Er Jobs Bog et folkeeventyr?

Udgangspunktet for bibelforskere må være selve teksten og den måde, de tidligste kommentatorer har forstået den på, skriver Jens Bruun Kofoed. Foto: Arkivfoto

Det er bemærkelsesværdigt, at Job i Ezekielsbogen og Jakobsbrevet tilsyneladende er forstået som en historisk person, skriver cand.theol. Jens Bruun Kofoed

Spørgsmål:

I "Jobs Bog - fortolket" af Niels H. Gadegaard, udgivet af Det Danske
Bibelselskab, står der i Indledningen side 7 og i Fortolkningen side 33
"Rammefortællingen" kap 1-2 - som er det en givet ting, at der er en
rammefortælling. Ved man, at der virkelig er tale om en rammefortælling, eller er det noget "man" regner med? Denne rammefortælling skulle i givet fald formentlig være et folkeeventyr. Måske er mit spørgsmål "for langt ude", men alligevel håber jeg, at jeg hos jer kan finde svaret.

Med venlig hilsen

Britta

Svar:

Kære Britta

Litterærkritisk betragtet er der ingen tvivl om, at Jobsbogen falder i to dele, nemlig kapitel 1-2 og kapitel 42,7-17 i prosaform og de mellemliggende kapitler 3,1-42,6 i poetisk form. Og fordi de prosaiske afsnit indrammer de poetiske, er de forståeligt nok blevet kaldt en rammefortælling. Når det er sagt, så er det imidlertid vigtigt at skelne mellem de redskaber, som litterærvidenskaben benytter sig af, og de tolkninger, som foretages på baggrund af den litterære analyse.

I relation til Jobsbogen handler det om, at det som ovenfor nævnt er oplagt at skelne rent litterærkritisk mellem de prosaiske og poetiske afsnit, mens der ikke på samme måde er en bestemt oplagt tolkning af denne skelnen mellem rammefortællingen og den poetiske dialog. Når det gælder tolkningen, er der nemlig en lang række andre faktorer end de rent formale, som øver indflydelse ikke mindst, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en fiktiv eller faktuel beretning. Altså om det er en eventyrfortælling eller en beretning om historiske personer og begivenheder.

Pladsen tillader ikke at gå i dybden med disse, så her være blot nævnt, at tolkningshistorien vidner om alle positioner fra faktuel til fiktiv, og at det derfor kan være en god ide, når man læser kommentarer til en bibeltekst, at undersøge lidt nærmere hvilke grundpositioner, som øver indflydelse på de forskellige kommentatorers tolkning af teksten. Konservative bibelforskere med en teistisk virkelighedsforståelse vil f.eks. have tendens til at tage informationer om både Gud, Satan og historiske hændelser forårsaget af disse som faktuelle oplysninger, mens bibelforskere med en ateistisk virkelighedsforståelse vil have tendens til at forstå disse om fiktive.

Udgangspunktet for alle bibelforskere uanset deres virkelighedsforståelse - må imidlertid være selve teksten og den måde, de tidligste kommentatorer har forstået den på. Og hvad sidstnævnte angår, er det da bemærkelsesværdigt, at Job i såvel Ezekielsbogen (14,14;20) og Jakobsbrevet (5,11) tilsyneladende er forstået som en historisk person.

Bedste hilsner

Jens Bruun Kofoed, cand.theol.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.