Hvem definerer, hvad kristendom er?

Vil man vide, hvad kristendom er, må man gå til kilderne, svarer tidligere sognepræst Ricardt Riis

Spørgsmål:

Det følgende er mere et hjertesuk end det er et spørgsmål.
Jeg har netop læst spørgsmål og svar vedrørende Thomas-evangeliet og jeg synes, at det er ganske forfærdeligt, at diskussionen om Thomas-evangeliet er så ukvalificeret og primitiv.

På engelsk findes bogen, Freke, T. og Gandi, P. (1999): The Jesus Mysteries: Was the "Original Jesus" a Pagan God? Hvis dén blev bragt på bane, ville hele denne diskussion kunne hæves op på et meget højere niveau. Jeg har lavet en dansk oversættelse af bogen, som jeg har forsøgt at få udgivet, men ingen forlag har turdet binde an med en udgivelse.

Eksempel på et lavt niveau for diskussionen, hvor Kirsten Kjærulf skriver:

"Jeg mener naturligvis, at Søren Giversen har ret i, at mange af Jesusordene i dette skrift går tilbage til mundtlige overleveringer fra kristendommens første tid, men betydningerne er ofte dunkle, og sammenhængen mangler, ligesom hele det overordnede perspektiv, ikke mindst sammenhængen med Det Gamle Testamente, som er fundamentalt for forståelsen af nytestamentlige tekster".

Det, som Kirsten Kjærulf her efterlyser er klarhed i stedet for dunkelhed, sammenhæng og overordnet perspektiv, også i forhold til Det Gamle Testamente, og det findes alt sammen i "The Jesus Mysteries". Selv hvis man er uenig i indholdet af "The Jesus Mysteries", vil et generelt kendskab til bogen alligevel hæve og kvalificere diskussionen.

Desværre må man nok erkende, at det vil kræve at paradigmeskift, før indholdet i "The Jesus Mysteries" accepteres, og der går gerne 70-100 år, fra en videnskabelig opdagelse gøres til dens konsekvenser for det gældende paradigme anerkendes. Det er ganske forfærdeligt at læse Kirsten Kjærulf, når hun skriver:

"Derfor kan skriftet tolkes i forskellige retninger, men giver i kristen sammenhæng ikke megen mening. Derfor er det ikke mærkeligt, at kirken har forkastet dette skrift, som i hvert fald intet positivt har at tilføje til de kanoniserede tekster, men derimod i kætternes hænder havde bragt megen forvirring og vranglære."

Hvem eller hvad definerer, hvad kristendom er? Kristendommen ændrer sig konstant i takt med historien. Et eksempel: I 1600-tallet indeholdt kirkens dåbsritual eksorcisme af en ond ånd, som mentes at befinde sig i et nyfødt barn! At begynde at tale om kættere og vranglære som ovenfor er det samme som at genoplive kirkens historiske forfølgelse af hekse og katharer.

Med venlig hilsen
Eskild Rasmussen

Svar:

Kære Eskild Rasmussen

Noget af det, Luther havde at indvende imod pavedømmet, var, at paven mente at have eneret på at fortolke skriften. At fortolke skriften, mente Luther, var noget, enhver kristen kunne og skulle gøre.

Indrømmet, et sådant "princip" kan synes højst forvirrende. Men er der noget alternativ? Og specielt, er der noget alternativ i vore dage, hvor vi har lært at vende os imod autoriteterne? Det vil sige, vil man vide, hvad kristendom er, må man gå til kilderne.

Her træffer det sig så heldigt, at kilderne er samlet i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Vil man kende forudsætningerne, er det Det Gamle Testamente, man skal have fat i, og vil man kende resultatet, skal man gå til Det Nye Testamente.

Jamen, kan det ikke tænkes, at der findes andre kilder end dem, der allerede forefindes? Jo, selvfølgelig, alt kan tænkes, men ikke alt det, der er tænkeligt, er sket. Man har nok fundet en del andre kilder, men ingen så gamle og så pålidelige som dem i Det Nye Testamente. Man har fundet et "Judas-evangelium", tidligere fandt man et "Thomas-evangelium", og allerede i oldtiden kendte man en del andre evangelier.

Men ingen af dem "slår" de nytestamentlige i ælde. Og for øvrigt bliver de fire evangelier selv "slået" af de ægte Paulus-breve indenfor Det Nye Testamente. De er de ældste skrifter i Det Nye Testamente, og er blevet til i halvtredserne og tresserne, hvor vi skal helt op i firserne og halvfemserne, før alle evangelierne er "kommet med".

Det er ren og skær historieforskning, der afgør den del af sagen med kulstof-14 analyser og skrifttypeundersøgelser og forsøg på at sætte de vundne resultater ind i den rette historiske sammenhæng. Det mærkelige er så blot, at den Jesus, der fremtræder fra disse historiske vidnesbyrd, har mange op gennem tiderne søgt at fravriste kirken. Det mest besynderlige, jeg har truffet af den slags forsøg, er visse muslimers forsøg på at tage Jesus til sig som deres profet.
Se min blog herom.

Men andre nærmer sig dette i besynderlighed. Judas-evangeliet er eksempelvis et forsøg på at give Jesus-evangeliet en helt anden retning ved at lade forræderen Judas spille hovedrollen.

Hvad er der at gøre ved det? Ikke noget. Andet end lade "ånderne tørne sammen", som Luther siger; lade dem udkæmpe deres åndelige kampe i frihed. Det kan så godt gå sådan, at den ene kalder den anden kætter. Men så længe de ikke anvender vold, er den slags helt i orden.

Med venlig hilsen
Ricardt Riis
Tidligere sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.