Hvem gjorde danerne kristne?

Den store runesten i Jelling bliver ofte kaldt "Danmarks dåbsattest", fordi stenen er et meget håndgribeligt bevis på trosskifte. Ricardt Riis skriver, at vi må nok forestille os, at de to religioner, kristendommen og asatroen, har levet side om side igennem måske et par hundrede år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En læser spørger ind til, hvordan Danmark blev et kristent land. Og var Harald Blåtand egentlig selv kristen? Tidligere sognepræst Ricardt Riis svarer.

Spørgsmål:
Hvordan kom kristendommen til Danmark? Var det på grund af politik, overtro eller lignende? Cirka hvornår kom den?

Det var Harald Blåtand, der indførte kristendommen, men troede han selv på det?

Anne Katrine

Svar:

Kære Anne Katrine!

Du spørger, hvordan kristendommen kom til Danmark. Havde du endda nøjedes med at spørge, hvornår kristendommen kom til Danmark, så kunne jeg måske lettere have besvaret dit spørgsmål.

Nuvel, selv det er ret vanskeligt at svare på. Sagen er, at vi fra gammel tid har haft to forskellige beretninger. Dels beretningerne om Ansgar, der levede fra 801-865, og som i 826 påbegyndte en missionsvirksomhed i Hedeby, en virksomhed, der dog blev afbrudt, så man ikke er klar over, om den havde blivende betydning. Og dels beretningen fra den store Jellingesten, hvor kong Harald har skrevet: "Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne." Harald døde i 986.

Så som du ser, giver allerede dette anledning til en del undren. Hvornår kom kristendommen til Danmark? Var det med Ansgar i 800-tallet. Eller var det først med Harald, der 100 år senere "gjorde danerne kristne"?

Sagen kompliceres yderligere af, at man for ikke så længe siden i Sebbersund ved Nibe har fundet en gravplads, der tydeligvis er en kristen kirkegård med grave, der synes at stamme fra i hvert fald før Harald Blåtands tid.

Så blot det spørgsmål, som vel skulle være det enkleste af svare på: Hvornår kom kristendommen til Danmark?, er ret kompliceret.

Men det kan måske være med til at give svar på det andet spørgsmål: Hvordan kom kristendommen til Danmark? For noget tyder jo altså på, at Haralds påstand: at det var ham, der "gjorde danerne kristne", nok ikke er helt korrekt. Da han levede, havde kristendommen været på fremmarch i landet i over hundrede år, måske mest i de handelsbyer, der havde kontakt med de fremmede sydfra. Så vi må nok forestille os, at de to religioner, kristendommen og asatroen, har levet side om side igennem måske et par hundrede år.

Et bevis på det har man forøvrigt fundet. En guldsmed har haft en støbeform, hvor han i den ene ende kunne støbe et kors, i den anden en thorshammer.

Så langt, så godt.

Men dine yderligere spørgsmål: om der var tale om politik, overtro, og om Harald selv troede på kristendommen, det er nok noget, der må forblive i det historiens tågeslør, der omkranser så meget af det, der fandt sted på dette fjerne tidspunkt.

Vi véd, at der i Tamdrup kirke ved Horsens fandtes et gyldent alter (nu på Nationalmuseet), som blandt andet indeholder en fremstilling af Poppos jernbyrd. Præsten Poppo "beviste" kristendommens sandhed ved at bære jernbyrd: han stak sin hånd ind i en jernhandske, der var opvarmet, så den var glødende, uden at hånden blev beskadiget. Det bevis bøjede Harald sig for og lod sig døbe.

Hvis denne legende taler sandt, og det virkelig var noget i den stil, der overbeviste Harald, så kan man godt sige, at han "troede på kristendommen", men nok ikke, at han troede i vor moderne betydning af ordet.

Og forøvrigt: Hans påstand om, at det var ham, der gjorde danerne kristne, er ikke kun pral. Det var en almindelig tanke, at folket i ét og alt fulgte den øverste høvding, kongen. Når han havde ladet sig døbe, så var "hele folket" blevet kristent.

Det svarer til det, der fortælles fra Island: Her vedtog man på Altinget i år 1000, at man fra nu af ville være kristne. Formentlig uden at tillade dem, der havde stemt nej, at fortsætte med asatroen.

Venlig hilsen
Ricardt Riis,
tidligere sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.