom denne enhed i troen og den deraf afledte livsstil til udtryk i nadveren.

Venlig hilsen

Morten Munch
Cand. theol. fra Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.